helt rigtig
Overingenioeren har helt ret i at der burde have staaet "kontrol-mani" og ikke "kontrol-fobi" :-))
Mvh
Jesperrrrrrrr
Engang imellem rammer en debattør her på ing.dk i usædvanlig grad plet. Det er netop sket igen for en vis Jesper Vauvert ovre i bloggen 'Kommentaren'. Med andre ord: Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv!
I har sikkert allerede bemærket, at man i fredags i 'Kommentaren' bragte et langt og velformuleret 'Nødråb fra ph.d.-studerende' i form af et åbent brev til Københavns Universitets bestyrelse og dets rektor Ralf Hemmingsen. Her udtrykker over 70 studerende fra Biologisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum deres velbegrundede bekymring over den destruktive udvikling på deres fagområde under KU's nuværende ledelse (Læs brevet selv - det fortjener de seriøse studerende!).
I et indlæg i tråden under brevet erklærer den nævnte Jesper Vauvert sig principielt enig med de ph.d-studerende og hans indlæg fortsætter:
”Problemet er, at der fra politisk hold i stigende grad ønske detailstyring og kontrol fremfor fri forskning. Dette snæversyn rammer desværre alle de højere uddannelser, og er et symptom på et grundlæggende videnskabsfjendsk samfund.
Hvordan det er kommet dertil skal guderne vide, men faktum er at europa er ved at demontere hele sin videnskabelige tradition og forspring pga. kontrol-fobi og stupiditet hos vores folkevalgte politikere. Dette gælder hele det politiske spektrum desværre, så et regeringsskifte skal man næppe sætte sin lid til, hvis man ønsker forandring til det bedre. Man sælger ud til kinesere og alle mulige andre i misforstået kortsigtet profittankegang - man er nødt til at have andre, mere principielle, langsigtede målsætninger for at vinde det kapløb. Desværre er der ikke nogen visionære politikere tilbage, så vi må nok se i øjnene at vi i DK og Europe i mange hundrede år fremover må nøjes med at være verdens bagvand.”
- - -
Citat slut. Jeg kunne som nævnt ikke have formuleret denne katastrofemelding bedre selv! (Bortset fra en lille detalje - jeg ville have skrevet 'kontrol-mani' i stedet for '-fobi').
Hvornår gør den videnskabelige verden – og praktiske arbejdende, naturvidenskabeligt uddannede fagfolk, som f.eks. ingeniører – oprør så det høres i offentligheden? Eller er det for sent? Er alle vore politikere – herunder dem, som f.eks. også solgte hele Europas teleindustri til virksomhedsslagtere og kapitalfonde ud fra en 'misforstået kortsigtet profittankegang'- uden for rækkevidde af denne klare argumentation?
Ellers? Jamen, så velkommen til placeringen i 'verdens bagvand', Europa!
Rrrrr!
Petersen, overingeniør
14. feb 2010 kl 13:29
Overingenioeren har helt ret i at der burde have staaet "kontrol-mani" og ikke "kontrol-fobi" :-))
Mvh
Jesperrrrrrrr
14. feb 2010 kl 14:10
Den omtalte trang hos folketingsmedlemmer til at styre forskning skydes at der er for mange af dem og de har for lidt at lave af det der betyder noget.
Vi er jo medlemmer af NATO og EU så der er ikke meget andet end fordelings- og forskningspolitik at gøre sig bemærket ved.
Lykketofts salg af Telesektoren skete da vist fordi der var krav om statsfinancernes soliditet når vi skulle i EURO land.
Det forbløffende er at mange de , der havde mistydet folkestemningen så eftertrykkeligt ,stadig er i Tinget.
14. feb 2010 kl 14:13
Mange debatter på ing. har handlet om DK som videnssamfund, nogle har forsvaret titlen andre stillet spørgsmålstegn. Denne her debat viser vel et kraftigt sygdomstegn i et samfund som burde være et videnssamfund.
Men er det kun en ressourcespørgsmål eller kan andre faktorer spille ind.
Respekten for viden har i mange år været dalende på det politiske niveau, utallige rapporter og kommissioner er blevet underkendt trods meget grundige faglige begrundelser.
På samme vis har visse vidensskabsfolk politiseret ved give svar uden tilstrækkelig perspektivering.
Derved ryger respekten for hinandens viden og samlet set bliver det en rodebutik at skue. Ihvertfald er befolkningens respekt for viden og poitikere helt klart faldende.
Så måske burde respekten for viden debatteres, man kunne jo starte med spørgsmålet "hvorfor uddanne og forske, hvis vi ikke vil bruge det til noget?".
14. feb 2010 kl 14:19
Da det radikale ønske om, at vi skal modtage alle der ønsker at dele vore velfærdsgoder,uden modydelser, har fungeret så længe som det har, så er man jo nødt til på et tidspunkt at prioritere midlerne.
Da det jo ikke er velset, at sende direkte uvedkommende hjem til deres oprindelsested, så må man jo finde midler til deres ophold.
Da kulturradikale elementer, der går ind for den førte politik, ofte besmykker sig med en professortittel eller en forsker ditto så er det jo indlysende, at det også er dem der bringer ofre for den politik der er ført. Hvad ellers?
De har jo ikke hidtil været truet på deres stillinger af outsourcinger og eller indrejste håndværkere fra EU men har siddet i deres elfenbenstårne og har kunnet råbe efter alle, der ville samfundet noget godt og kalde dem mindre pæne ting.
Og set med forskernes briller, er det da smart at bruge deres begavelser i semantisk henseende, til at klandre den politiske verden, men at de så ikke er så begavede, at de overvejer hvor stor en del af befolkningen der er forskere og hvor stor del der er rentabel, taler ikke til deres fordel.
Der skal være nogen tilbage, der gider at være lavtlønnede skaffedyr for Olympen.
Respekten for viden har i mange år været dalende [...]
14. feb 2010 kl 15:24
Korrekt PH-K
Men elfenbestårns mullaherne skreg jo også ret højt i det tidsrum, da de kaldte deres røde supportere til resultatløse bønnemøder.
Da en statsminister jo skal lede hele landet og være lidt overdommer. Er det hans opgave at bede de utålmodige om at indse, at nogen ting ikke er gennemførlige i et demokrati.
Som du ved PH-K så sker al handel med udlandet ved betalinger i varer og tjenesteydelser. Hvis varerne og tjenesteydelserne ikke kan sælges fordi de er for dyre............så!
Derfor, så må enhver leder se til ,at der er lavtlønsslaver nok til at fremstille de ovennævnte varetyper af materiel og intellektuel art.
Det ligger ikke ligefor, at frembringe villige lavlønsslaver i vort demokrati og omvendt er det heller ikke frugtbart at leve i et samfund af gale skrålhalse, der kun ønsker at mele deres egen kage uden der er midler dertil.
Vi var jo dengang lige blevet af med en udemokratisk smagsdommerregering, med en regeringschef og økonomaminister, der mente at deres opgave var, at genere borgere ,der ikke var socialdemokrater og radikale, ved at kalde dem for popsmarte, fidusmagere,hængekøje artister og ikke stuerene.
Nu er du undskyldt på grund af din alder, idet det af dit indlæg kan forstås, at du endnu ikke har fattet, at dem som Fogh hentydede til, var det kor af politisk ansatte rygklappere der var skuffede over deres snabler blev løftet ud af pengekarret.
14. feb 2010 kl 22:10
Hvornår gør den videnskabelige verden – og praktiske arbejdende, naturvidenskabeligt uddannede fagfolk, som f.eks. ingeniører – oprør så det høres i offentligheden?
14. feb 2010 kl 23:02
Man kunne jo tage udgangspunkt i hverdagsbetragtninger, fremfor hvad skiftende regeringers politik har været igennem tiderne (Det er nogle af os åbenbart for unge til at forstå alligevel...).
Jeg har tit bemærket at folk uden grundlag for at udtale sig om et givent emne, ofte er dem der udtaler sig mest skråsikkert.
Hvis en ekspert i tv udtaler sig om global opvarmning, energipolitik, trafiksikkerhed, ungdomskriminalitet, folkesundhed eller noget som helst andet, så kan man være helt sikker på at en stor del af den danske befolkning tænker at vedkommende må være idiot. For DE ved i hvert fald bedre!
Og jo mindre en person ved om emnet, desto mere sikre er vedkommende ofte i sine meninger. Måske fordi de ikke kan/vil se alle nuancerne i sagen, eller bare fordi det lyder bedre når man braldrer op over for kollegaer og venner.
Det er da ikke underligt at regeringen kan slippe afsted med at affærdige deres egne udvalg, for hver gang de underkender en ekspertudtalelse gør de jo blot det samme som Hansen og Jensen gør dagligt rundt omkring i landet.
Ok, der er steder det er værre end her:
Utah dropper 12. klasse (~= 3G) for at spare penge:
http://www.latimes.com/news/na...tory
Poul-Henning
15. feb 2010 kl 09:48
Når vi nu er ved USA så er der flere analfabeter overthere end der er borgere her i landet
For ikke at glemme Afghanistan hvor mere end halvdelen af befolkningen ikke kan læse.
Vi har mange Marie Antoinetter her tillands af han og hunkøn :-)
15. feb 2010 kl 09:53
Jeg synes, at der er kommet noget "Peter principle" over Huggebloggen, for vi bliver ved med "Confirm the need for action", som er et alternativ til "action". Måske ville det være på tide med lidt "action", og da holdningen på huggebloggen har en længere tradition med fokus på "djøfferiet", kunne vi måske begynde at angribe der.
Jeg vil godt spille ud. Er der nogen her blandt "huggebrokkerne" der vil være med til "spille bold"
Det kommer an på hvad du mener med "action".
Hvis du mener at pege på alternative løsninger, så er jeg interesseret.
15. feb 2010 kl 11:03
Nu er du undskyldt på grund af din alder, idet det af dit indlæg kan forstås, at du endnu ikke har fattet, at dem som Fogh hentydede til, var det kor af politisk ansatte rygklappere der var skuffede over deres snabler blev løftet ud af pengekarret.
15. feb 2010 kl 11:38
Ok, der er steder det er værre end her:
Utah dropper 12. klasse (~= 3G) for at spare penge:
12. jun 2010 kl 00:34
Penge ind i staten = Videnskabeligt bevist fakta!! betalt NOOOOO
Penge ud af staten = Videnskabeligt opdigtet fakta og udenomsnak for derefter og håbe på en katastrofe som kan fører folk syn andetstedshen.