Norges største prestigeprojekt inden for CO2-rensning, et gaskraftværk, skal ligge ved gasterminalen på Kårstø, men rensningen kræver et offentligt tilskud på ti milliarder kroner. (Foto: Wikipedia.no)
Norsk rapport: CO2-rensning er et elendigt klima-tiltag
En norsk klimakommission konkluderer, at en af de allerdyreste måder at nedsætte CO2-udslippet på at rense kraftværkernes røg. Og teknologien kan slet ikke forventes at være tilgængelig før 2020.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
En klimakommission nedsat af den norske regering leverer at hårdt slag mod energiselskabernes bestræbelser på at rense røgen fra deres fossilt fyrede kraftværker for CO2 og lagre den i undergrunden.
Kommissionen, Klimakur 2020, har fået til opgave at se på, hvordan Norge kan reducere sit udslip af drivhusgasser med 15 til 17 tons CO2-ækvivalnterne årligt - vel at mærke uden at købe kvoter i udlandet, sådan som Danmark hovedsageligt benytter sig af.
Den overordnede konklusion er, at det kan lade sig gøre at reducere udslippet i Norge, men det er muligt, at nordmændene må til at trække lidt på de bugnende oliemilliard-konti for at finansiere de grønne glæder. For de er dyre.
Kun de første tre millioner tons CO2 kan nordmændene skaffe sig af med uden at skulle have penge op af lommen. Op til 12 millioner tons er prisen til at have med at gøre for de rige nordmænd, godt 1.000 kroner per tons. Det er ganske vist tre gange mere, end kommissionen forventer, at det vil koste at købe CO2-kvoter i projekter, som reducerer udslippene i ulandene.
Men de sidste fem millioner tons, som Norge vil af med, er for alvor dyre. De render op i næsten 1.400 kroner per tons reduceret CO2.
Til den kategori hører CO2-rensing af røgen på kraftværker og lagring i undergrunden (carbon capture and storage, CCS). Der er stor usikkerhed om tallene, men Klimakur 2020 angiver den til mellem 1.200 og 2.050 kroner per tons, i hvert fald for de første anlæg. Længere end de første fuldskalaprojekter vil teknologien ifølge den norske klimakommission under ingen omstændigheder være nået inden 2020.
Norge har været mellem de største fortalere i verden for CO2-rensning og -lagring. Den norske regering har bevilget store summer til pilotprojekter, hvoraf det ene skal bygges ved et kraftværk, som danske Dong Energy opfører i forbindelse med et Statoil-raffinaderi.
Rapporten fra klimakommissionen har skabt fornyet debat om det fornuftige i at bruge offentlige penge på teknologierne.
»Klimakur-rapporten viser meget klart, at CO2-rensnig og -lagring er mellem de allerdyreste virkemidler til at reducere udslippet af klimagasser,« siger professor Peter Osmundsen fra Universitetet i Stavanger til Teknisk Ukeblad.
Sammen med seniorrådgiver Magne Emhjellen fra firmaet Petoro har han selv regnet på, hvad det vil koste at gennemføre det største prestigeprojekt på området, et CO2-rensningsanlæg ved at gaskraftværk på 420 MW på den nordnorske ø Karstø. Det vil, hævder de, kræve offentligt tilskud på over ni milliarder kroner. Blot for det ene kraftværk. Og prisen per tons CO2, der undslipper atmosfæren, ender over 1.800 kroner per tons.
Peter Osmundsen peger på, at det norske jernbanenet, der lider under mangel på vedligeholdelse og derfor er præget af store forsinkelser, kan bringes på fode for otte milliarder kroner.
Prisen på CO2-lagring passerer alle de andre tiltag, som nordmændene kan gøre, inklusive at hælde biobrændstof på bilerne. Det regnes eller normalt for et af de dyreste klimatiltag.
»Vores opdaterede beregninger viser, at CO2-rensning er et meget ulønsomt og meget lidt omkostningseffektivt klimatiltag. Bevillinger på tocifrede milliardbeløb til CCS er uforholdsmæssigt store i forhold til andre tiltag på miljøsiden,« fastslår professor Osmundsen over for Teknisk Ukeblad.
Herhjemme har Vattenfall udskudt sit projekt med at lagre CO2 fra Nordjyllandsværket i undergrunden til tidligst 2020, mens Dong har droslet ned på sine ambitioner på området.
Til gengæld uddelte EU kort før jul 7,5 milliarder kroner til seks projekter med CO2-rensning. Heraf gik godt 1,3 milliarder kroner til et Vattenfall-kraftværk i Tyskland.





