Tung sne blev undervurderet: Kæmpe bjælke i center flækkede på langs
Ejer og kommune vurderede, at sneen på et messecenter i Aars ikke var noget problem. Alligevel flækkede en 40 meter lang bjælke. »Det lød som et kanonslag, der trak ud i et par sekunder,« siger Jørgen Hunnebøll, der testede udstyr i hallen, men flygtede ved lyden.
Multimedia
Infografik:
Se kort: Her er danske tage kollapset - hjælp med at finde flere
Fakta
Tema
Læs også
-
Vagthavende hos Falck: Jeg har aldrig oplevet så mange tagkollaps
-
Løsningen eksisterer: 3D-kort klar til at advare om tagkollaps
-
Lene Espersen skal i samråd om tagkollaps - S kræver mere kontrol
-
Byggeforskningsinsitut: Nuværende snelastnormer bygger på tradition ikke videnskab
-
Se kort: Her er danske tage kollapset - hjælp med at finde flere
Læs mere om
Det var et brag, der trak ud. Som et kanonslag, der varer over et par sekunder, og hans første tanke var at komme ud af messehallen.
Jørgen Hunnebøll testede RFID-udstyr i Kultur- og Messecenter Aars. Hans firma, Lyngsøe, havde lejet hallen til testen den 14. januar, og han havde hørt lidt knagen fra taget. Han slog det hen, fordi det lød, som når træet knirker på grund af temperaturændringer, lige indtil en 40 gange 1,5 gange 0,3 meter stor bjælke pludseligt flækkede på langs, mens Jørgen Hunnebøll arbejdede inde i hallen.
Han løb ud og blev mødt af pedellen i første omgang, og efterfølgende stødte direktøren til, der fra sit kontor syntes, at der lød geværskud fra hallen.
Bjælken var sunket 20 centimeter, og en lang flænge løb alle 40 meter gennem bjælken. Taget blev hurtigt understøttet af støttepiller også kaldet soldater, for at undgå en nedstyrtning.
Det kom bag på både direktøren for fonden, der lejer sig ind i hallen, og kommunen, der som ejer har tilsynsmyndigheden med bygningen.
Både en person fra kommunen og direktøren kravlede flere gange op på taget og synede snemængderne på taget, men de 20-30 centimeter sne, der dækkede det meste af taget, havde ikke virket som en trussel for tagkonstruktionen.
Direktør: Vægten svarer til at parkere biler på taget
Det, de vurderede forkert, var en drive på en meters dybde, der løb langs en lægiver på taget. Direktøren, Thomas Herman vurderer, at den ikke var bredere en et par meter og løb 40 meter på langs med bygningen. Men vægten af den komprimerede sne kom bag på direktøren, der efterlyser en rettesnor til lægmænd, der fortæller, hvor store mængder sne, der må ligge på taget
»Det er fint, at vi har nogle skemaer, fra den gang bygningen blev lavet, men nu er det blevet meget mere håndgribeligt. Nu skal vi have noget sikker viden. Vi skal også kunne sove om natten,« siger Thomas Herman, der er driftsdirektør for Kultur- og Messecenter Aars.
Han blev især forbavset, da han vejede en liter af sneen, og vægten viste 210 gram.
»Det overraskede lidt. Det svarer jo til at ens gæster har parkeret deres personbiler helt tæt på taget« siger Thomas Herman og forslår noget så simpelt, men genialt som en pind med en streg på, der kan fungere som højdemarkør. Han synes simpelthen, at det kan være for svært for almindelige mennesker at vurdere, hvor meget sne taget kan holde til.
Og der er ikke nødvendigvis tale om dårlige undskyldninger fra bygningsejerens side, når de siger, at de ikke vidste, hvor meget sne der måtte ligge på taget.
SBI: Folk undervurderer hvad sne vejer
Hos Statens Byggeforskningsinstitut forstår man godt den frustration, som Thomas Herman har oplevet. Der er simpelthen ikke særlig mange mennesker der ved, hvor meget sneen vejer eller for den sags skyld, hvor meget deres tag kan holde til.
»Den holder ikke i byretten, men moralsk holder den vel. Jeg tror de færreste mennesker har en klar fornemmelse af, hvad sne vejer,« siger Jørgen Nielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Han peger især på kulturforskelle sammenlignet med andre lande. Danskerne er ikke vant til, at bygningerne ikke kan holde.
Nu venter i stedet en udredning af årsagen til skaden på taget i Kultur- og Messecenter Aars. Grontmij Carl Bro regner i øjeblikket på sagen, men det kompliceres af, at beregninger fra byggesagsbehandlingen i 1988 er væk.
Hverken Vesthimmerlands kommune eller limtræsproducenten, Lilleheden, ligger inde med de statiske beregninger, men Grontmij Carl Bro forventer at udredningen ligger klar i uge 9.
