Dette er den præsentation over priser fra Lockheed Martin, som Forsvarsministeriet sendte ud med notatet fra 29. januar. Torsdag ugen efter, at ministeriet havde sendt notatet ud vidste Lockheed ikke, at filen var sendt ud med priser.
Her er tallene: Ingeniøren beregner priserne på de tre kampfly, der sigter på Danmark
Analyse: Prisen på en jetjawer? Det er et af de centrale spørgsmål, der indgår i beslutningen om, hvilket kampfly der inden længe skal afløse de nuværende F16-fly. Tallene er gemt i snævre ministerielle kredse, men vi forsøger at kaste lys over sagen med nogle beregninger.
Fakta
Tema
Læs også
-
Nye kampfly? Svar på Ingeniørens leder fra de tre konkurrenter
-
Ministers kampfly-notat er fuld af afslørende fejl: Se dem her
-
Pris for at holde en flåde på 62 F-16-fly: 180-190 millioner årligt
-
Analyse: Derfor ligger udskydelse af danske kampfly-køb lige for
Læs mere om
Dokumentation
Filer
Forsvarskommandoen ligger inde med detaljerede bud for priserne på hver af de tre kampfly der er med i opløbet som afløseren for F16-flyene.
De findes hos projektkontoret på Holmen og ligger til grund for den tværministerielle økonomiske redegørelse i flykøbet. Men de priser får offentligheden nok ikke at se - i hvert fald ikke lige foreløbig.
At begynde at skrive om priser på kampfly er at bevæge sig ud på alvorlig tynd is, da det er næsten umuligt at gennemskue, hvad priserne indeholder og måske mere interessant ikke indeholder.
Alligevel forsøger Ingeniøren at komme med et kvalificeret bud på priserne på hver af de tre kandidater, og hvad de siger, de tilbyder Danmark.
Grundlæggende kan prisen på et kampfly opdeles i to store lunser: anskaffelsen og levetidsomkostningerne.
Som en tommelfingerregel siger man i branchen, at anskaffelsen udgør 1/3 del af de totale udgifter, mens drift og vedligehold i flyets levetid udgør 2/3 dele for et våbensystem som kampfly.
Vi koncentrerer kræfterne om anskaffelsespriserne, da det er dem, der med politikernes korte tidshorisont in mente har størst bevågenhed:
Lockheed Martin F-35 Joint Strike Fighter:
JSF er den kandidat, der har sværest ved at give en pris, som tingene er i øjeblikket og de seneste problemer, der betyder, at flyets testfase er blevet udskudt, gør det i sagens natur stærkt usikkert, om de kan holde det prisleje, de fremviser.
Offentligheden fik lidt hjælp fra Forsvarsministeriets statusnotat fra 29. januar, der gav nye informationer om prisen på JSF ved at vedhæfte en grafisk præsentation fra Lockheed, der inkluderede priser. (Se illustration øverst i artiklen).
I præsentationen er der er tale om URF costs. Det betyder Unit Recurring Flyaway og er den mest skrabede pris, man kan finde i branchen, fordi det i bund og grund ikke dækker over et operationelt fly.
URF er dybest set en Lockheed-opfindelse, der skal beskrive de omkostninger, der er fælles for alle partnerlande. I dette tilfælde er priserne tilmed uden motor, jordbaserede støttesystemer eller infrastruktur. Vi taler altså ’air-system contractor only’.
De danske politikere skal godkende et eventuelt aktstykke og dermed købe flyene i 2012, så det tager vi udgangspunkt i.
Lockheed opgiver en stykpris på 80 millioner dollar i 2012 (LRIP6), men fortæller ikke i hvilket år priserne er værdisat. Alle præsentationer med priser, vi tidligere har set fra Fort Worth, har været 2002-priser, så det tager vi også udgangspunkt i her.
Fremskrevet til 2010 udgør 80 millioner USD godt 97 millioner USD. Men motoren vil vi jo gerne have med, ellers kommer piloterne igen vegne. Og de seneste priser er på 28,5 millioner dollar per motor. De stammer fra et tidligere og dermed dyrere tidspunkt i udviklingen, end Danmark skal købe i 2012, så vi giver lidt rabat. Lad os sige 20 millioner dollars per motor.
Ground support systemer indeholder blandt andet de komplicerede it-systemer, der følger flyet. De udgør ifølge ing.dk's branchekilder cirka 8-10 procent af anskaffelsesprisen på et moderne kampfly - altså godt 9 millioner dollars.
Samlet giver det et bud på 126 millioner dollars i 2010, eller hvad der svarer til 689 millioner danske kroner per operationsdygtigt F-35.
Det er vel at mærke priser til det amerikanske flyvevåben, og det gør en forskel. USA må nemlig ikke eksportere våben til lavere priser, end hvad deres egne værn selv betaler for dem. Danmark kan altså ikke købe flyene billigere end USA selv.
Lockheed Martin har ikke ønsket at be- eller afkræfte oplysningerne.
Boeing F/A-18 E/F Super Hornet.
Ifølge det seneste forsvarsbudgetforslag fra præsident Obama betaler USA i finansåret 2011 cirka 80 millioner dollars (437 mio. kroner 2010) for ét styk F/A-18 Super Hornet i E/F versionerne. Samme version der tilbydes Danmark.
Den pris indeholder også udgifter til en lang række andre dyre elementer herunder videreudviklingen flyet samt reservedele og forberedelserne til anskaffelsen af et ekstra fly i 2012.
Boeing har efterfølgende oplyst ing.dk, at den reelle indkøbspris for USA’s flåde for et Super Hornet i 2011 er mindre nemlig 60,3 millioner dollars (recurring flyaway cost - et andet udtryk for URF).
Det svarer til 330 millioner i 2010-kroner, og det er inklusive motorer, som Super Hornet som bekendt har to af. De to udgør ifølge US Navy’s budget 8,3 millioner dollars (45 mio. kroner, 2010.) per fly.
Boeing har tidligere leveret fly til lavere priser end det. Gennem en såkaldt Multi Year Procurement-aftale, der løber over flere år, har US Navy tidligere betalt knap 54 millioner dollars per fly.
Hvorvidt Danmark kan få Super Hornet til de priser, er i bedste fald tvivlsomt, så et kvalificeret gæt er naturligvis, at vi lander tæt på de 61 millioner dollars, svarende til 333 millioner kroner, fordi Boeing selvfølgelig er ramt af samme våbeneksportregler som Lockheed Martin. Den pris inkluderer i øvrigt træning af mandskab samt jordbaserede støttesystemer.
Saab JAS-39 Gripen Next Generation
Saab har været aggressive i deres markedsføring af videreudviklingen af Gripen-kampflyet kaldet Gripen Next Generation.
Senest har chefen for den danske kampagne, Michael Olofsson, i en kommentar til Ingeniørens leder fra 29. januar sagt, at Saab tilbyder 48 Gripen NG til Danmark for 43,3 mia. kroner (2005-kroner) Det svarer til 47 mia. kroner i 2009, hvilket er de seneste tilgængelige tal fra Danmarks Statistiks prisberegner.
Svenskerne har efterfølgende oplyst til ing.dk, at anskaffelsen udgør cirka halvdelen af beløbet, fordi flyet fra start er designet til at have lave driftsomkostninger. Michael Olofsson understreger desuden i en mail, at prisen inkluderer flere elementer, end hvad de fleste andre tilbyder.
Hvor vidt det er sandt, vides ikke. Men samlet lander Gripen NG i omegnen af 23,5 mia. kroner for 48 fly eller godt 489 millioner kroner (2009) per fly i anskaffelsen.
Summasummarum:
Pris for F-35 Joint Strike Fighter: Mindst 689 millioner kroner per fly (hvis det skal kunne flyve)
Pris for Boeing Super Hornet: Mindst 333 millioner kroner per fly
Pris for Gripen NG: Mindst 480 millioner kroner per fly.
Nu er anskaffelsesprisen er i bund og grund næppe en afgørende faktor for et typevalg hos politikerne. Her vejer politiske og strategiske hensyn alligevel tungest.
Erfaringer fra Norge, der har valgt JSF, viser, at et par milliarder fra eller til ikke betyder det store, når politikerne nu en gang har besluttet sig for, at Danmark skal have kampfly i fremtiden og fundet ud af, hvilken sikkerhedspolitisk golfklub de vil være medlem af.
Sådan lød det i hvert fald fra de norske politikere, der besøgte Danmark, efter de havde besluttet sig for JSF. Spørgsmålet er, om det være anderledes i Danmark?
88
