Stadig flere elektronikproducenter anvender open source-styresystemet Linux i embedded elektronik. Tendensen afspejler ifølge civilingeniør Mads Doré, der er direktør i Doré Development, både et holdningsskifte i den danske elektronikbranche og de nye muligheder, som nye, kraftige processorer giver.

»Tidligere var Linux mest udbredt på gængse x86-platforme, men der er sket en mental ændring, siden vi begyndte at fokusere på Linux i 2007 - både hos udviklere og hos elektronikproducenterne herhjemme. Det har sammen med gode muligheder på processorsiden gjort Linux udbredt,« siger han.

I begyndelsen var kunderne skeptiske over for løsninger baseret på open source, fortæller Mads Doré, men det har ændret sig, i takt med at flere store spillere på markedet er hoppet med på vognen, bl.a. B&O, der benytter Linux til virksomhedens generiske platform til audio- og videoprodukter.

Doré Development laver skræddersyede og ofte neddroslede versioner af forskellige Linux-distributioner, så de passer specifikt til den hardware, producenten benytter. En del af virksomhedens arbejde består i at afdække, hvilken kode - f.eks. driversoftware - der allerede findes på nettet, og hvor god kvaliteten af koden er.

Application Engineer Nikolaj Hanson fra elektronikvirksomheden Arrow Nordic bekræfter, at Linux æder sig ind på Windows som styresystem på embeddede platforme.

»Det er uden tvivl på vej frem. Det hænger i høj grad sammen med, at processorerne er blevet kraftigere, hvilket gør det muligt at køre den samme platform og de applikationer, man ser på desktoppen i den embeddede løsning,« siger han og tilføjer, at Windows stadig har sin berettigelse, fordi det fungerer out-of-the-box på Intel-baserede systemer, men at det i stadig højere grad også gælder for Linux, der er blevet mere modent.

For udvikleren er det en stor fordel at bruge et desktopsystem i embedded elektronik, fordi det gør det muligt at udvikle og portere kode direkte i et desktopmiljø, hvilket speeder processen op, forklarer Nikolaj Hanson.

Ud over muligheden for at kunne skræddersy Linux-platformen, fordi kildekoden er frit tilgængelig, er det også nemmere at supportere Linux over en længere årrække, mener Mads Doré. Når kildekoden er åben, er det muligt for enhver at kompilere den, så den kan køre på en ny desktopmaskine, selv om selve koden kan være mange år gammel.

»På den måde bliver det meget lettere at udvikle på styresystemet i eksempelvis en vindmølle eller en tog-controller, som godt kan køre i 15-20 år,« siger han.