/transport

Israel klar med ubemandet spionfly med 26 meter vingefang

Et ubemandet spionfly kaldet Heron TP gør Israel i stand til at patruljere luftrummet i 36 timer og nå Irans grænser helt uden en pilot ombord. Dronen er 14 meter lang og har en maksimal startvægt på 4650 kilogram.

Af Birgitte Marfelt, mandag 22. feb 2010 kl. 11:58

Israels forsvar har nu løftet sløret for en ny kæmpedrone, en af et endnu ikke offentliggjort antal ubemandede droner, der både kan flyve højere og længere end tidligere ubemandede fly.

Kæmpedronen, Heron TP, har med 26 meter et vingefang, der 6,5 gange så stort, som dansk forsvars nu skrottede ubemandede spiondrone, Tårnfalken.

Heron TP er et overvågningsfly med plads til en del nyttelast. Det kan flyve i al slags vejr og, udstyret med en 1200 hk Pratt & Whitney Canada PT6A turbo-prop motor og en firebladet propel, har det kræfter til stige op til næsten 14.000 meters højde og undgå kommercielle fly.

Ifølge producenten, statsejede Israel Aerospace Industries, er dronen, fuldt lastet, i stand til at holde sig i luften i 36 timer.

Dermed kan den nye kæmpedrone som det første ubemandede fly i Israels besiddelse, nå fjenden Irans grænser.

Ved afsløringen af sit nye spionfly kaldte brigadegeneral Arnikamp Norkin, ifølge AP, Heron TP for et teknologisk og operationsgennembrud, der realiserer luftvåbnets drøm.

Det 14 meter lange fly er bygget til at transportere et tons nyttelast, og dets maksimale startvægt er 4.650 kg. Ud over langdistanceflyvning og overvågning er Heron TP designet til en lang række operationstyper. Og så er flyet beskyttet af afisningssystemer.

Ifølge Defence Update er også både fransk og spansk forsvar interesseret at erhverve sig kæmpedronen til overvågningsopgaver.



22. feb 2010 kl 12:49

Per L. Grunth

Militäre opgaver?

Til fredelige opgaver og militär overvaagning indenfor eget luftrum kan det vel bruges, men til langträkkende opgaver när/over fjendtligt omraade?

Med en 1200 hk propelturbine er det näppe ret hurtigt og vil vel nemt kunne tilintetgöres af et nästen hvilketsomhelst jagerfly?


22. feb 2010 kl 13:49

Ole Stabel

Re: Militäre opgaver?

I krigen på Balkan, anvende tyskerne et raket baseret drone system/ UAV system. Desværre for tyskerne, var de meget punktlige med deres opklaringstogter. Så Serberne kunne regne ud hvornår de fløj. Serberne anvende så en Hip helikopter, med et tung MG til at skyde dem ned.
(og det lykkes).


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.