For år tilbage sad jeg i børnehavens bestyrelse og så, hvorledes en på alle måder klappet og klar sag, blev forsinket i 18 måneder, fordi kommunen, som de forklarede det, ville undgå at der opstod "et utilsigtet råderum".

Hvis man kigger på EDB's indmarch, så har det i høj grad været netop jagten på det utilsigtede råderum der har været drivkraften.

Hvad enten man kalder det "lean", "just-in-time-production" eller P- og Ø-timer, så er den primære grund til at EDB bliver rullet ud, at man skal kunne køre endnu tættere på den teoretisk optimale streg.

Og det virker: Se f.eks blot på moderne materialeforbrug, vi kan udregne præcis hvor lidt beton der skal i en bro og hvor lang tid et stykke elektronik behøver at virke.

Hvis nogen havde vist Bang & Olufsen en iPod havde de tabt næse og mund, sandsynligvis ikke så meget på grund af indmaden, det kunne man nok have forklaret dem, nej det der virkelig ville have imponeret dem, er hvorledes den praktisk taget ikke indeholder noget luft.

En af de beklagelige sideeffekter, er at vi alle sammen er ved at få stress, af at skulle holde den teoretisk maksimale hastighed og omstillingsparathed i mindst 37 timer og 24 minutter hver uge.

Når jeg læser en historie om armeringsstålet der blev solgt til skrot i Köln, kan jeg ikke lade være med at overveje, hvor mange måder dette kunne være opdaget på i tide, hvis ikke alt og alle havde været skåret helt ind til benet.

Inden længe vil advokater begynde at pege på kapitel 2, afsnit 7, punkt 5, linie 3 til 9 (inklusive) i en 2000+ siders kontrakt, der kun var mulig, takket være tekstbehandling. I skrivenmaskinens tid havde den været under 100 sider, for at finde ud af hvem der har ansvaret.

Med en kontrakt på 100 sider, ville intelligente dommere kunne afgøre hvad der var skæg og hvad der var snot på nogle dages tid.

Med en kontrakt på 2000+ sider, vil det tage år at finde ud af ,at der er ingen der er ansvarlige, for alle har sikret sig et eller andet smuthul de kan smutte igennem.

Dijkstra, en af de første og klogest mennesker i EDB branchen, noterede sig, i lyset af de hastigt voksende maskiner, at "I have only a small brain, and must live with it." en ikke ringe selverkendelse, og en enorm erkendelse af EDBs natur.

Det der kendetegner vores samfund, lige her, lige nu, er alle de ting vi ikke kan. Vi kan absolut intet lave om for det hele er så indviklet, at ingen har nogen ide om hvilke sideeffekter et givent indgreb måtte have.

Jeg tror vi har brug for et "reinheitsgebot" således at kontrakter, regler og love ikke vokser os over hovedet, blot fordi vi har fået copy&paste der ikke klistrer.

Kortere kontrakter bliver naturligvis ikke nær så nano-præcise og derfor må begge parter sørge for, at der er lidt luft at arbejde med.

Dermed bliver råderummet tilsigtet.

Det råderum, der ville have tilladt en eller anden ingeniør, at tage sin søn med ned og se gravearbejdet i Köln, og måske havde han, mens han forklarede drengen om tryk- og træk-styrke, undret sig over hvorfor han ikke kunne finde nogen af de der specielle armeringsstål der holder det hele sammen...

phk