Kompakt gyroskop skal gøre mobilen til spillemaskine
Stmicroelectronics (STM) har fremstillet verdens første MEMS-gyroskop, hvor en enkelt sensor registrerer alle bevægelserne.
Ved at anvende en enkelt sensorenhed til bevægelsesregistrering i sit gyroskop opnår Stmicroelectronics et forenklet design, der eliminerer interferens. (Foto: Stmicroelectronics)
Læs også
Læs mere om
Med introduktionen af det digitale gyroskop L3G4200D håber Stmicroelectronics (STM) fra Schweiz at øge udbredelsen af gyroskoper i forbrugerelektronik - herunder mobiltelefoner og controllers til spil.
Indtil for få år siden var bevægelsessensorer ikke en almindelig del af forbrugerelektronik, men dette ændrede sig radikalt med indførelsen af Wii-spilkonsollen, hvor bevægelsessensorer er standard.
Traditionelle gyroskoper består af tre sensorer, der kan være monteret på samme substrat, men som kan give anledning til støj mellem de forskellige sensorer. Men nu har STM udviklet en kompakt sensorstruktur, hvor de er i stand til at placere de tre sensorstrukturer sammen, uden at der opstår støj mellem dem. I tidligere designs har det været nødvendigt med yderligere komponenter for at kompensere for støjen.
»Gennem de seneste 18 måneder, har ST annonceret en ny gyro næsten hver måned, efter en aggressiv køreplan med højere ydeevne og pålidelighed, kombineret med dramatiske reduktioner i størrelse,« siger Benedetto Vigna, Group Vice President og General Manager for MEMS, Sensorer og High Performance Analog Division, Electronics ifølge pressemeddelelsen. »Vores innovative 3-aksede digitale gyro er et rigtigt skridt fremad i integrationen af MEMS-sensorer, som giver større forbedringer i stadigt mere populære bevægelsesregistrering i spilcontrollere og mobiltelefoner.«
Selve gyroskopet måler kun 4x4x1 mm, hvorfor det enkelt kan integreres i selv mindre forbrugerelektronik.
Selskabet oplyser, at enheden er fuldt programmerbar og kan måle bevægelser i tre dimensioner fra 250 grader per sekund helt op til 2000 grader per sekund.
Link til ST's pressemeddelelse: STMicroelectronics’ 3-Axis Digital Gyroscope Breaks New Ground in Motion-Control Realism for Mobile Phones and Gaming Consoles http://www.st.com/stonline/stappl/cms/press/news/year2010/p2480.htm





