Fyringer i Bilfinger Berger efter systematisk byggesvindel

CROWDSOURCING » Vil du være med til at bygge verdens bedste højttaler?

Spørg Scientariet » Hvordan kan man 'se' en partikelkollision?

Fyringer i Bilfinger Berger efter systematisk byggesvindel

Medarbejdere hos den tyske anlægsentreprenør Bilfinger Berger har systematisk svindlet under arbejdet med Kölns metro, hvilket førte til sammenstyrtede huse og to dødsfald. Firmaet er prækvalificeret til at byde på Metrocityringen i København.

Læs også

Læs mere om

Af Birgitte Marfelt, onsdag 17. feb 2010 kl. 10:18

Det var systematisk svindel og svigtende tilsyn med anlægsarbejdet af metrobyggeriet, der var årsag til, at et seks etagers højt hus med hele Kölns historiske arkiv styrtede sammen 3. marts sidste år.

Ulykken skete i forbindelse med anlægget af en fire km lange metrotunnel under Kølns historiske bymidte, og medførte desuden, at to nabohuse til arkivet styrtede sammen.

To mennesker omkom ved ulykken, som først nu får konsekvenser.

Kölner-aviser har afdækket systematisk fusk i anlægsorganisationen. I sidste uge blev det offentligt kendt, at de stabiliserende sikringsbøjler mangler i 83 procent af de nedsænkede stålarmeringer i tunnellernes betonslidsevægge. Resten er solgt til skrot.

Som en konsekvens har Bilfinger Berger nu set sig nødsaget til at fyre tre medarbejdere, som statsanklageren i januar indledte tekniske undersøgelser af.

Det er en byggeformand, en byggeleder og den ingeniør, der havde ansvaret for selve byggepladsen, der ikke bare er under mistanke for at udføre mangelfuldt byggeri, men også for at forfalske dokumentation. Indtil videre er det oplyst, at der er manipuleret i 28 opmålingsprotokoller.

Efter ulykken viste det sig, at entreprenøren flere måneder forinden havde problemer, fordi grundvand fossede ind i tunnelen.

Ansvaret er Bilfingers
Kölns overborgmester er ikke i tvivl om, at ansvaret ligger hos u-baneprojektets hovedentreprenør, Bilfinger Berger.

Ifølge Handelsblatt har overborgmester Jürgen Roters (SPD) skarpt kritiseret firmaet og sagt, Kölns befolkning i det mindste har krav på en forklaring på den seneste afsløring fra Bilfinger Bergers ledelse.

»Angsten vokser dagligt, mens nye svigt hos byggeledelsen bliver afsløret,« skrev Roters mandag i et brev.

Kölns transportselskab, KVB, der er bygherre på undergrundsbanen forsøger nu at trække sig ud af aftalen med Bilfinger Berger.

Ny oversvømmelse truer
På grund af det nu afslørede byggefusk truer arkivbyggepladsen med at blive ustabil, når Rhinens vandstand stiger over fire meter.

Ifølge byens højvands-beskyttelsescentral er der risiko for, at vandstanden, efter et midlertidigt lavere niveau, i de kommende uger når op på otte meter.

Derfor foreslår KVB at oversvømme en anden stationsbyggeplads ved Heumarkt i Kölns indre by, når højvandet truer med at blive farligt.

Og på arkivstationspladsen, der i forvejen er understøttet med indsprøjtet beton, er yderligere stabiliseringsarbejde, ifølge Kölns kommunaldirektør, i fuld gang.

»Det er en god mulighed for at sikre stabiliteten,« siger KVB-talsmand Franz-Wolf Ramien, til det tyske pressebureau.

Bilfinger Berger er i øvrigt prækvalificeret til at byde på Metrocityringen i København.

Deltag i debatten (2 kommentarer) »

Kommentarer (2)

17. feb 2010 kl 23:26

Carsten Scherrebeck Møller

Hvad går galt?

En bygherre skal i praksis sørge for tre ting: At indhegne byggepladsen og holde øje med alle der bevæger sig ind og ud, og have kontrol med bortskaffelse af byggeaffald, og være vidne mens hver færdige fase bliver tildækket af en efterfølgende fase, og hver gang holde øje indtil tildækningen er solid. Disse tre krav er særlige, fordi de ikke kræver nogen særlig kompetence at udføre, en uforgivelig brist i bygherrer hvis de svigter disse tre ansvar. En bygherre kan kontrollere på tusinder af andre måder også, men disse måder vil typisk kræve kompetence, som bygherrer sjældent har.

Erfaring viser, at hvis det er besværligt for byggearbejdere at komme af med byggeaffald, så fristes de til at indbygge affaldet, steder hvor der ellers skulle have været fx isoleringsmaterialer eller styrke, og i øvrigt vil der rode alt for meget på byggepladsen som i så fald gør det vanskeligt at overskue hvad der foregår. Roderi medfører kriminalitet og arbejdskader og tidsforsinkelser, som betyder at en bygherres fornemste daglige opgave er at forlange oprydning.

Derimod: Hvis det er nemt at komme af med byggeaffald, og hvis bygherren ikke overvåger det, da ligner byggepladsen muligvis at alt er godt, men dette er måden som byggematerialer især kan stjæles: skjult iblandt affaldet, bragt bort således.

Byggematerialer er lettest af stjæle, hvis de sidenhen bliver skjult af fx beton, træ, glas, maling, i så fald opdager bygherren måske ikke noget i årevis, som gør det vigtigt for bygherrer at være vidne mens byggeriet foregår. Især er det også let at stjæle, hvis byggetegninger forlanger en høj kvalitet i komponenter og hvis en bygherre ikke evner at se forskel. Dette gælder fx mursten, byggesand, byggegrus, armeringsjern, cement, kalk, kabler, elektronik, software, sensorer, ventilatorer. Og endnu en populær måde at stjæle: At snyde med antallet af komponenter, typisk alle de steder hvor inspektion er besværligt. En mere avanceret måde at snyde, er at snyde med metoder, fx at undlade at nedkøle beton mens beton hærder, eller at undlade at bygge med præcision, eller at undlade at afpudse flader korrekt før de får en tildækning.

Skaderne, som rammer bygherrer, kan føre til bygningskollaps, men, i så fald er svindlerne udygtige, kloge entreprenører søger altid for at undgå at overdrive. Langt mere sandsynligt er det, at en entreprenør sørger for at en bygning kun vil holde i fx tyve år i forhold til fx 100 år som krævet i tegninger, eller at en bygning er utæt eller for kold/hed eller mangler lyddæmpning eller lydisolering, eller har titusindevis af skønhedsfejl på grund af svindel med byggearbejderes arbejdstid, tid som i stedet er blevet anvendt i helt andre bygherrers byggeprojekter. Entreprenører, der kan tidsforsinke en afsløring af svindel med cirka tyve år, vil normalt altid undslippe al straf. En tidshorisont på tyve år betyder, at entreprenører let også kan snyde med fundamenter og omfangsdræn, blot eksempler.

Når et byggeprojekt går galt, begynder der typisk med en kollektiv underforstået fornemmelse iblandt alle leverandørerne, at bygherrens ledelse er rådden og inkompetent, fx en kommunes tekniske afdeling der får til ansvar at få bygget en skole, eller hvis en offentligt ledet fjernsynsstation ønsker at få bygget sig et nyt domicil. I så fald ved alle leverandører straks, at der vil blive så mange problemer med projektet, at økonomien ikke vil hænge sammen medmindre at man deltager i svindel imod bygherren, en kamp om ikke at blive den er står tilbage med aben. Ofte ved bygherrens ansatte på forhånd også at det vil gå galt, og sørger da konsekvent for at udskifte hinanden hele tiden i en styregruppe, således at ingen kan blive hængt op på et ansvar, en metode som efterhånden er blevet en standard alle vegne, og som beskytter alle imod den virkelige bygherre, som ofte er et diffust antal af skatteydere. Som måske hænder at leve i Køln.

18. feb 2010 kl 22:40

Leif kjærsgaard Andersen

Re: Hvad går galt?

Interessant og lærerigt indlæg for mig som lægmand.
Kunne dog ønske at have gjort erfaringen allerede i 2005, hvor jeg ombyggede/renoverede min landejendom ved brug (ikke hjælp) af fagentreprenører.

Alt var gået fint fra maj og til september hvor jordentreprenøren begyndte på byggeriet med udgravning til sokkel på en ny længe. Ingen problemer så langt bortset fra at han ændrede på ingeniørens konstruktionstegning og indstøbte hulbånd i sokkelen i stedet for de beskrevne gevindjern, idet entreprenøren ikke havde vid nok til at forstå at gevindjernene tjente en dobbelt-funktion som både væltningsforankring og som sikring for tagkonstruktionen. Det blev til en ommer for entreprenørens regning.
Sidenhen undlod han at overholde byggetilladelsens krav om kommunalt tilsyn inden tildækning af udførte kloakker. Jeg måtte tvinge ham til at indkalde kommunalt tilsyn som pålagde ham at ændre den udførte kloakering under det kommende terrændæk.
Viste sig senere at entreprenøren ikke havde autorisation som kloakmester og lod Suså Kloak- og Entreprenørservice Aps færdigmelde arbejdet til kommunen. Suså Kloak- og entreprenørservice Aps i Glumsø oplyste derimod i sin kvalitetssikringsdokumentation at have udført arbejdet med indlejet arbejdskraft fra den udførende entreprenør Ledhavegaard v/Erik Christoffersen i Klinteby. Dermed kunne hverken Sikringsstyrelsen eller den af Sikringsstyrelsen godkendte kontrolinstans, Kloakmestrenes Kvalitetskontrol, tage min klage til efterretning og henviste mig til at politianmelde kloakmesteren, da det var en strafferetssag at efterforske om kloakmesteren havde begået dokumentfalsk.
Desværre bad kommunens tilsynsmedarbejder ikke folkene som han mødte ved tilsynet om at identificere sig. Dermed slap de pågældende for videre tiltale, da det blev min påstand som bygherre om at det var Ledhavegaard som havde udført arbejdet mod kloakmesterens påstand i sin dokumentation om at han havde udført arbejdet.
At jeg forelagde tilbud fra Ledhavegaard, fakturering fra Ledhavegaard for arbejdets udførelse, betaling til Ledhavegaard for arbejdets udførelse gjorde intet indtryk på myndighederne, som jeg finder nærmest beskytter den slags brodne kar. Kontrolinstansen rådgav faktisk kloakmesteren om hvordan han skulle forholde sig i forhold til min klage over fejl og mangler som en syns- og skønsmand havde påpeget i den sags som ledhavegaard havde anlagt et år efter afslutning af og betaling for arbejdet iht. tilbud med påstand om at jordbundsforholdene havde medført ekstraarbejder som man først havde fået udfaktureret til kunden....
Hvordan beviser man som bygherrer at denne påstand alene beror på entreprenørens ønske om at få dækket omkostningerne som han havde påført sig selv ved ikke at forstå konstruktionstegningerne og ved at have udført kloakering som kommunens tilsyn ikke ville godkende.