Se dette billede fra TV2
Vi hører om meget sne, og opstuvning af sne på grund af lævirkning fra nabobygninger.
Se på dette billede:
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/...209/
Hvad ser man på billedet?
Næppe - er desværre nok det korrekte svar. Erfaringer fra andre problemer med bygningers bæreevne og egentlige kollapser viser, at alt for mange har interesse i at holde tæt med årsagerne - eller også ofres der ikke penge nok på at fremskaffe fakta.
Problemet er blandt andet, at der i Voldgiftssystemet (et privat retssystem, knyttet til bygge- og anlægsbranchen) ofte indgås forlig, hvor en del af forliget er lukkethed omkring skadesårsagen.
Bendt Bendtsen lovede i sin tid, at der skulle være mere åbenhed om byggefejl, men man hører ikke så meget konkret.
I andre tilfælde enes parternes forsikringsselskaber om at dele omkostningerne, og holde tyst om årsagerne.
Tilsvarende kan fx rådgivere og entreprenører reparere på fejl, som de er ansvarlige for, uden at der snakkes offentligt om det.
Hertil kommer, at eksperter i normer, sikkerhed, snelast og deslige udgør en meget lille gruppe, der ofte er indblandet på alle sider i sagerne. I et lille land som Danmark, er der sjældent kompetente personer, der ikke også har en aktie i kollapserne - på en eller anden måde.
Alt sammen meget forståeligt - men ærgerligt, for det er vigtigt, at vi alle lærer af fejlene - ellers har de været helt spildt!
Tilsvarende vil Folketinget nu være meget Obs på, at noget skal ske, men stilles der krav til kommunerne, ved Finansministeren også, at der så skal følge penge med. Så der sker nok heller ikke noget herfra.
Dette blogindlæg er den sidste del af en føljeton - se:
Robusthed
Meget sne?
Hvem har ansvaret?
Svagere bygninger på landet
Tagkollaps
Vi hører om meget sne, og opstuvning af sne på grund af lævirkning fra nabobygninger.
Se på dette billede:
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/...209/
Hvad ser man på billedet?
Hvad man ser på billedet? Man ser tydeligvis et tilfælde af ganske almindeligt byggesjusk! Eller også er konstruktionen groft underdimensioneret, og så der har der ikke været en bygningsstatiker ind over ved projekteringen.
Den smule sne, der kan ligge på et sadeltag med den ringe hældning, skulle under normale omstændigheder ikke kunne overbelaste tagkonstruktionen.
Her fra dømmer vi sjusk og slendrian!
Rrrrr!
21. feb 2010 kl 15:11
Man ser en stribe træer der udgør et læhegn samt en fremherskende vindretning der gør at der ophobes mest sne lige der hvor taget er brudt sammen.
M
21. feb 2010 kl 15:24
Et snelag på læsenden (ved siloen) der hvor det er tykkest er omtrent så tykt som udluftningsventilerne er høje. Dvs. sine steder ½ - 1 meter.
Hvorfor har de ikke fjernet den drive?
Se også dette indlæg om 30 centimeter:
http://ing.dk/artikel/106585-k...mmen
Snelast ser ud til at være 0,9 Kn/m2 svarende til 45 cm sne. (Det må være halvgammel sne. For ny svarer 1 cm sne til 1 mm nedbør.). Se fx:
http://personale.vitusbering.d....pdf
Og her hvad de lærer i Aalborg:
http://it.civil.aau.dk/it/educ....pdf
De 0,9 kN/m2 svarer 50 års snevejret.
I DS 410, Norm for Last på konstruktioner, er der i øvrigt en termisk reduktionsfaktor på denne snelast. Som der står: "En reduktion af snelasten på taget kan indføres ved værdier af den termiske faktor mindre end 1,0 for at tage hensyn til virkning af varmetab gennem taget".
Betyder det ikke i klart sprog, at hvis taget er usoleret - fx over en stald, kan man reducere snelasten, fordi varmen fra køerne eller grisebasserne antages at nå at smelte noget af sneen?
Mon det når at ske i virkeligheden i hårdt vejr?
Jeg har sakset dette fra forsidehistorien på ing.dk i dag:
»Omkring halvdelen af alle tagkollaps skyldes dimensioneringsfejl. En fjerdedel skyldes håndværkerfejl og en fjerdedel, at bygningen ikke er vedligeholdt af ejeren. Det er kun nogle få gange ud af 100, at belastningen i sig selv får et tag til at brase sammen,« siger byggechef Nikolaj Tolstoj fra Boverket til svenske Byggvärlden.
Er der mon forskel på Danmark og Sverige?
22. feb 2010 kl 10:41
Der er åbenbart ikke den store forskel mellem Sverige og Danmark, for de har også haft rigtig mange i det sydlige Sverige.
22. feb 2010 kl 11:04
Læs feks følgende undersøgelse fra 2006:
http://www.landbrugsinfo.dk/Tv...f73}
22. feb 2010 kl 11:13
Mit indlæg blev på mystisk vis forkortet.
:-(
Fortsættelsen var:
I 2001 fandt man ”Væsentlige fejl og mangler i 41 % af de undersøgte bygninger”.
I 2006 havde dette udviklet sig til "9 af 16 bygninger, altså ca. 56 % havde så alvorlige
fejl, at der var behov for en nærmere undersøgelse samt udbedring af konstruktionen."
Det er så alene monteringsfejl. Eventuelle dimensioneringsfejl kommer oveni.
Tage med tilsvarende fejl har i stort omfang overlevet indtil nu fordi det ikke har sneet nok til at de er skvattet sammen.
Der er nu kommet en meget klar udmelding om årsagen til tagsammenbrudene:
http://ing.dk/artikel/112141-t...4297
Stadigvæk pinlig, men god for bygherre og håndværkere...
Det kan så undre at man ikke i 2001 og 2006 undersøgelserne fandt problemet?