Leder: Klimadebatten: Tid til afkøling
Uden for vores vinduer ligger sneen smukt. Vandløb er frosset til, i år kan man gå på isen. Varmemålere tikker, ovne knitrer, brændestakke svinder. Over det meste af Europa er det vinter.
Netop derfor kan det være svært at acceptere, at denne januar var den varmeste i 32 år. Hvilket måneden er udpeget til af en tidligere Nasa-forsker, Roy Spencer, som har regnet på udviklingen i data fra 32 års satellitmålinger.
Man kan overveje, hvad reaktionen havde været, hvis Roy Spencers resultat var blevet offentliggjort i en sjaskvåd januar i skjorteærmer. Mon ikke pointen så havde påkaldt sig dommedagstypografi i aviserne? Men i det dejlige vintervejr nævnes beregningen kun i notitser. Hvilket synes at antyde, at hverken medier eller læsere kan hæve sig over den kontekst, de iagttager uden for deres egne vinduer.
Formiddagsavisen B.T. har på det seneste diverteret med overskrifter som 'Forsker-chok: Ingen global opvarmning i 15 år' og 'Færre danskere frygter klimakaos'. Sidstnævnte bygger på en holdningsundersøgelse. Det er skønt, at danskerne ikke frygter. Men hvis undersøgelsen ellers tillægges beviskraft eller vægt, så ville det kunne slå selv Erasmus Montanus helt af pinden.
Erasmus Montanus-videnskab og anekdotisk bevisførelse har kronede dage i klimaspørgsmålet. Især efter (veltimet) læk af mails fra det britiske klimaforskningscenter CRU i november sidste år - op til topmødet i København i december - har man kunnet iagttage kraftig aktivitet i blogindlæg, debatter og løs sniksnak på sociale medier som Twitter. Indholdet kan bedst karakteriseres ved to egenskaber:
1) Det sår bevidst eller ubevidst tvivl om, hvorvidt vi har global opvarmning og sætter spørgsmålstegn ved forskeres troværdighed.
2) Det er altovervejende af beskeden faglig værdi.
I det ekstreme hjørne udveksles sammensværgelsesteorier om FN's mål om en verdensregering assisteret af IPCC-klimapanelets korrumperede forskere. Effekten af denne debatform er, at forskere med indsigt i klima sættes under stort pres. De oplever en heksejagt. »We don't hide the data or use tricks, folks ... it is what it is,« skriver Roy Spencer på sin blog for at forsvare sine beregninger.
Phil Jones, leder af CRU, fratrådte efter maillækagen. Nu har han forklaret, at han tilmed overvejede at tage sit eget liv.
Philip Campbell - chefredaktør for et af de mest velanskrevne videnskabelige tidsskrifter, Nature, og ph.d. i den øvre atmosfæres fysik - er udtrådt af en undersøgelse af de famøse mails. Begrundelse: Han har tilladt sig at formulere en mening om sagen.
Og hvad kan man så lære af det? Man kan lære, at vi er i en forgiftet tidslomme. Vi ser en ekstremt ubehagelig klimadebat. Vidende - men måske politisk naive - forskere presses ud af scenen af tv-vejrmænd og andre folkelige figurer. Det er ikke et sundhedstegn i et vidensamfund. Det er tid til at holde hovedet koldt i det flotte vejr.




