Den engelske virksomhed Peratech har udviklet et nyt kompositmateriale, som kan få trykfølsomme skærme til at reagerer anderledes på henholdsvis blide og hårde tryk.

Materialet hedder ’Quantum Tunnelling Composite’, og den del af Samsung, som distribuerer komponenter til mobiltelefonproducenter, har allerede licenseret teknologien. Det samme har den japanske touchscreen-producent Nissha, skriver BBC News.

Kvantetunneleffekten gør, at hvis man f.eks. scroller nedad på et website, så øges hastigheden, jo hårdere man trykker på skærmen. På den måde kan man nærmest tale om at tilføje skærmen en ekstra dimension, da man nu ikke alene kan scrolle rundt på skærmen langs overfladen, men i princippet også i dybden.

Spidse partikler går gennem muren
Samsung vil bruge teknologien på smartphones, hvor ’op/ned’-scrollefunktionen også kan klares ved tryk, så man kan bladre hurtigere eller langsommere igennem siden.

Dette lader sig gøre ved at bruge spidse ledende nanopartikler, som er jævnt fordelt i polymer. Ingen af partiklerne rører hinanden, men hvis de nærmer sig hinanden ved et tryk, opstår det kvantemekaniske fænomen ’tunnelering’.

Dette 'trylletrick' består i, at der er en sandsynlighed for, at partikler, som bliver stillet foran en barriere, faktisk er i stand til at blive presset igennem denne barriere, selv om det i teorien burde være umuligt ifølge den klassiske fysik.

På samme måde vil polymeren omkring partiklerne i dette tilfælde fungere som en tynd mur, hvor der trænger flere elektroner igennem, jo hårdere man trykker.

Blot 70 mikrometer tyk
Der er flere måder, man kan gøre touchskærme trykfølsomme, blandt andet ved at bruge mekaniske switche, men kvantetunneleringen er god til meget tynde devices, fordi det kan gøre den trykfølsomme flade blot 70 mikrometer tyk, hvilket svarer til tykkelsen på et menneskehår.

Kompositmaterialet skulle desuden være bedre end at bruge ledende polymerer, fordi det er mere effektivt, at der ikke sker noget, før der bliver trykket på overfladen.

Paratechs direktør Philip Taysom siger til BBC News, at han også forestiller sig, at teknologien kan bruges til at lave mere naturtro robotter, som – ligesom mennesker – kan gøres trykfølsomme på hele kroppen.