Den danske biotekbranche satser ikke længere på at opbygge nye medicinalgiganter som Novo Nordisk og Lundbeck.

Investorerne er blevet klogere og langt mere økonomisk trængte, og det får dem til at kaste langt mindre beløb efter gode ideer. Nye virksomheder kan derfor ikke længere bygge store organisationer op, men må holde sig på et absolut minimum.

»Der er meget få penge i forhold til tidligere, så de fleste 'startups', man ser i dag, er meget 'lean' og består af et enkelt projekt. Tidligere var det ikke unormalt, at selskaber startede op med forholdsvis store organisationer, og hvis et projekt fejlede, fandt selskabet på et nyt. I dag ser vi i højere grad 'projekt'-finansieringer, hvor det er det enkelte projekt og ikke en organisation, der finansieres. Derfor vil vi nok også opleve, at mange selskaber kun eksisterer en kort periode, fordi projektet ikke opnår en given milestone,« siger Anders Hinsby, ph.d. i humanbiologi og tidligere partner hos Bankinvest Biomedicinsk Venture.

På trods af den økonomiske krise, der har ramt den risikofyldte biotekbranche særligt hårdt, bød 2009 på oprettelsen af i hvert fald ni nye biotekselskaber i Danmark. Det viser en foreløbig opgørelse lavet af Ingeniøren og Dansk Biotek. En stigning i forhold til 2008, hvor der var syv.

Men det er ikke længere muligt at rejse snesevis af millioner til meget tidlige biotekprojekter, og de nye virksomheder er derfor helt anderledes end dem, der startede for ti år siden, understreger investeringsdirektør i Novo Seeds, Stephan Christgau.

»De virksomheder, der bliver startet nu, er meget mere stramt finansieret. De får en tidsfrist og et beskedent beløb til at nå det næste meget klare mål - f.eks. at vise, at deres stof virker i dyr. Og hvis det lykkes at få positive resultater, kan de så få penge til at nå næste mål og gå videre,« siger han og uddyber:

»På den måde har vi en styret proces, så er der noget, der ikke lykkes, så lukker man bare firmaet ned, uden at der er brændt så mange penge af. Derfor er virksomhederne også bygget op omkring et enkelt smalt projekt i stedet for at brede sig ud på flere projekter, sygdomme eller en platformsteknologi.«

Stephan Christgau, der er uddannet ingeniør, henviser til, at biotekbranchen tidligere har redet på den succes og den meget større pengerigelighed, der var fra år 2000.

»Da fik man nogle meget større beløb til at starte virksomheder for, så man byggede store laboratorier op med 15-20 mand. De nye virksomheder er langt mindre og mere virtuelle med helt ned til kun en enkelt ansat, og så outsources arbejdet til især Indien og Kina,« siger Stephan Christgau og fortsætter:

»Og så længe arbejdet er så meget dyrere at få udført her, kan jeg ikke se, at der skulle være nogen, der har mod på at bygge kæmpestore organisationer op i en overskuelig fremtid.«

Anders Hinsby oplever det samme:

»En naturlig følge af den nye model er outsourcing af mange udviklingsopgaver til eksterne specialister. Og det er ikke sjældent, at man i dag oplever næsten virtuelle selskaber, der i praksis kun består af en projektleder med en mobiltelefon.«

Anders Hinsby påpeger, at exit-modellen for selskaberne også har ændret sig, og at det er endnu et argument for at holde virksomhederne små. Det er nemlig ikke længere så ligetil at få selskaber børsnoteret - målet er derfor i højere grad at få biotekselskaberne solgt til store medicinalvirksomheder, der som regel bare vil have projektet.

Det betyder til gengæld også, at chancen for, at nogle biotekselskaber udvikler sig til et nyt Novo Nordisk eller Lundbeck er lille. Men sådan må det være, hvis branchen skal overleve, lyder det fra investorerne, der understreger, at det er nødvendigt at få strammet op, for alt for mange investeringer har ikke givet afkast.

»Der er ingen tvivl om, at 'børnesygdomme' inden for biotek har betydet, at investorerne over en bred kam ikke har fået de afkast, de håbede på i 00'erne. Men forretningsmodellen er i udvikling i takt med, at empirien vokser. Vi har naturligvis et meget bedre grundlag for at vurdere risici, tidslinjer og omkostninger nu end for 10 år siden, og dermed tilpasse os realiteterne,« siger Anders Hinsby.

Martin Bonde, der sidder i bestyrelsen for Dansk Biotek og blandt andet var med til at starte det nye biotekselskab Aros Pharma op i 2009, påpeger, at et betydeligt videnskabeligt afsæt også kan være et krav.

»Der skal meget mere til nu end omkring år 2000, hvor man i jubeloptimisme gladeligt satte et firma i gang, hvis bare man havde en tegning på en patentansøgning eller en skæv idé. Der er ingen tvivl om, at man kigger meget mere på at spare på pengene og passer meget mere på ikke at sætte sig i nogen forpligtelser i dag,« siger Martin Bonde, der er kemiingeniør og ph.d. fra DTU.

Stephan Christgau mener også, at branchen er blevet klogere.

»Den manglende stramme styring bundede i, at man ikke havde den erfaring og professionalisme, som man har nu. Alle er blevet klogere og ved, at meget kan gå galt, så man bliver nødt til at have nogle stramme milepæle for udviklingen. Men selvfølgelig er det ikke kun anderledes nu, fordi vi er blevet klogere, men også fordi vi har færre penge,« siger han.

Og der mangler kapital. En helt ny opgørelse fra Ernst & Young viser, at de danske biotekselskaber kun rejste ca. 402 mio. kr. i 2009. Et fald på 27 pct. i forhold til 2008 og det laveste tal i i hvert fald syv år.

»Situationen er bestemt alvorlig for den danske biotekbranche, idet mange lovende projekter og års forskning er blevet sat på standby, fordi mange selskaber er nødt til at skære ned. I værste fald kan disse projekter blive helt tabt på gulvet pga. mangel på kapital,« siger Lisa Almén, bioteksenioranalytiker ved Ernst & Young.

Sidst dansk biotek befandt sig i en alvorlig situation rent kapitalmæssigt var i 2003 - og da rejste danske biotekvirksomheder 551 mio. kr. i venturekapital. Og eftersom Danmark i dag har mere modne biotekselskaber med lægemiddelkandidater i et senere udviklingsstadie og derfor et større behov for kapital til finansiering af driften, ser det endnu værre ud nu.

De sidste par år er mindst 250 derfor blevet fyret i danske biotekvirksomheder, fordi de enten har måttet skære ned på aktiviteterne eller ligefrem lukke. Samtidig har de nye virksomheder fra de seneste par år kun leveret ca. 60 nye stillinger.

En opgørelse fra Medicon Valley Alliance (MVA) viser desuden, at der de sidste 13 år er blevet investeret knap 20 mia. kr. i de 49 lægemiddeludviklende biotekvirksomheder i regionen. Heraf er resultatet indtil nu, at fire lægemidler er nået frem til salg. Og i en undersøgelse siger medlemmerne af MVA, at hvis ikke de samlet får 130 mio. kr. inden sommer, så må halvdelen af dem lukke.

Stephan Christgau beroliger dog:

»Man skal passe på med at male fanden fuldstændig på væggen. Selvfølgelig er det svært og der er firmaer, der kommer til at lukke, men man skal huske, at vi har en stor pipeline af projekter i klinisk udvikling. Biotekindustrien kommer aldrig til at se ud som i 2000, men det er vigtigt at holde fast i, at der bestemt er en levedygtig biotekindustri i Danmark.«