Dramatisk brand på Nordjyllandsværket i nat
Klokken 02.16 i nat blev brandfolk kaldt ud til en brand i Nordjyllandsværkets 170 meter høje skorsten. Det skulle vise sig at blive mere udfordrende, end de havde drømt om.
Læs mere om
Dokumentation
»Vi blev kaldt ud til "en skorstensbrand i Vodskov med hårdt tag" klokken 02.16 i nat, så vi tog bare af sted med fire mand for at ordne det,« fortæller beredskabsmester Gert Krogh fra Beredskabscenter Aalborg.
Sådan en standardmelding betyder normalt, at en villaejer ikke har fyret korrekt i sin brændeovn. Det får sod til at hobe sig op i skorstenen, og en dag går der ild i sodlaget inde i skorstenen.
»Vi regnede med, at vi skulle ud og ruske gløderne løs, omtrent som skorstensfejeren ville gøre.«
Undervejs til Vodskov fik de en ny melding over radioen, nemlig at de nok burde tage noget CO2-slukningsudstyr med.
»Så undrede vi os. Hvad søren skal man bruge CO2-udstyr til i forbindelse med en skorstensbrand,« siger han.
Men ved at kikke en gang til på adressen gik det op for brandfolkene, at de var på vej ud til selve Nordjyllandsværket, som har en skorsten på 170 meter. Og at det faktisk var den, der var ild i.
Opgaven voksede, jo mere brandfolkene blev sat ind i situationen.
Midtvejs oppe i den høje skorsten er et lokale med måleudstyr, som skal overvåge indholdet af diverse luftarter i røgen fra blok 3, som ifølge Vattenfall er et af Danmarks mest moderne, kulfyrede kraftværksblokke.
Det var i dette lokale, det brændte. Brandfolkene kunne først tage en elevator op til taget på kraftværksblokken, cirka 50 meter oppe. Derfra skulle de ind i den store skorsten, som har en skorstenskerne til kraftværksrøgen, og et ydre tårn, hvor der er elevator og nødstige.
»Al elektricitet var væk, og der var fyldt med røg, så vi skulle op ad stigen til lokalet, som ligger cirka 60 meter oppe. Jeg havde det lidt træls med det, for vi fik oplyst, at der var gasflasker deroppe,« fortæller han.
Derfor sendte han bud efter forstærkning hjemmefra i det tilfælde, at der skulle ske ulykker med de to røgdykkere, der blev sendt op ad stigen først.
Da de to røgdykkere nåede svedende op i målelokalet, var det helt udbrændt. Måleinstrumenter til et par hundrede tusinde kroner stykket var brændt og smeltet, og der var fem gasflasker, hvoraf de tre var eksploderede. De to tilbageværende gasflasker var intakte og var ved at køle ned. I et hjørne lød en voldsom hvæsen fra en kompressorventil, hvor der måtte have siddet en trykslange.
»Vi fik dem til at slukke for kompressoren længere nede i værket. Men den ekstra lufttilførsel har uden tvivl givet et bidrag til at gøre branden voldsommere,« siger han.
Efter tre timer tog brandfolkene trætte hjem.
Kraftværkschef Henrik Bøgh Nielsen oplyser til Ingeniøren, at branden ikke har gjort det nødvendigt at lukke kraftværksblokken ned. Den kørte under hele forløbet.
»Men måleinstrumenterne er nødvendige af hensyn til vores justering af kraftværkets forbrænding, så vi skal hurtigt have noget andet udstyr på plads i stedet for det, der er ødelagt. Vi har fået tilladelse til at fortsætte driften,« siger han.
Han vil ikke gætte på, hvad årsagen til branden kan have været. Der skal nu en stor undersøgelse i gang for at afdække forløbet og ændre på forholdene, så der ikke sker gentagelser.





