/energi

Verdens største vindmølle bliver bygget i Norge

En gearløs vindmølle på 10 MW med en stor ring bag vingerne er det norske bud på fremtidens havmølle. Projektet har netop fået over 125 mio. kr. fra den norske stat, så nu bliver møllen bygget.

Af Mette Buck Jensen, mandag 15. feb 2010 kl. 11:47

Det norske vindmølleselskab Sway har fået bevilliget 126,5 millioner danske kroner i støtte til at bygge en 10 MW stor vindmølle med en vingediameter på 145 meter. Det er verdens største af sin slags.

Millionerne kommer fra den statsejede fond Enova, der har til formål at fremme en miljøvenlig omlægning af energiforbrug og -produktion i Norge. Det er Enovas største bevilling til umoden teknologi.

Vindmøllen skal bygges i Øygarden i Hordaland ved Bergen. Byggeriet starter til sommer, og vindmøllen vil så stå klar om to år. Herefter skal den testes på land i to år, inden den flyttes til havs. Målet er dog, at den er kommerciel tilgængelig om allerede tre-fire år.

Norske Sway er ellers kendt for sine flydende tårne, der tager vinden ind bagfra.

»Vores flydende tårn kan i princippet have en hvilket som helst turbine på toppen, men vi tænkte: hvorfor ikke bygge turbinen selv? Vi kan ikke bare bruge onshoreteknologi offshore. Vi har brugt norske og miljøer og lavet et design for havvindkraft, som, vi tror, kan blive verdensledende,« siger direktør for Sway Eystein Borgen til norske Teknisk Ukeblad.

Hemmelig teknik
Eystein Borgen vil, ifølge Tekniske Ukeblad, ikke fortælle ret meget om, hvordan den store vindmølle fungerer.

Det er dog oplyst, at den er gearløs, og derfor meget lettere end andre vindmøller. På en tegning ses det desuden, at der er en stor ring bag vingerne.

Men hvad ringen skal til for, og hvad der ellers er på toppen af det 105 meter høje tårn er hemmeligt.

Sway har 35-40 ingeniører til at arbejde med at udvikle vindmøllen, som både kan bruges på almindelige og flydende havvindmøller. Projektet koster 370 millioner danske kroner, men Sway tror på, at de kan tjene det ind igen.

»Vi har arbejdet med dette i hemmelighed i fem år og har fulgt debatten om, at havvind ikke kan betale sig. Vi ved, at energiprisen vil være konstant eller måske stige fremover, men udgifterne til at bygge vil gå ned med teknologiske spring som dette. De kurver vil en gang mødes,« siger Eystein Borgen til Teknisk Ukeblad.

Han påpeger, at der med gigantvindmøller som det her, vil være færre vindmøller at vedligeholde, hvilket bidrager til lavere udgifter.

Milepæl for fremtidens teknologi
Norsk ornitologisk forbund og Miljøvernforbundet har klaget over Sways tilladelse til at teste på Øygarden på grund af det lokale fugleliv.

Den norske olie- og energiminister Terje Riis-Johansen udtrykker dog sin glæde over projektet i en pressemeddelelse:

»Dette er en milepæl i arbejdet med udviklingen af fremtidens vindkraftteknologi. Enova har med dette givet støtte til et spændende projekt, som flere norske energiselskaber, teknologileverandører og forskningsmiljøer står bag. Dette projekt ligger til at videreudvikle teknologien for flydende offshore vind fremover. Jeg håber og tror, dette vil give store muligheder for det norske erhvervsliv.«



15. feb 2010 kl 12:52

Asger Hyldgård

Ringen

Jeg vil gætte på, at de vil benytte ringen som en del af generatoren. Med den store ring, kan de placere en række magneter rundt i ringen og en spole i tårnet.
Herved løser de både gearproblemet og kan samtidig bruge ringen til at stabilisere vingerne.
Men om det giver andre problemer vil tiden så vise...


15. feb 2010 kl 13:15

Aksel Borup Jensen

Re: Ringen

Ringen er muligvis selve generatoren, evt. en liniarmotor, der kunne godt være to ringe, men det vil kræve at vingekonstruktionen ved roden er ekstremt stiv.

På tegningen ser det ud som om vingerne er delt lige udenfor ringen, det kunne være omdrejningspunktet for pitch.

Der ser ikke ud til at være en nacelle der er stor nok til at rumme en generator, men hele projektet virker meget luftigt, tårnkonstruktionen er smart, men der er langt fra at lave en skitsetegning
og til en færdig mølle, især hvis man starter fra scratch.


15. feb 2010 kl 13:34

Poul Pedersen

Elbtunnel?

Det store spørgsmål må være hvor stort et skohorn de skal bruge for at få den igennem elbtunnelen, eller de har løst problemet på anden vis.


15. feb 2010 kl 14:54

Henrik Mathiesen

Ringen

Det er da oplagt at ringen er generatoren. Der må være to ringe. En stationær og en der roterer med samme omdrejninger som møllevingerne. Gierfri møller laves også af tyske Enercon men det Norske design med så stor en generator ring er helt nyt. Netop den store ring betyder at hastigheden er meget større mellem den stationære og den roterende ring. Derfor burde strømmen også kunne induceres med en større afstand mellem den stationære og den roterende ring så konstruktionen ikke behøver at være så rigid. De har arbejdet på møllen i 5 år så de må formode at konstruktionen er realistisk.
Elbtunnel? Det er ikke noget problem da møllen er designet til havbrug. Møllen bliver produceret i en fabrik på en havnekaj og sejlet direkte til havmølleparken. Jo større mølle jo billigere per MW da fundamenterne til havmøllerne ikke stiger proportionalt i pris med størrelsen på møllerne.


15. feb 2010 kl 15:23

Benny Olsen

Mange muligheder.

Mon ikke ringen tjener flere formål, dvs både at tappe energi fra møllen, og samle ekstra energi fra en vortex som udnytter trykforskellen foran/bagved rotoren, og mindsker turbolensen så møllerne kan stå tættere.


15. feb 2010 kl 16:27

Søren Lund

Re: Ringen

Det er dog oplyst, at den er gearløs, og derfor meget lettere end andre vindmøller. På en tegning ses det desuden, at der er en stor ring bag vingerne.

Det er ikke min opfattelse, at gearløse møller normalt er lettere end konventionelle møller med gearkasse. Godt nok vejer gearkassen noget, men generatoren er mange gange mindre og lettere, når den kan få lov at spinde med fx 1.800 rpm, frem for kun 18 rpm.

En stor diameter, som jo nok er formålet med ringen, vil i princippet svare til at man lægger en hel masse konventionelle generatorer i "forlængelse" af hinanden, rundt i den store cirkel, men da cirklen jo ikke kan blive 100 gange større end den generator, skal hver især også være en hel del større.

Når jeg ser på illustrationen, undrer det mig desuden, hvordan man både kan have rotor og stator i sådan en tynd ring, når man tager vingernes fleksibilitet i betragtning, men det ser jo det endelige resultat om to år.


15. feb 2010 kl 20:10

avatar

Jens Frederik Nyborg

Øygarden Kommune, ikke skærgården ...

Nu er jeg nok lidt for slem, men måske burde ing. fremhæve at placeringen er i Øygarden **kommune**, så man ikke skal spekulere for meget om der menes 'skærgård' med 'øygarden', som 'øygarden' betyder oversat til dansk (svensk).

Med venlig hilsen, Jens


15. feb 2010 kl 22:16

Aksel Borup Jensen

Ringen

Gearløse møller er normalt meget tungere end gearede, årsagen er at langsomtroterende generatorer har en meget lavere virkningsgrad end normale.

Hvis afstanden mellem stator og rotor øges falder virkningsgraden endnu mere.


16. feb 2010 kl 11:40

Henrik Mathiesen

Ringen

Jeg kan kun bekræfte at gierfri møller normal er tungere end møller med gier da generatoren i geirfri møller roterer langsommere og derfor skal være meget mere massiv. Den Norske mølle er dog ikke nødvendigvis tungere da de jo netop har øget virkningsgraden ved at lave en generator med meget stor diameter og derfor også mangedobler hastigheden mellem stator og rotor hvilke gør at de kan lave en meget tynd stator og rotor. Mit gæt er at de bruger en rigid kulfiberkonstruktion til at holde det hele på plads og at det samlede resultat er en lettere mølle end hvis de brugte Enercons princip for kompakte gierfri møller. Hvis ikke, hvorfor så alle disse anstrengelser?

Det bliver ekstremt spændende at se om Nordmændene har opfundet en overlegen konstruktionsteknologi for store havmøller. Jeg tror at den største udfordring ligger i at lave en let og tilpas rigid konstruktion til generator hjulet som også kan klare en storm på havet. Det er langt fra sikkert at det er muligt.


16. feb 2010 kl 11:55

Aksel Borup Jensen

Re: Ringen

De har måske fundet en smart løsning, men der er meget langt fra en animation til noget der fungerer stabilt i 20 år.

Hvis de ikke har sikre patenter på udformningen vil de eksisterende fabrikanter hurtigt kunne udvikle efter samme princip.


16. feb 2010 kl 13:15

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Mange muligheder.

Mon ikke ringen tjener flere formål,

Ringen? - Det er da et stort tandhjul, som driver generatoren.

- Søren


16. feb 2010 kl 14:52

Søren Lund

Re: Re: Mange muligheder.

Mon ikke ringen tjener flere formål,

Ringen? - Det er da et stort tandhjul, som driver generatoren.

- Søren

Den er jo gearløs, så det må jo være et remhjul! ;-)


16. feb 2010 kl 16:29

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Mange muligheder.

Remtræk er også en gearing Søren.


16. feb 2010 kl 16:41

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Re: Re: Re: Mange muligheder.

Remtræk er også en gearing Søren.

Ja, men der er ingen gearkasse!

- Søren


16. feb 2010 kl 23:23

Jørgen Jakobsen

EU Støtte?

Et sådant projekt vil EU ikke kunne afholde sig fra at poste millioner i.

Petitesser så som at Norge ikke er medlem af EU, holder dem ikke tilbage.

Se blot på hvor mange millioner EU har ydet Norge til et fantasifoster som saltkraft.

Ikke at jeg mener projekterne er sammenlinelige, møllen har da en chance.


26. feb 2010 kl 19:27

Benny Olsen

Re: Mange muligheder.

Hvis man ser på billedet til højre er der ikke vist nogen turbineblade på generatormodulet, så tilsyneladende skal ringen kun bruges til at tappe rotations energien.
http://www.smartmotor.no/low_s...html


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk