De næste generationer af kreditkort byder på langt mere end en passiv magnetstribe og den smartcard-chip som vi i dag bruger i Danmark.

I fremtiden tænder du det digitale kort ved at knipse på det, og når fingeraftrykket er blevet genkendt af en sensor og chip, kan kortet bruges i en terminal ved hjælp af enten en videreudviklet og sikrere magnetstribe eller en trådløs RFID-chip.

Og selv om der stadig er udfordringer med batterilevetiden, er kortet faktisk så langt i udviklingen, at de første varianter er på vej til det amerikanske marked.

Udviklingsarbejdet begyndte for fem år siden, da teknisk direktør hos kortudvikleren Cardlab, Torsten Nordentoft, henvendte sig til det danske udviklingshus Prevas for at få lavet det kort, der skulle kunne så meget, at der var tale om at sætte en hel lille computer ind i et kort, der ikke engang er én mm tykt.

Løsningen blev at lave en trådløs sender, som ligger i hele magnetsporets længde på kortet og består af et stykke metal med kobbertråd vinklet om. Denne skaber det magnetfelt, som sender signalerne til kortlæseren på en måde, så tonehovedet tror, at der er tale om en gammeldags magnetstribe. Her bestod det svære i at få signalerne til at havne de rigtige steder, når de er overført til læseren.

»Det var ikke så svært at sende signaler til et enkelt spor, men en magnetstribe har tre, og når der skal sendes separat til dem, kommer der krydstale. Derfor måtte vi opbygge en funktion, som kunne kompensere for forstyrrelserne ved i realtid at beregne på, hvilke signaler der havner forkert,« siger teknisk direktør Rune Domsten, som i den seneste udgave af kortet har brugt en lille FPGA, dvs. en programmer chip, til formålet.

Som ekstra sikkerhed skal der et fingeraftryk til for at åbne magnetstriben. Når fingeren glider ind over sensoren, ved styrecomputeren, som er en AVR-processor, at nu skal magnetstriben slås til. Og det skal den kun være i ganske få milisekunder, så batteriet ikke bliver tømt. Her har Prevas placeret et lille 500x32 pixel-kamera på en 15x5 mm stor chip.

Et af kompromiserne har været at lade genkendelsesproceduren tage et helt sekund frem for krævende 0,1 sekund.

»Batteriet kan kortslutte, hvis man trækker for meget på det. De er så bløde, at man skal undgå spidsbelastninger. Derfor måtte vi trække tiden ud, så langt vi kunne, uden at folk ville blive utålmodige og begynde forfra,« siger Rune Domsten.

Læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren. Abonnenter kan logge på og læse hele artiklen HER.