Svenske myndigheder frygter at kobberkister lækker atomaffald
Svenske rådgivere vil have set kobbercylinderes holdbarhed nærmere efter i sømmene, inden farligt atomaffald bliver forseglet i dem.
Det svenskudviklede anlæg til at opbevare højradioaktivt affald kaldes "Kärnbränsle Sikkerhet i 3. version" (KBS-3) og skal bygges i Östhammar. Anlægget kommer til at koste 75 milliarder kroner, baseret på 50-60 års drift af de svenske a-kraftværker. (Grafik: Lasse G. Jensen - Kilde: skb.se)
Læs også
-
Forskere slår alarm: Beholderne til det værste atomskrot korroderer
-
Her er det sidste hvilested for svenskernes farligste atomskrot
-
Ekspert: Svensk atomaffaldsdepot bliver så sikkert, at der ikke er behov for tilsyn i fremtiden
Læs mere om
Dokumentation
En række forskeres frygt for, at kobber ikke er sikkert nok til opbevaring af atomaffald, er nu nået det svenske miljøministerium.
Det skete, da det svenske Kerneaffaldsråd i sidste uge afleverede sin årlige statusrapport til miljøministeren, hvori rådet opfordrede Svensk Kernebrændselshåndtering (SKB) til at se nærmere på risikoen for kobberkorrosion.
Tidligere har SKB ellers ment, at en kobbercylinder på 5 cm i tykkelsen ville holde i mindst 100.000 år omgivet af ler, men internationale forskere stillede i efteråret spørgsmålstegn ved sandheden i dette, fordi kobbermønter halet op fra et skibsvrag på havets bund efter 333 år, viste tydelige tegn på korrosion. Også forskning fra den svenske Kungliga Tekniske Högskola har peget på problemet.
Nu har Kerneaffaldsrådet i rapporten taget bekymringerne til efterretning. Samtidig kritiserer rapporten SKB for ikke at stille tydelige krav til kvaliteten den betonit-ler, som skal omgive kobbercylinderne, fordi der er nogle miljømæssige grænseværdier, som bør overholdes.
Og SKB får travlt, hvis de inden for det kommende år skal have ansøgninger af sted om at placere atomaffaldet 500 meter under jorden i bjergområdet i Forsmark i Östhammar Kommune nord for Stockholm.
Skal atomaffald kunne graves op igen?
Det endelige spørgsmål i statusrapporten er endvidere: Bør atomaffald kunne graves op og genbruges? Især går spørgsmålet på det kontroversielle i at åbne for en cylinder, når først den har været forseglet og begravet.
Kerneaffaldsrådet mener, at diskussionen skal tages i Sverige nu, da det er et varmt emne internationalt. Ifølge rådet vil ny teknologi nemlig gøre det muligt at kunne genanvende atomaffaldet som energikilde.
På SKB’s hjemmeside erklærer forskningschef Peter Wikberg sig enig i Rådets konklusioner og kritik og vil gå videre med at undersøge eventuelle faldgruber i både at bruge kobber og betonit-ler til indkapslingen. Derimod ønsker han ikke at gå ind i den politiske diskussion om, hvorvidt kapslerne skal kunne åbnes igen senere.






