Rusland er forsigtigt på vej mod en åbning mod det europæiske jernbane-højhastighedsnet.

Der er være tale om en sand russisk jernbanerevolution, når de russiske statsjernbaner i næste måned fremlægger detaljerede anlægsplaner for en ny højhastigheds-jernbanekorridor efter europæiske – og ikke russiske – jernbanestandarder.

Ifølge Vicedirektør for de russiske statsbaner, Avtandil Gorgiladze, vil baneselskabet have fokus mod det europæiske jernbanenet, når man projekterer kommende højhastighedskorridor mellem Moskva og St. Petersborg med en skinnebredde på 1.435 millimeter I stedet for den russiske standard på 1.520 millimeter.

Det kom frem under den netop afsluttede EurasiaRail 2010 konference i Istanbul.

Skinnebredden henviser i al sin enkelhed til afstanden mellem indersiderne af de to parallelt løbende skinner, der udgør et jernbanespor. Siden jernbanens fremkomst i 1800-tallet har man verden over anlagt jernbaner med forskellige skinnebredder. Det har i sagens natur gjort det besværligt for togene at krydse grænser, men har også gjort det uforholdsmæssigt dyrt for jernebaneoperatører i f.eks. Rusland at købe togmateriel fra producenter i den vestlige lande, der producerer deres togteknologi efter de klassiske russiske standarder.

Ganske vist kører der allerede på nuværende tidspunkt europæisk producerede højhastighedstog de 645 kilometer mellem Moskva og St. Petersborg – en russisk variant af Siemens Velaro-toget.
De nye såkaldte Velaro-RUS blev indsat så sent som i december. Den fulde strækning er i de seneste år blevet elektrificeret og moderniseret for at bringe rejsetiden ned på 3 timer og 45 minutter.
Togene er designet til en servicefart på 300 km/t, men skinnenettet tillader fortsat ikke hastigheder på mere end 250 km/t.

Derfor planlægger russerne nu at opføre en helt ny højhastighedsbane parallelt med den eksisterende bane. Og her forestiller russerne sig hastigheder et godt stykke over 300 km/t for at kunne indfri ambitionen om at bringe rejsetiden ned på 3 timer eller mindre.

De allerede indkøbte Siemens-tog er designet til den russiske standard, og kan dermed ikke overføres til den kommende højhastighedsbane.
Avtandil Gorgiladze erklærer sig på forhånd interesseret i Alstoms kommende topmodel – og planmæssige arvtager til de franske TGV-tog – AGV.

Standard fra 1842
Den russiske jernbanestandard blev defineret så tidligt som i 1842 før anlæggelsen af Ruslands første større jernbanestrækning, som netop var Moskva-St. Petersborg strækningen. Det er i dag verdens næstmest udbredte skinnestandard kun overgået af den europæisk definerede standardbredde på 1435 millimeter. Den russiske standard er gældende i de baltiske lande, Ukraine, Hviderusland, Mongoliet m.fl.

Det er en almindelig antagelse, at russerne valgte en bredere standard ud fra militære overvejelser for at gøre det umuligt for en indtrængende fjende at videreføre eget materiel på det erobrede skinnenet.
Mere ingeniørfaglige overvejelser kan imidlertid have gjort sig gældende, idet bredere skinneafstand forbedrer banens stabilitet og oprindelig blev vurderet velegnet til indsættelsen af kraftigere lokomotiver, som måtte være velegnet i et land med lange afstande og store bjergområder.

Også i Indien, Irland og på den iberiske halvø m.fl. benyttes en bredere skinnestandard end den normale europæiske. Det er dog det typiske billede, at nye højhastighedsbaner – i lande med en bredere standarder - anlægges efter den normale 1435-standard for at gøre det muligt at indkøbe standard-højhastighedstog fra de store producenter.
Dette er f.eks. tilfældet på den iberiske halvø, hvor anlæggelsen og udbygningen af de eksisterende højhastighedsnet foregår efter 1.435-standarden.