/transport

Togulykke i Belgien: Passagertog blev presset op i luften

De to passagertog, der kolliderede i belgiske Buizingen, mandag morgen, tyder på at have ramt hinanden med høj hastighed. Ulykken er dog ikke enestående. Både i 2008 og 2001 skete der frontale sammenstød mellem tog i Belgien.

Af Nicolai Østergaard, mandag 15. feb 2010 kl. 12:20

Tv-billeder fra togulykken i Buizingen, hvor to passagertog stødte frontalt sammen, viser, at de forreste vogne har løftet sig fra skinnerne i en spids. Øjenvidneberetninger fortæller også, at passagererne blev slynget rundt mellem hinanden under sammenstødet klokken 08.30 mandag, der foreløbig har ført til 20 dræbte.

Desuden fremgår det, at der er sket betydelig skade på køreledningerne fra ulykkesstedet og helt ind på stationen i Buizingen, der ligger 15 km sydvest for Bruxelles.

Indtil videre er der intet officielt nyt om eventuelle årsager til sammenstødet. Den belgiske avis De Staandard mener dog at vide, at det ene tog tilsyneladende har overset rødt signallys og er kørt ind på en strækning på stationsområdet, hvor et forsinket regionaltog fra den modsatte retning havde fået lov til at passere.

Ulykken kom efter en weekend med sne og hård frost over hele Belgien.

To lignende ulykker har tidligere ramt Beligen

Lignende ulykker har dog ramt Belgien tidligere, skriver nyhedsbureauet AFP.

I 2001 blev otte personer dræbt og 12 kvæstet i en frontalkollission, også dengang mellem to regionaltog lidt udenfor Bruxelles. I ulykkesrapporten blev det fastslået, at sprogvanskeligheder mellem en henholdsvis flamsk-talende og fransk-talende medarbejder ved to fjernstyringscentraler var en medvirkende faktor til, at de to tog fik tilladelse til at køre mod hinanden på samme spor.

En anden ulykke fandt sted i 2008 med mere end 40 kvæstede, da et passagertog fik tilladelse til at køre ind på et spor, hvor det stødte frontalt sammen med et godstog – dog med relativt lav hastighed.

Ulykken i Buizingen skete nær Halle 15 km sydvest for Bruxelles i myldretiden omkring 8.30. Der er tale om to regionaltog, som kørte på en strækning, der også betjener højhastighedslinien mellem Paris og Bruxelles. Al trafik på linien er nu indstillet.

De første meldinger går på kaotiske tilstande på ulykkesstedet, hvor der er omfattende skader. Ifølge BBC er oplysningen om de 20 dræbte kun foreløbige, da redningsmandskabet endnu mangler et ordentligt overblik over dræbte og kvæstede.

Skaderne er omfattende, og tv-billeder viser, hvordan de forreste vogne på to tog har løftet sig fra skinnerne i en spids



15. feb 2010 kl 13:26

Peter Kyllesbeck

Billederne viser dog nærmest,

at de er stødt sammen side mod side i et sporskifte.
Se: http://nyhederne.tv2.dk/krimi/...852/
På billederne ses de to togstammer ligge ved siden af hinanden på en strækning på 4-5 vogne. Det en tog holdt måske ikke tilbage indtil det andet have passeret sporskiftet.


17. feb 2010 kl 12:45

Peter Kyllesbeck


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.