Størst miljøgevinst ved kompost eller afbrænding af organiske madrester?

 tirsdag 16. mar 2010 kl. 17:01

Niels Ole Holck har stillet følgende spørgsmål til Scientariet:

"Hej Scientariet

Er der størst miljøgevinst ved at kompostere eller afbrænde organiske madrester?

Ved kompostering får man vel en masse næringsstoffer tilbage til jorden, men ved afbrænding kan man vel fortrænge kulkraft. Og hvordan er luftforureningen ved afbrænding af organiske madrester?

Ville man evt. kunne opnå både energiproduktion og tilbageførsel af næringsstofferne ved at føre asken tilbage til jorden?"

Claus Felby, Professor i Træ og Biomasseteknologi og medlem af Scientariet, svarer:

Ved afbrænding mister man en stor del af næringsstofferne. Brændes biomassen af sammen med kul er det hele tabt i flyveasken. Er det kun biomassen der brændes af, kan man tilbageføre asken, men man mister primært phosphor da det efter afbrænding er på en form der kun meget vanskeligt er tilgændeligt for planterne.
Et andet problem i forhold til afbrænding er, at madresterne typisk indeholder 70% vand så virkningsgraden ved afbrænding og elproduktion ligger helt nede på 20-25%.

Ved kompostering bevarer man næringsstofferne, men der kommer ikke noget energi ud af det, så gevinsten i form af at erstatte kul som ved afbrænding bortfalder. Derudover vil der, såfremt man ikke passer på, nemt kunne ske en udvaskning af næringsstofferne.

Den umiddelbart mest elegante løsning er at omdanne madresterne til methan (biogas) derved bevares næringsstofferne i en form der kan tilbageføres til jorden og der fås et godt energiudbytte. Fra methan kan der både laves elektricitet, transportbrændsler og kemikalier.

Rent omkostningsmæssigt er det billigeste blot at kompostere derefter kommer afbrænding og til sidst biogas, men omkostningsminimering tager som bekendt ingen hensyn til miljøet.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Tine Havkrog, thb@ing.dk.



16. mar 2010 kl 22:21

Niels Chr. Nielsen

Hjemmekompostering

for os med parcelhus og have, giver det vel mest mening at bære kartoffelskrællerne og brødstumperne ud i kompostbeholderen, og lade ormene der omdanne dem til humus. Frem for at der skal bruges energi på at køre dem til et centralt forbrændingsanlæg - eller for den sags skyld ditto biogasanlæg? Og der er vel yderligere den fordel, at vores husholdningsaffald brænder bedre, når de fleste "våde" madrester er taget fra?
Der bør vel skelnes mellem central og husholdnings- kompostering/forgasning/afbrænding, og jeg er sikker på at der er tal på energiregnskabet pr. kg et sted(?)


17. mar 2010 kl 08:03

Claus Felby

Re: Hjemmekompostering

Energiforbruget ved at transportere de våde madrester er lille i forhold til det udbytte man kan få af dem i et biogasanlæg. Anslået er det 3-6% af udbyttet der vil gå til transport. Det er iøvrigt ikke kun madresterne der kan omsættes, det er også pap og papir emballage.
Det er rigtigt at ifald man kunne sortere i fuldstændig tørt og vådt affald så ville det være en fordel. Alle tidligere erfaringer har bare vist at det fungerer meget dårligt i praksis.
Teknologien har imidlertid flyttet sig og man kan som en del af affaldshåndteringen separere affaldet på en elegant måde og samtidig få noget nær det dobbelte energiudnytte i forhold til idag: http://www.amfor.dk/Om_os/Udvi...aspx


17. mar 2010 kl 08:54

Thomas Riedel

Affaldskværn?


Hvis man nu kværnede det våde affald ned i kloakken, ville man få noget spildevand med et så højt C/N forhold, at det direkte kunne bruges til biogasproduktion. Hvis vi så yderligere etablerede vaccum-kloakker, ville vi både kunne holde rotterne ude og skille spildevandet fra regnvandet, så det blev yderligere koncentreret.


17. mar 2010 kl 09:08

Claus Felby

Re: Affaldskværn?

Affald direkte i kloakken vil ikke kunne bruges til biogas. Tørstofindholdet og dermed gaspotentialet ville være så lavt, at størrelsen på digesteren vill gøre det uøkonomisk.


17. mar 2010 kl 09:23

Niels Chr. Nielsen

Re: Re: Hjemmekompostering

Tak for det klare svar og det vældig gode link, Claus. :-)
Meget interessant beskrivelse af projektet på Amagerforbrænding, uddybet på energymap.dk.


17. mar 2010 kl 10:30

Jais Knudsen

Re: Hjemmekompostering

Er der udslip af lattergas, metan eller andre agressive klimaskurke ved hjemmekompostering? Noget man måske ville kunne begrænse i et industrielt anlæg?


17. mar 2010 kl 10:59

Thomas Riedel

Re: Affaldskværn

I Norge har de da prøvet at bruge spildevand til fremstilling af biogas:

http://www.guardian.co.uk/envi...ergy

Her er spildevandet ikke beriget med madaffald.


17. mar 2010 kl 11:10

Niels Chr. Nielsen

Re: Re: Hjemmekompostering

Åh nej, bare vores søde små orme ikke er klimaskurke! Jeg lærte om disse processer en gang for mange år siden på i jordbundslære på geografistuidet - må hellere finde bogen frem igen.


17. mar 2010 kl 11:22

John Johansen

Re: Hjemmekompostering

Åh nej, bare vores søde små orme ikke er klimaskurke!
Narrh!
Vel ikke medmindre de omsætter fossile brændsler. ;-)


18. mar 2010 kl 08:32

Christian Bang-Møller

Re: Re: Hjemmekompostering

Jais Knudsens spørgsmål synes meget relevant.

Det kunne være interessant at høre mere om hvorvidt hjemmekompostering eller affaldsforbrænding udleder mest netto drivhusgas (CO2 ækvivalent), dvs for affaldforbrænding medregnet sparet CO2 fra reduceret kulforbrug.

Er det noget Claus Felby kan kommentere på?


18. mar 2010 kl 10:47

Martin W. Hansen

AIKAN dry AD teknologi

Solum driver to anlæg hvor vi producerer biogas og næringsrig kompost fra organsik affald. se www.aikan.eu og søg på youtube solum aikan


18. mar 2010 kl 12:06

avatar

Karsten Neve Petersen

Energo ved kompostering

Ved kompostering bevarer man næringsstofferne, men der kommer ikke noget energi ud af det, så gevinsten i form af at erstatte kul som ved afbrænding bortfalder.

Det er ikke rigtigt. Hvis komposten iltes tilstrækkeligt, vil den blive særdeles varm - op til ca. 70 grader celcius. Der findes anlæg med varmepumper, som udnytter varmen fra dybstrøelsen i kostalde, og det kunne også sagtens lade sig gøre at udnytte varmen fra komposten.


19. mar 2010 kl 09:28

Claus Felby

Re: Re: Re: Hjemmekompostering

Udleder hjemmekompostering eller affaldsforbrænding mest drivhusgas?
Hmmm...det bliver lidt akademisk, der er såvidt jeg ved ingen målinger på kompostbunker. Men umiddelbart så udleder kompostbunken mest fordi der udover CO2 også frigives methan. En del af kulstoffet i komposten (10-20%) nedbrydes dog over en 5 årig tidshorisont da det ender som humus.


19. mar 2010 kl 10:14

Christian Bang-Møller

Re: Re: Re: Re: Hjemmekompostering

Så det vil vel så sige, at jeg ud fra et klimamæssigt synspunkt bør vælge at smide mit organiske affald i skraldespanden og ikke i kompostbunken? I så fald synes jeg da, at det er en interessant pointe.

Så kan man så argumentere for bevaring af næringsstoffer gennem hjemmekompostering, men det kan der forhåbeligt laves om på ved brug af den flydende del fra REnescience-teknologien i biogasanlæg.


19. mar 2010 kl 17:56

Richard H. Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Hjemmekompostering

Dong og Novozymes har begået et guldæg.
Læs linket som er som skabt til denne artikkel: http://www.landbrugsinfo.dk/Pl....pdf


19. mar 2010 kl 19:08

John Johansen

Re: Hjemmekompostering

Men umiddelbart så udleder kompostbunken mest fordi der udover CO2 også frigives methan
Hjemmekompostering udleder vel ikke flere gasser (drivhus- eller andet) end ved naturlig nedbrydning i, naturen...!?

- Min køkkenhave har, desuden, stor glæde af min kompostbunke hvert år.
Og, jeg belaster ikke renovationssystemet med organisk affald.


21. mar 2010 kl 19:50

Marcel Buttrup

Re: Høns

Her på matriklen lægges køkkenaffaldet på kompostbunken, der befinder sig i hønsegården. Det meste omdannes således til ca. 0,8 æg pr høne pr. dag. Hønsemøget havner for det meste også i kompostbunken. Resten i haven.
Citusskallerne må forbrændingsanlægget dog tage sig af.


27. apr 2010 kl 17:26

Erik Kirkegaard

Re: Re: Hjemmekompostering

prutter orme ikke


27. apr 2010 kl 17:48

Erik Kirkegaard

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hjemmekompostering

en god ide for en driftig ingenør (med en stor tegnebog) tilgængæld for en flaske rødvin.
Energiindholdet i af slam ca 3 KW/kg
afregnings pris (statsgarenteret) 0.60 kr/KW ved forgasning
tange sø indeholder 200.000-300.000 M3 slam hvis vi siger 2/3 af energien/dæknings bidraget går til forarbejdningen er der stadig et netto overskud på 40-60mil kr og med de nye bilige encymer der er udviklet i England der kan lave papir/Celelose til sukker på 36 timer (ja desvære ikke i dk) eller det kan laves til plasma så opfylder det forgasnings kravet.(faktisk meget simpelt) mulighederne er mange så er der jo faktisk en god mulighed for en god forretning. Iden er jeres hvis i vil have den og tange sø er sk ikke den eneste med slam


Ny i debatten? Opret en brugerkonto