100 millioner kroner til energioptimering af fredede bygninger
Den danske kulturarv skal isoleres. Slots- og Ejendomsstyrelsen har fundet et stort sparepotentiale i de bevarede slotte og bygninger, og skal med 100 millioner kroner i hånden i gang med et delikat arbejde
Slots- og Ejendomsstyrelsen fandt et sparepotentiale på 204.000 kWh om året. Energimærkeordningen havde kun fundet 27.000 kWh. Derfor kortlægger Slots- og Ejendomsstyrelsen nu selv sparepotentialet
Læs også
-
Håndværkere: Staten bør kautionere for lån til energirenovering
-
Facadesystem i højstyrkebeton smækker CO2-udledningen i bund
Læs mere om
Energimærkningsordningen vurderede ikke sparepotentialet højere end 27.000 kWh om året på Charlottenlund Slot. Derfor vakte det opsigt i Slots- og Ejendomsstyrelsen, da de modtog en rapport, der viste et langt større sparepotentiale, end energimærkningsordningen havde foreslået.
Rapporten konkluderer, at der kan spares 18.000 kWh om året i el og 186.000 kWh om året i varme på det knap 5.000 kvadratmeter store Charlottenlund slot. Resultatet kom endda kun på baggrund af en hurtig screening.
»Vi tænkte, kan det virkelig være rigtigt? En ting er, at man laver en hurtig screening, men det er ikke det samme, som når man har en gennembearbejdet undersøgelse,« siger Charlotte Valerius, afdelingsarkitekt i Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Det store besparelsespotentiale fik energioptimering af fredede bygninger på finansloven med en bevilling på 100 millioner kroner.
Alt skal godkendes af Kulturarvstyrelsen
Fordi energimærkningsordningens data er for utroværdige kortlægger Slots- og Ejendomsstyrelsen nu selv det store sparepotentiale i alle fredede ejendomme med et samlet areal på 300.000 kvadratmeter. For det bliver en delikat balancegang, når man skal energioptimere den danske kulturarv.
Man kan ikke bare vikle facaden ind i mineraluld, og alle tiltag skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de må udføres.
»Det er et rigtigt spændende projekt, men det maner også til eftertanke, at man ikke bare må buldre løs. Bygninger skal også kunne opleves af dem, der kommer efter os. Og hvis man bare fjerner det, der er gammelt, og fjerner historien, er der ikke nogen grund til, at bygningen er fredet,« siger Charlotte Valerius, afdelingsarkitekt i Slots- og Ejendomsstyrelsen.
En af de mange konkrete udfordringer i projektet er termoruder. Dem kan man ikke bare erstatte de mange småsprossede vinduer med, men i stedet må man nøjes med forsatsrammer for ikke at ændre bygningens udtryk. Det er blot en af flere udfordringerne for Slots- og Ejendomsstyrelsen.
»Der er bygningerne med massive mure og der er en masse kuldebroer, som man ikke har i moderne byggeri. Det kan være svært at afhjælpe uden at ødelægge fredningsværdien,« siger Charlotte Valerius.
Men ikke alle sparetiltag behøver at udfordre de arkitektoniske udtryk.
Adfærdsændring hos beboerne i 76.000 kvadratmeter fredede ejendomme, der er boliger, kan hjælpe meget på vej, og derfor er Slots- og Ejendomsstyrelsen i dialog med beboere og lejere. På den måde håber Slots- og Ejendomsstyrelsen at hente nogle besparelser, der ikke udfordrer fredningsværdien.






