/byggeri

Snemasser fik saltlager til at brase sammen

En salthal i Svendborg styrtede fredag sammen under presset fra sne på taget. Forinden havde en entreprenørleder konstateret, at et midterspær var knækket og derfor havde kommunen allerede tømt hallen for både salt og medarbejdere.

Af Mie Stage, fredag 19. feb 2010 kl. 15:09

En skade i konstruktionen på salthallen på Bodøvej 18 i Svendborg fik i formiddag bygningen til at styrte sammen under sneen.

Entreprenørleder i Svendborg Kommune, Mads Holmgaard, havde imidlertid lugtet lunten allerede i sidste uge, og derfor kom hverken personale eller salt til skade under sammenstyrtningen, fordi lageret blev tømt med det samme.

»Vi havde en mistanke om, at det kunne ske, da vi konstaterede en mindre skade i konstruktionen i sidste uge. Men jeg vidste ikke, at det ville gå så slemt,« siger Mads Holmgaard, der også vurderer at hallen aldrig havde været konstrueret helt optimal.

Han havde i sidste uge passeret salthallen og opdaget, at de udvendige stålsider havde givet sig 30-40 cm, og at der var en bule i taget.

»Det indikerede for mig, at noget var helt galt,« siger Mads Holmgaard, som dog havde svært ved at vurdere skadens omfang.

Hallen havde nemlig en indvendig 2,5 meter høj kant af træ til at holde på saltet. Hvad der derfor er gået galt mellem ydersiden af stål og denne kant, kunne han ikke se.

Derimod kunne han ved et indvendigt syn konstatere, at et af midterspærrene var knækket. Derfor blev en tømrer sendt ud for at afstive hallen med stolper, mens hallen blev tømt for salt.

Så sent som i går blev det sidste lad hentet ud af de 150 tons, der var tilbage til resten af vinteren. De ligger nu under en presenning, indtil kommunen har fået et nyt saltlager op at stå til næste vinter.



19. feb 2010 kl 16:00

Kasper Jensen

Hvor komisk!

Nu går medierne så meget op i mangel på salt, så sker der det at taget i en salt lager bygning styrter sammen. Hvor ironisk.


19. feb 2010 kl 16:52

Karsten Bo Andersen

Hvorfor ikke rage sneen ned ?

Er det ikke meget dumt ?
Hvis man havde standset ulykken istedet for at redde saltet !!
Det var jo bare at rage sneen ned !!
Det er jo også kommunalt ansatte !


19. feb 2010 kl 18:15

avatar

Peter Kamp Nielsen

Nok ikke nok..

Der kommer jo hele tiden mere sne...

Men ja - en afstivning havde måske været en god ide, men hvor stor risiko skal man tage med arbejderne for at redde døde ting?

De bedste hilsner
Peter Kamp


20. feb 2010 kl 10:17

avatar

Per Erik Rønne

Re: Hvorfor ikke rage sneen ned ?

Er det ikke meget dumt ?
Hvis man havde standset ulykken istedet for at redde saltet !!
Det var jo bare at rage sneen ned !!
Det er jo også kommunalt ansatte !

Hvorfor ikke bare droppe de fuldstændigt ufunktionelle flade tage? Med en ordentlig taghælding glider sneen jo ned at sig selv ...


20. feb 2010 kl 13:17

avatar

Lars Kristensen

Sover myndighederne?

Nu har der været utallige tagsammenstyrtninger over det meste af landet og alligevel lader det til, at ingen - INGEN - gør noget ved problemet.

Alle ved, at det er tage med stor spændvidde der kollapser og med lav taghældning.

Så er det bare med at komme i gang med at understøtte tagene midlertidigt, førend de kollapser. Bagefter skal der laves en vedvarende understøttelse af tagene.

VÅGN OP! Kommuner, forsikringsselskaber og ikke mindst jer ejere.

Skal der vitterlig menneskelig i kisten, førend der sker noget reelt.

Får ejerne og myndighederne ikke klargjort, hvilke tage der er i farezonen, burde de faktisk dømmes for uagtsomt manddrab, dersom der kommer lig i kisten. Kommer der folk til skade, skal de dømmes for uagtsomt legemsbeskadigelse og ikke mindst skal alle parter have en klækkelig bøde oveni.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


22. feb 2010 kl 16:55

Peter Sommer

Re: Re: Hvorfor ikke rage sneen ned ?


Hvorfor ikke bare droppe de fuldstændigt ufunktionelle flade tage? Med en ordentlig taghælding glider sneen jo ned at sig selv ...

Hvis du laver høj rejsning på de store bygninger øger du risikoen for stormskader! En hurtig vurdering af det danske vejr, taler for den lave rejsning på store bygninger.

Dog skal man jo huske, at det ikke er forbudt at rydde sne på taget!!! I de lande der har meget sne, hvert år er det lige så naturligt som at rydde vejen!

Alternativt skal man bygge væsenligt kraftigere tagkonstruktioner, men det er der jo ikke så mange der har lyst til at betale for...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.