/transport

Bekræftet: Lokofører overså rødt lys

Samtidig understreger de belgiske myndigheder, at der ikke var tale om en frontalkollision, men at det ene tog kørte skråt ind i siden på det andet i et sporskifte.

Af Nicolai Østergaard, onsdag 17. feb 2010 kl. 10:26

En talsmand for anklagemyndigheden i Bruxelles, der står for efterforskningen af ulykken, siger, at det nu står klart, at et af togene ignorerede et rødt lys. Det er første gang, at der fra officiel belgisk side bliver peget på en sandsynlig årsag til togulykken i mandags, der indtil videre har kostet 18 mennesker livet og såret mere end 150.

Ulykken fandt sted i et sporskifte på forgreningsstationen Halle Nord ved byen Buizingen.

Samtidig står det klart, at den lokofører, der angiveligt overså det røde signal, nåede at springe ud af døren og dermed overlevede ulykken uden alvorlige skader. Det skriver i hvert fald den belgiske avis La Libre. Lokoføreren på det andet tog, eksprestoget, menes imidlertid at være blevet dræbt ved sammenstødet.

Operatøren af ulykkestoget, det gamle belgiske statsbaneselskab, SNCB, samt ejeren af skinnenettet, Infrabel, imødegår i en fælles erklæring den hidtidige opfattelse af, at de to tog stødte frontalt sammen. Det gjorde de ikke, hævder selskaberne. Der var derimod tale om, at lokaltoget – der kom kørende på et indfletningsspor – stødte skråt ind i siden på eksprestoget.

Efterforskere har fundet begge togs sorte bokse. Undersøgelser af disse, og afhøring af den overlevende lokofører, vil foreligge inden for få dage.

Begge bokse er uskadte, men det kan tage uger at gennemgå de data, de indeholder, siger talsmanden.

De fleste dræbte befandt sig i en 1. klassesektionen i eksprestoget mod Bruxelles, der var ca. ti minutter forsinket og var på vej ud af stationen i Buizingen for grønt lys. Imidlertid kørte et lokaltog – der var på vej i modsat retning - ind på eksprestogets spor.



17. feb 2010 kl 12:23

Jesper Søgaard

Automatik??

Hvorfor stopper et tog ikke automatisk hvis der bliver kørt over for rødt samtidig med at andre tog på samme strækning bliver alarmeret? Det bør da ske helt elektronisk. Faktisk så overrasker det mig at man stoler på at en lokofører ser det røde lys. Igen så er det risiko*konsekvens der udgør truslen og i dette tilfælde er risikoen lille, men konsekvensen enorm. Pleeease fortæl mig at det ikke kan ske her hjemme for så er det da sidste gang jeg kører i tog.


17. feb 2010 kl 12:41

Peter Kyllesbeck

Re: Automatik??

Så skal du vælge din togstrækning med omhu!
Se http://ing.dk/artikel/106425-o...stog


17. feb 2010 kl 13:31

Steen Thomassen

Re: Re: Automatik??

Så skal du vælge din togstrækning med omhu!
Se http://ing.dk/artikel/106425-o...ote>
Eller toget - det ene tog manglede udstyr, mens strækningen have det. Læs artikel fra 16/2 under Læs også. Men i Danmark er det undtagelsen at toget ikke har det.


17. feb 2010 kl 15:33

Peter Kyllesbeck

Re: Re: Re: Automatik??

Netop derfor er det strækning, man skal vælge med omhu. Hvad hjælper det, at toget har udstyret, hvis strækningen ikke har.


17. feb 2010 kl 18:55

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Re: Re: Re: Automatik??

Det at toget har, men strækningen ikke giver stadig lidt her i landet da Fjernstyrings centralerne på via radio kan stoppe togende.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.