Mens politikere, SBi og ikke mindst brugerne på ing.dk diskuterer løsninger i forhold til vinterens mange tagkollaps, viser det sig nu, at løsningen måske ligger lige for.

3D-kortlæggere fra Cowi og Aalborg Universitet kan fortælle, at Staten allerede har de nødvendige data til at identificere de bygninger, der er i risiko for at styrte sammen under ekstraordinær belastning som eksempelvis denne vinters snedynger.

Lige nu vurderer Dansk Landbrugsrådgivning, at 5.000-6.000 landbrugsbygninger skal efterses, fordi de ikke kan holde til den mængde sne, nordjyderne har fået i denne vinter.

Det Konservative Folkeparti har afvist forslaget, fordi det er for dyrt at kortlægge de mange kvadratmeter i landbrugssektoren.

Men nu viser det sig, at Kort- og Matrikelstyrelsen allerede ligger inde med 3D-målinger af hele Danmark, som de kan dele med andre statslige institutioner.

»Det er helt oplagt. Den teknologi, der skal bruges er en laserscanning. Og i forbindelse med den danske Nationale Højdemodel, blev hele Danmark scannet,« siger Lars Bodum, lektor ved institut for samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet.

De tage, der er i fare, er primært flade tage med et stort spænd. Det vil derfor være oplagt at benytte sig af tidligere 3D-data til at kortlægge, hvor de skrøbelige bygninger står.

Ingeniøren har i en opgørelse talt 1.000 snetryksskader sammen. Og et af de centrale spørgsmål i placeringen af et ansvar for de mange farlige tagkollaps er, hvordan en almindelig landmand skal vide, hvor meget sne hans tag kan holde til, når byggenormerne hele tiden bliver ændret.

Krav om byggeregister til forebyggelse af uheld
Både SF og Konstruktørforeningen efterlyser derfor et register, så myndighederne bedre kan kontakte ejere af bygninger, der er i fare for at styrte sammen under sneen.

De farlige tagkollaps er primært sket på messehaller, ridehaller og svinestalde. Altså brede tage med en lav hældning. Det er netop disse farlige kollaps, der kan forebygges med 3D-kortet.

SBi-forsker Erik Steen Pedersen mener, at man lige så godt kunne trække dataene fra kommunernes behandling af byggetilladelse, men arbejdet med dette register blev afvist, fordi det også vurderes for dyrt. Derfor mener han, at det er interessant, hvis man allerede har data og billigt kan skabe sig et overblik.

»Det, vi er interesserede i, er de situationer, hvor det går galt. Og det ejerne kunne være interesserede i, om man har et hus, der er i risiko,« siger Erik Steen Pedersen fra SBi.

Han tilføjer også, at man kan bruge kortet til at lokalisere bygninger, der giver læ til hinanden, så der kan dannes ekstra store driver på tagene.

Hvis kortet skal give mening, skal 3D-modellerne kodes sammen med data fra BBR-registeret. 3D-modellerne skal have en ID, som svarer til oplysningerne i byggeregisteret.

Rasmus Lindeneg Johansen, projektleder i Cowi, har allerede lavet et lignende kort over Silkeborg Kommune. Her var formålet dog at finde egnede tage til solceller. Men han oplyser, at det ikke er et problem at tilpasse informationerne til at finde de risikable tage.

»Det er noget, der kunne produceres relativt hurtigt. Til solcelleberegning har vi allerede fundet hældningen på taget, og vi kender også størrelsen,« siger Rasmus Lindeneg Johansen.

Han påpeger dog, at et kort lavet ud fra Matrikelstyrelsens data vil give en nøjagtighed, hvor målestederne ligger med en meters mellemrum.

Ét tagkollaps kan financiere 3D-kortenes Rolls Royce
Rasmus Lindeneg Johansen mener, at prisen for et 3D-kort ikke ender højere end prisen på blot én kollapset lade, hvor regningen kan løbe op over en million. Ved det største kollaps, Ingeniøren har fået melding om, løber erstatningen op i et tocifret millionbeløb. Det beløb kan finansiere et helt nyt kort fra et helt nyt og mere nøjagtigt datasæt end Kort- og Matrikelstyrelsens datasæt.

»Bare det ene tagkollaps kunne både finansiere 3D-kortenes Ferrari og Rolls Royce med punkter og ID på samtlige bygninger i Danmark. Man ville både kunne regne på solceller, ovenlys, alt hvad vi kan tænke på,« siger Rasmus Lindeneg Johansen.

Han vurderer, at prisen på et kort, hvor punkterne sidder 10 centimeter fra hinanden, ikke løber over et par millioner.

Et sådant kort giver mange muligheder, selvom den hurtige løsning ud fra Kort- og Matrikelstyrelsens datasæt står gratis til rådighed. Lars Bodum fra Aalborg Universitet mener, at man ikke skal stille sig tilfreds med et groft kort, der kun kan kortlægge svinestalde.

»Det kunne gøres inden for en rimelig overskuelig økonomi, men jeg ville jo hellere, at man gik efter noget, der var mere gennemtænkt,« siger Lars Bodum. Han foreslår blandt andet at knytte en termografisk kortlægning til bygningsmodellerne, så man kan kortlægge varmeudslip fra bygninger.

Muligheden for 3D-kort har i hvert fald vakt interesse hos Erik Steen Pedersen fra SBi, der nu vil tage kontakt til Kort- og Matrikelstyrelsen.