blogs kategori-billede

Skal svagere bygninger tillades på landet?

Af Christian Munch-Petersen,  mandag 15. feb 2010 kl. 18:50

er vel dagens millionkroners spørgsmål - eller er det snarere en milliard eller flere, der er på spil?

Skal landbruget have mere lempelige regler for bygningers kvalitet og bæreevne end andre erhverv?

Flere forhold kunne tale herfor:

1) Landbruget er et trængt erhverv, der ikke skal presses af rigide og for stramme krav

2) Landmanden er en selvstændig person, der selv med fordel kan bestemme sin egen risiko

3) Hvis der sker kollaps, går det alligevel kun ud over de dyr, der alligevel snart skal slagtes

Andre forhold taler imod:

a) Hvis bygningskravene er rigtige - skal alle vel følge dem, og er de forkerte - skal de ændres for alle

b) En landmand har ingen jordisk chance for at vurdere sin egen bygnings risiko

c) Landmanden disponerer også over andres sikkerhed, fx landbrugsmedhjælperens, sin families, dyrlægens mv.

d) Hvad hvis landbrugsbygningen en dag overgår til andet brug - skal den så forstærkes først?

Spørgsmålet er desuden, om man gør landbrugserhvervet nogen tjeneste ved at lave lempelige regler.

Som det ses lige nu, er mulige besparelser hurtigt spist op i tilfælde af fejl.

Bemærk venligst, at ovenstående gælder dagens aktuelle emne sne - men også alt muligt andet - fx vindlast og holdbarhed af materialer.



15. feb 2010 kl 23:40

Claus Sinding

Klart nej

De tre forhold der taler for virker for mig ikke særlig holdbare:

1) Det svarer vel til at andre trængte erhverv skal droppe sikkerhedssko, sikkerhedshjelme, førstehjælpskasser, nødstop-knapper på diverse større apparater, brandalarm, osv. Gad vide hvad forsikringsselskaberne siger til det?

2) Muligvis, men det konflikter med påstand b)
Men selvom landmanden ikke opholder sig i stalden/laden/whatever så ofte som kvægene, men at bringe en markant indtjeningskilde i fare er jo bare... dumt!

3) Hvis dette er argumentet og løsere krav til landbrugsbyggeri godkendes, så overtræder man da dyrevelfærdsloven ved at ignorere kvægdyrs "trygge rammer" i bogstaveligste forstand. Desuden tror jeg ikke mange er fan af tagplader, bjælker og lignende i kød.

Og nu til det relevante: Stik mig en million :)


18. feb 2010 kl 17:14

avatar

Peter Kamp Nielsen

Særlige regler.....

På Øresundsforbindelsen var der allerede fra begyndelsen krav om bæring af redningsvest ved arbejde på vand - undtaget var søfolkene.

Der druknede to søfolk før den regel blev ændret.....

Så særregler er nornalt ikke en god ide.

De bedste hilsner
Peter Kamp


19. feb 2010 kl 23:29

Henrik Storm Nielsen

Regler for landbrugsbygninger

Alle bygninger her i landet skal, og har altid skullet, opfylde de til enhver tid gældende konstruktionsnormer, som angivet i Bygningsreglementet. Dette gælder også landbrugets avlsbygninger, men for at spare landbruget for besværet, har der ikke været krav om teknisk byggesagbehandling af disse bygninger.

Lastnormens sne- og vindlast er ikke afhængig af bygningens brug, og den dimensionerende snelast er den samme hvad enten bygningen huser en flok grisebasser eller er hjem for en børnehave. Eneste lettelse for landbrugets bygninger er en 10 % forøgelse af materialestyrken, hvis man efter en risikovurdering har skønnet, at risikoen for tab af menneskeliv er ringe, og henregnet bygningen til lav sikkerhedsklasse, men denne lettelse er ikke forbeholdt landbrugets bygninger.

Selvom den 10 % forøgelse i visse tilfælde har udslagsgivende, så kan den næppe forklare den overrepræsentation af landbrugsbygninger der har været mellem de sammenstyrtede bygninger. Såfremt den normsatte snelast var så overskredet som visse artikler har givet udtryk for burde der også sammenstyrtninger af andre bygningstyper, så problemet kan ikke entydigt forklares med overskridelse af normerne (Den regningsmæssige snelast på et fladt tag har været af størrelsesordenen 120 kg/m2 over hele taget, så der er plads til sammenstuvning i den ene side inden moment og forskydningskræfter overskrides).

Eneste særregel for landbrugets bygninger er derfor kun en fritagelse for teknisk byggesagsbehandling. At branchen ikke har kunnet håndtere denne tillid, placerer den kun på linie med andre konkurrenceprægede erhverv (kødbranchen, vognmandsbranchen etc.).


20. feb 2010 kl 13:43

Det bedste er det godes værste fjende

Lad os prøve synspunktet, at det ikke skal tillades, ved at søge til yderpunkterne:

Det betyder at en hal til halmopbevaring, hvor der måske opholder sig en person i en traktor (med sikkerhedskabine) 20 timer om året, skal have samme sikkerhedskrav som en sportsarena, hvor der kommer 10000 besøgende hver weekend.

Hvis vi ellers kan blive enige om at investeringen i bygningerne tages fra "samfundets resourcer" forekommer det at vi får meget få liv/kr ved at stille samme krav til de to former for byggeri.

Jeg ved ikke om der er nogen forskel på kravene, men det forekommer mig at være en dårlig investering at kræve "for store" krav til visse typer landbrugsbygninger.


20. feb 2010 kl 14:43

avatar

Christian Munch-Petersen

Re: Det bedste er det godes værste fjende

Hej (hvor er dit navn??)

Der stilles ikke samme krav til fx en halm-hal og en sportsarena.

Sportsarenaen skal laves i høj sikkerhedsklasse (ligesom fx broer) og der er særlige krav til eftervisning af robustheden.

Halm-hallen kan så vidt jeg kan gennemskue laves i lav sikkerhedsklasse.

Forskellen er selvfølgelig, hvor mange mennesker, der kan komme til skade.

Man kan så med rimelighed spørge: hvad med dyr i stalde?? Skal der tages hensyn til dem??


20. feb 2010 kl 15:29

Henrik Koch

Re: Re: Det bedste er det godes værste fjende

Hmm, jeg havde åbenbart en profil uden navn. Det skulle være fixet nu. Beklager.


21. feb 2010 kl 09:27

avatar

Michael Deichmann

Re: Re: Det bedste er det godes værste fjende

Problemet er vel så hvis anvendelsen ændres? Bonden går konkurs, jorden forpagtes af naboen og bygningerne købes af en københavner, der laver go-kart bane i Halmhallen for sommerhusbeboerne i den nærliggende udstykning.......


21. feb 2010 kl 10:33

Tyge Vind

"DET BEDSTE" er ikke godt nok!

som vores teknologiprofessor sammenfattede sine materialekrav med.

Naturens belastninger kan sjældent beskrives matematiskt med absolutte største værdier.
Og ev. sådanne kan det ikke betale sig at dimensionere efter.
Eks: Vind- vand- og snelast.

Menneskeskabt last kan begrænses med største tilladte værdier.
Eks: Hjul- og akseltryk.

Derfor accepterer man naturens belastninger, som af og til kan overskride den dimensionerende last.

De deraf følgende vanskeligheder kan modvirkes ved at:

"Gå med i industriens kamp mod naturen"

Mvh Tyge


12. jun 2010 kl 01:41

martin gosvig

NEJ!!

det ved gud de ikke skal..
Alm borgere er også selvstændige mennesker..
Tingene skal kunne holde..
Hvad hvis bonden har gæster og taget falder sammen?? ansvar??

Men igen regler skal ikke laves striksere end en risiko vurdering.. eks en familie huse skal ik have krav om samme styrke som eks haller og centre hvor mange mennesker er samlet..

Håndværket skal vi kunne stå inde for!!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.