De nok så omtalte tagkollaps bør medføre alvorlige overvejelser? Er normerne korrekte med hensyn til snelast? Er reglerne for landbrugsbygninger for lempelige? Er bygningsmyndighederne for passive? Er konstruktørerne af staldene dygtige nok? Er håndværkerne for dårlige?
Det er jo mange svære spørgsmål på en gang, og vi har da også her på ing.dk set, at der er kommunikeret om dette emne i alle retninger.
Lad os derfor prøve at holde lidt fast på de enkelte spørgsmål. Det vil vi gøre i de kommende dage.
Men først lad os slå nogle ting fast. Jeg kommer nu med nogle påstande, og lad os se om I ikke er enige.
Påstand 1) Der er ikke specielt meget sne i år, set over en 50 år periode.
Påstand 2) Tage skal kunne holde til sne - uden man skal op og skovle det væk
Påstand 3) Sne bliver ikke tungere, når den er ved at smelte
Påstand 4) Hvis noget går galt, kan det aldrig være fordi et kontrollerende organ har fejlet - fejlen er hos den part, der har lavet arbejdet
Hvis I er enige i disse 4 påstande kan vi i morgen gå videre med at diskutere sagen her på Byggebloggen.
Er I enige?
Påstand 2) Tage skal kunne holde til sne - uden man skal op og skovle det væk
15. feb 2010 kl 09:40
Også i punkt 4. Hvis man holder sig for øje at bønder kan bygge som de vil og som følge deraf vælger nogle at løse byggeopgaven med ukyndig, eventuelt egen og familiemedlemmers arbejdskraft, af økonomiske årsager.
15. feb 2010 kl 10:13
Sne får selvfølgelig ikke større masse, når det smelter.
Men hvad sker der, når det regner på sneen ? Ikke en usædvanlig situation ved tøbrud.
Og når sneen begynder at smelte, kan vandet så løbe hurtigt nok af ? Eller får vi en forskydning af massen ?
Hvilken vinkel skal taget have, for at sneen skrider af, før mængden bliver et problem ?
mvh Thomas
15. feb 2010 kl 16:37
Er enig i dine 3 første påstande. Mht. det kontrollerende organ, ser jeg det lidt anderledes! Vil dog ikke gå så langt som at sige at byggemyndighederne har ansvaret! Man de har vel lagt deres æg i samme kurv som bygherren ved at stemple "godkendt" på beregningerne - og endog taget sig godt betalt for det!
Men det helt store problem i disse sager, er vel ansvarsplacering og straf!
Er normerne overholdt, eller er sammenstyrtningen sket under ekstreme forhold, kan man jo ikke holde nogle ansvarlige!
Men har der været urent trav, mht. beregninger eller under selve byggeriet, bør de ansvarlige stille til ansvar og straffes!
Der skal, efter min mening være konsekvenser af at opføre en bygning der er en pontintel dødsfælle! En ting er de materielle skader, noget andet er de dyr og mennesker, er risikere livet ved at færdes i bygningerne! Bør politiet ikke rejse straffesager i disse sager??
16. feb 2010 kl 14:01
Netop påstand 4 synes jeg er vigtig.
Nogle beregninger bør udføres af folk med så meget ekspertise, at man ikke kan forvente, at en kontrolmyndighed kan gennemskue korrektheden.
Det foregår desuden ofte på computerprogrammer, som en kontrolmyndighed selvfølgelig ikke skal råde over. Kontrolmyndighedens ansvar skal begrænses til at sikre, at bygningens styrke og stabilitet er professionelt gennemgået, samt at et tilstrækkeligt kompetent firma står inde for det, inden der gives tilladelse til opførelse. men det er også vigtigt. Vakles der her, mister byggeriets parter respekten for de statiske beregninger. Det er sket i mange tilfælde.
17. feb 2010 kl 02:40
HEr er der billeder hvor tagene holder til noget, måske kan man lade sig inspirere af andre :)
http://www.definethis.org/temp....jpg
http://www.definethis.org/temp....jpg
http://www.definethis.org/temp....jpg
Herlige billeder.
Belastningen er vel ikke så stor trods alt.
Sne af denne type vejer ca. 100 kg pr kubikmeter, så 2 meter sne svarer til 200 kg pr kvadratmeter.
Mennesker stuvet tæt sammen vejer 4-500 kg pr kvadratmeter.
17. feb 2010 kl 11:46
Herlige billeder.
Belastningen er vel ikke så stor trods alt.
Sne af denne type vejer ca. 100 kg pr kubikmeter, så 2 meter sne svarer til 200 kg pr kvadratmeter.
Mennesker stuvet tæt sammen vejer 4-500 kg pr kvadratmeter.
17. feb 2010 kl 12:57
Ja så bliver det jo til overskridelser. Der gik rigtig lang tid efter den første opgradering af lastnormerne, hvor jeg stadig så spærfabrikberegninger på 75 kg. sne/m² over hele taget med lægivere og det hele. Så er der lidt op til 200 kg/m². Nyttelasten på et boliggulv var sidst, jeg kiggede efter på 150 kg/m².
Hvem tænker måske over det, når der skal ske noget nyt, som f.eks. at købe vandseng, ell. lign, som er tungere, end underlaget er dimensioneret til, eller som nu, hvor der er snevejr, eller hvis man ejer et fladt tag, som er lukket inde af en kronekant på måske 40 cm. ~ 400 kg vand/m², inden det løber ud over kanten.
Så er der den med byggesagsgebyret. I dag er gebyrerne så høje, at byggesagsbehandlingen ofte er dyrere end de statiske beregninger i en projekt. Det er tankevækkende.
18. mar 2010 kl 22:04
Først en kommentar til de registrerede tagkollaps. Det er ca. hver 3. landejendom, der har et tagkolaps - stort eller lille. Ofte klarer de selv mindre skader.
Jeg har været rundt og vejlede ved diverse bygninger. Ofte ser jeg, at konstruktionen har store svagheder enkelte steder. Så har jeg rådet dem til at skrabe sne ned. Svarene har været: Det har altid kunne holde. Når jeg så ikke har haft tid til at klare opgaven og har opfordret dem til selv at tage et par timer, så bliver der ofte svaret: Det "gider" jeg ikke. Flere af disse steder er brudt sammen.
Er det så rimeligt, at forsikringerne skal stige for alle borgere. Burde selskaberne ikke besigtige skaderne og i disse tilfælde, hvor der intet er foretaget, nægte erstatning. Er en husejer i tvivl, så kan han i det mindste bruge få hundrede kroner på en tømrer, der kan tage en vurdering.
Flere steder jeg har været, er der direkte givet udtryk for, at man gerne vil have forsikringspenge til at få bygget.
19. mar 2010 kl 20:58
Det rammer meget præcist en del af problemet. Jeg er helt enig. Det skal vi andre ikke betale for via vores forsikringer. Forsikringsselskaberne må sige stop. De første måske 5 tage kan det være relevant, at selskaberne betaler for. De kan have været uvidende og uheldige, men med den massive mediedækning, er resten selvforskyldte, og efter min bedste overbevisning, træder forsikringsparagraffen om grov uagtsomhed i kraft.
1
