/transport

Toyota overvejer nu at tilbagekalde Corolla

Verdens bedst sælgende bil kan have problemer med den hydrauliske styring.

Af Mads Ølholm, onsdag 17. feb 2010 kl. 14:06

På et pressemøde i Tokyo tidligere i dag oplyste Toyotas kvalitetschef, ifølge AP, at Toyota undersøger omkring 100 klager i forbindelse med Corollaens servostyring.
Bilen er verdens bedst sælgende og bilproducenten oplyser, at den overvejer at trække modellen tilbage.

Toyota gav på pressemødet ikke yderligere oplysninger om de tekniske detaljer i forbindelse med de mulige servo-problemer.

På samme pressemøde oplyste Toyotas øverste chef Akio Toyoda, at han ikke har tænkt sig at deltage i den amerikanske kongres' høringer omkring Toyotas kvalitetsproblemer i næste uge.



17. feb 2010 kl 14:49

Rune Kristensen

Fejl farligere end man måske tror?

Hvis nu "svagelige gamle fru Jensen" som er vandt til at have en god grad af servohjælp ved svingning, og hun nu kører ud (fra en sidevej i lav fart i et højresving) på en befærdet tosporet vej med sådan en bil, hvor servoen svigter, så kan hun jo let havne i modsatte vejbane.

Toyota - 112% fail...

Mvh Rune

P.S. Komisk efternavn topchefen har - næsten lige som træneren i Arsenal - mon de udvælger deres chefer/trænere ud fra navnesammenfald med organisationerne :-)


17. feb 2010 kl 15:18

Svend Carstensen

Ikke et navnesammenfald

Topchefen Toyodas navn er skam ikke noget navnesammenfald.
Han tilhører familien bag Toyota-koncernen. At firmaet og bilerne ikke hedder Toyoda har så vidt jeg husker noget at gøre med, at "Toyoda" skulle være et uheldigt produktnavn, medens "Toyota" er mere heldigt - det hænger sammen med de japanske skrifttegn, der benyttes til de to navne.


17. feb 2010 kl 15:24

Michael Zetlitz

Re: Fejl farligere end man måske tror?

Toyota - 112% fail...

Personligt har jeg stadig mere tiltro til Toyotas kvalitetskontrol end til så mange andre bilkoncerners.

Det her er jo blæst helt ud af proportioner.


17. feb 2010 kl 15:26

Bjarke Mønnike

Re: Ikke et navnesammenfald

Se
http://en.wikipedia.org/wiki/T...yota

Man må sige at når japanere begår harakiri så er der ingen vej tilbage. Er det den vej Toyota er ved at betræde?


17. feb 2010 kl 15:37

Mogens Rasmussen

Problematiske biler???

Synd for en ellers fin bil, at der skal opstå så mange fejl i så mange modeller og så oven i hinanden.
Men mange fejl er tilsyneladende alvorlige, da de medføre både personskader og dødsfald.
Man har måske fra Toyota´s side ventet for længe med mange reklamationer,- derfor vælter alle skeletterne nu ud af skabet???


17. feb 2010 kl 15:40

Bjarke Mønnike

Ja man har et problem når.....

......man i utroligt mange år har ført sig frem at være det bilmærke med mindst fejl.


17. feb 2010 kl 16:17

Michael Zetlitz

Re: Ja man har et problem når.....

......man i utroligt mange år har ført sig frem at være det bilmærke med mindst fejl.

De er jo stadig i blandt dem med absolut færrest fejl, men det er så bare nogle kedelige nogle af slagsen der dukker op for tiden.


17. feb 2010 kl 16:43

Rune Kristensen

Re: Ikke et navnesammenfald

Tak for relevant info.

Nu vi snakker biler og navne, kan jeg ikke lade være med at nævne denne:

"Fitta er en daglig nytelse"

Tjaa... Hondas markedsføringsafdeling kom hurtigt på bedre tanker -> Honda Jazz :-)

http://forbruker.no/bil/articl....ece

Mvh Rune


17. feb 2010 kl 16:52

Claus Pedersen

Re: Re: Ikke et navnesammenfald

Tak for relevant info.

Nu vi snakker biler og navne, kan jeg ikke lade være med at nævne denne:

"Fitta er en daglig nytelse"

Tjaa... Hondas markedsføringsafdeling kom hurtigt på bedre tanker -> Honda Jazz :-)

http://forbruker.no/bil/articl....ece

Mvh Rune

Og Toyota MR2 hedder i Frankrig blot MR da MR2 på fransk udtales ligesom "merde" som betyder lort.


17. feb 2010 kl 17:28

Lars Juul

Re: Re: Re: Ikke et navnesammenfald

Ligeså er "Pajero" på spansk åbenbart slang for mandsperson med sygelig hang til seksuel selvtilfredsstillelse (forhåbentlig udtrykt politisk korrekt nok til ikke at få det røde kort her i debatten..... :-)

http://en.wikipedia.org/wiki/M...jero


17. feb 2010 kl 21:00

Klaus Albrechtsen

Recall?

AP bruger udtrykket "recall" som i Google oversættelse betyder tilbagekaldelse = man afhjælper evt. fejl. En væsentlig forskel i forhold til at "trække modellen tilbage" = stoppe produktionen.
Mon Mads Ølholm har en Toyota? Ikke-Toyotaejere synes at gribe enhver lejlighed til at sværte klassens dydsmønster til, hvem sagde jantelov? I øvrigt bør man huske på at når man peger fingre af nogen - er der èn finger der peger fremad og 3 der peger tilbage.


17. feb 2010 kl 21:09

Thomas L. Pilegaard

..hydrauliske styring ?

her gik jeg og troede at servostyringen var elektrisk.

Linket til AP bringer ikke afklaring. Hvad er rigtigt ?

Hvad der fremgår af linket er at der er under 100 klager over dette. Ud af hvor mange biler ?

mvh Thomas


17. feb 2010 kl 23:05

Michael Eriksen

Re: ..hydrauliske styring ?

Servostyring har traditionelt været hydraulisk. De senere år er man i et vist omfang gået over til el-servo for at spare energi, men mange sværger stadig til olie-servo da det giver bedre fornemmelse med hjulene. El-servo er nu efterhånden ret god.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.