»Hysteriske« sikkerhedskrav gør forsøg med mega-lastbiler til en fuser
Virksomheder, der ligger blot få kilometer fra motorvejen, skal betale flere hundrede tusinde kroner til udretning af kurver, hvis de vil sende varer med jumbo-lastbiler. Myndighedernes »hysteriske« sikkerhedskrav får skylden for, at der efter to år kun er kommet 250 modulvogntog til Danmark
Læs også
-
Vognmænd: Kæmpelastbilerne kan jo ikke komme ud på motorvejene
Læs mere om
Store infrastruktur-investeringer til ære for et meget lille antal lastbiler.
Det er status for det igangværende forsøg med modulvogntog, som nu i to år har givet tilladelse til de 25,25 meter lange lastbiler på de større danske veje.
Faktisk er der på nuværende tidspunkt investeret knap 600.000 kr. i ny infrastruktur pr. modulvogntog.
De danske vognmænd har nemlig været særdeles tilbageholdende med at investere i de nye, lange anhængere.
Ifølge tal fra Centralregisteret for Motorkøretøjer, er der på nuværende tidspunkt indregistreret 250 modulvogntog i Danmark. Og det skal sammenholdes med, at der indtil videre er foretaget offentlige infrastrukturinvesteringer for 145 mio. kr. i infrastrukturen, f.eks. med at udrette kurver, så de lange lastvognstog kan køre fra motorvejen og f.eks. videre til landets store havneanlæg.
Nu er Vejdirektoratets pulje med penge til modifikationer til infrastrukturen imidlertid brugt op, så fra nu af må den enkelte virksomhed selv finansiere det nødvendige vejarbejde, hvis den vil have mulighed for at sende varer med modulvogntog – eller alternativt forsøge at overbevise kommunen om, at den skal påtage sig en større eller mindre del af anlægsomkostningen som en service overfor det lokale erhvervsliv.
Og den kendsgerning får mange eksperter til at tvivle på, hvor mange flere af de lange vogntog, der egentlig kommer ud på det danske vejnet.
»Forsøget er langt fra blevet den succes man havde håbet på,« siger trafikforsker Per Homann Jespersen.
»Det skyldes først og fremmest, at vognmændene har svært ved at forsvare investeringen, når de kun kan bruge vognene på en begrænset del af det danske vejnet samt i Norge og Sverige. Men det skyldes naturligvis også den økonomiske krise, som i 2009 tvang hele vognmandserhvervet i knæ i 2009.«
900 meter fra motorvejen
Mejerigiganten Arla – der råder over 230 egne lastbiler - er en af de virksomheder, som efter grundige analyser har vurderet IKKE at investere i egne modulvogntog – det skyldes, at for mange af tilkørselsvejene til virksomhedens produktionsanlæg er forbudt område for modulvogntogene.
Kørselschef Kaj Nielsen fra Arla peger på, at modulvogntogene burde være skræddersyet til de daglige transporter af store mængder juice og æblemost fra Rynkeby-produktionen på Fyn og videre til Finland og Sverige.
»Det burde være lige til højrebenet, idet Rynkeby-produktionen ligger 900 fra motorvejen. Men det viste sig, at regningen for at klargøre selv korte vejstrækninger til modulvogntog let løber op i flere hundrede tusinde kroner som vi selv skal betale. Så modelvogntog bliver ikke til noget i denne omgang,« siger Kaj Nielsen.
Problemet er, at kurverne på disse vejstrækninger i henhold til beregningerne fra en rådgivende ingeniør typisk mangler at blive udviddet mellem 10 og 20 centimenter for at de kan leve op til Vejdirektoratets specifikationer for kurver godkendt til modulvogntog.
Og efter som Vejdirektoratet ikke længere finansierer omlægning af infrastrukturen til modulvogntog, hænger udgifterne til vejarbejde på den virksomhed, som ønsker at modtage modulvogntog.
»Når man ser på, hvor let og ubesværet modulvogntogene manøvrerer rundt på det svenske vejnet, kan jeg ikke lade være med at mene, at det er en lille smule hysterisk, at så mange store, brede veje skal gøres til forbudt område for modulvogntogene,« siger Kaj Nielsen.
»Det er klart, at modulvogntogene skal holdes væk fra små, kommunale veje, men hvis ikke man får lov at køre frit på hele det primære vejnet, bliver mobiliteten alt for begrænset for virksomheden.
Og så bliver modulvogntog kun attraktive for vognmænd, der kører i pendulfart mellem de store fragtcentre langs motorvejsnettet. Herved høster man jo heller ikke den lovede miljøgevinst ved at gå over til modulvogntog,« slutter Kaj Nielsen.
Lang erfaring med modulvogntog
Hos den danske transportgigant, DSV, peger afdelingsleder Anders Harrild på, at virksomheden har brugt modulvogntog i mere end ti år på transporterne til Sverige, så de lange lastbiler er på ingen måder noget nyt for virksomheden. I Danmark bruger DSV primært modulvogntogene til transport af stykgods fra godsterminal til godsterminal, hvorefter fragten bliver omladet til mindre lastbiler. Men disse transporter udgør kun en mindre del af virksomhedens samlede transporter.
»Vi føler, at vi udnytter det så godt som vi kan. Men begrænsninger gør det svært at udnytte modulvogntogene 100 %. Vi udnytter modulvogntogene til de lange stræk« siger Anders Harrild.
Han er glad for, at de områder, der kan betjenes med modulvogntog gradvist er blevet udvidet. Han mener dog fortsat, at begrænsninger gør, at det kun er en mindre del af virksomhedens transporter i Danmark, hvor det er muligt at bruge modulvogntogene.
»Som hovedregel kan man jo ikke køre ud til kunden med disse transporter, fordi kunden jo som regel bor lidt væk fra motorvejen ved en vej, der ikke er godkendt til modulvogntogene. Og hvis man f.eks. skal køre gods fra Kalundborg til Slagelse i et modulvogntog bliver man tvunget til at køre en omvej via Brøndby. Så på den måde oplever vi mange forhindringer i det daglige,« slutter Anders Harrild.
Ambition om 1000 modulvogntog
Hos brancheorganisationen, DTL, er man godt tilfreds med 250 modulvogntog nu er indregistreret i Danmark.
Cheføkonom Ove Holm påpeger, at man stadig tror på, at tallet i løbet af de kommende år runder ca. 1000 modulvogntog nu hvor forsøget er fuldt indfaset, og yderpunkter som f.eks. Kalundborg, Grenå, Herning, Hanstholm er kommet med på nettet og kan betjenes med modulvogntog.
Og dette antal vil ifølge Ove Holm give en god basis for at finde frem til de erfaringer, som skal gøre det muligt at vurdere, om modulvogntog skal indføres permanent i Danmark.
Men Ove Holm er samtidig enig i, at Vejdirektoratets meget detaljerede krav til kørekurver og vejbredde er en forhindring for at give andre end de store fragtcentre langs motorvejene adgang til modulvogntogene.
»Vi mener nok, at man ude i de store industrikvarterer ved en udkørsel fra en vognmandsvirksomhed måske godt kunne dispensere fra kravet om, at man ikke må køre blot en lille smule over i den modsatte vognbane for at kunne dreje,« siger Ove Holm.
»Selv konventionelle lastvognstog kører jo over i den modsatte vejbane, når de drejer ud – den manøvre lærte chaufførerne jo at udføre, da de fik kørekort. Så samfundsmæssigt vil jeg nok mene, at det er spild af penge at flytte så mange kantsten og udrette så mange kurver rundt omkring i industrikvartererne. Og jeg forstår godt de virksomheder, som er frustrerede over, at de selv skal betale så store udgifter til vejarbejde, for at få adgang til at blive betjent af modulvogntog.«
Tyskland på vej
Ifølge Per Homann Jespersen bliver modulvogntog først for alvor et produkt, som danske vognmænd vil anskaffe sig i større antal, hvis Tyskland åbner op for de lange vogntog.
Og i Tyskland er modstanden mod de store lastbiler massiv. Dog har den nyligt tiltrådte trafikminister i Berlin anlagt en anden kurs en sin forgænger, og har slået fast, at han vil arbejde for, at Tyskland allerede om ca. ét år skal være på banen med den første forsøgsordning for modulvogntog.
