Ny bog giver en fascinerende gennemgang af bedrifterne inden for decifreringen af ukendte sprog.

Symbolmystik og afkodning af tusind år gamle og glemte sprog, ja, man skulle næsten tro det var en Dan Brown roman. Men det er heldigvis bedre. Andrew Robinsons ny-klassiker Lost Languages - The Enigma of the World's Undeciphered Scripts har mere bund i videnskabshistorien, og faktisk også bedre personkarakteristik. At bogens virkelige personer så ikke lige opklarer alt på 48 timer skal ikke ligge dem til last.

Andrew Robinson har opdateret og finjusteret sin bog om "tabte sprog", der udkom første gang i 2002. Udover en helt igennem kedelig og uhjælpelig forside er bogen spækket med meget fine illustrationer, der spiller godt sammen med teksten og hjælper læseren på vej, ind i og igennem sprogafkodningens fascinerende labyrinter og dens mange blindgyder. Læseren skal undertiden holde tungen lige i munden når decifreringsteknikkerne og følgeslutninger rulles ud, men argumentationerne er logiske og til at følge som lægmand.

Robinson sørger endvidere for at krydre det hele med sjove og underfundige historier undervejs. Korte personkarakteristikker af hovedaktørerne bliver det også til men det bærende element er og bliver Robinsons fascination af decifreringsprocessen. Afkodninger af sprog, der har ligget tavse hen i årtusinder om som måske rummer en indgang til tabte civilisationers kultur og tankegang. Sprog, som han sluttelig skriver i sin konklusion, der kan hjælpe os med at forstå, hvad det er at være menneske.

Sprogets Watson & Crick
Det er store bedrifter der beskrives, og forfatteren lægger også vægt på i forordet at gøre dette klart. Han fortæller om den mindeværdige måned i 1953, hvor Hillary og Tenzing erobrede Mount Everest, om opdagelsen af dna'ets dobbeltspiralstruktur beskrevet af Watson og Crick, og så om den unge arkitekt Michael Ventris afkodning af sproget Linear B. Alt sammen bedrifter af sammen skuffe, hvis det står til Robinson.

Selvom Englænderen Michael Ventris havde arkitekt stående som stillingsbetegnelse på sit visitkort og således gik som amatør i sprogafkodningens kunst havde han dog lidt lettere ved sprog end de fleste. Han lærte sig selv polsk som seksårig. Derefter fransk, tysk og schweitzer-tysk. Senere supplerede han med russisk svensk, italiensk og forskellige andre europæiske sprog. Klassisk græsk og Latin var også på menuen, og det siges at han gjorde en dyd ud af at lære et sprog i løbet af få uger. Læg dertil at han fra 14-års alderen var meget interesseret i gamle skrifter, og hurtigt blev besat af Linear B, som blev en fuldtids livsstil. Da han over dobbelt så gammel stod på sprogets tinder, havde han dog paradoksalt nok faktisk indtil året før været helt galt afmarcheret i sin decifrering.

Det er da også imponerende hvad sprogdecifrering kræver: ved siden af et generelt veludviklet intellekt, intuitiv begavelse og stor indsigt i frekvensanalyse, er det nødvendigt at besidde et miks af historisk, kulturel og selvfølgelig lingvistisk viden - og så måske lige en tidshorisont på 15 år til livstid.

Rosettastenen
Første del af bogen er dedikeret tre succesfulde decifreringer af henholdsvis Ægyptiske hieroglyffer, Maya-glyffer og det allerede omtalte Linear B. De hjemlige himmelstrøg besøges ikke ofte. Nævnes skal dog billedhuggeren Berthel Thorvaldsens nære ven i Rom, den danske arkæolog Georg Zoega, der som den første i 1797 nævner, at hieroglyfferne udover logogrammer også må indeholde fonetiske tegn. Den senere betvinger af det gamle ægyptiske sprog, franskmanden Champollion knækker da også først koden efter at have overgivet sig til denne tanke.

Vigtigere endnu var dog fundet af den berømte Rosettasten i 1799, som indeholdt samme tekst på tre sprog: Hieroglyffer, demotisk og græsk. Dette muliggjorde, at sprogforskerne/detektiverne nu kunne sammenligne med et allerede kendt sprog (græsk), og herefter trin for trin afdække de smukke tegn - og som Robinson påpeger - hermed åbne op for en mulig forståelse af hele den tid og kultur, de beskriver. Champollion knækkede koden i 1823, men arbejdet fortsætter den dag i dag med at forstå de kulturelle betydninger af hieroglyfferne.

Udover tosprogede tekstforekomster er mængden af råtekst den mest afgørende faktor for al succesfuld decifrering. Jo mere jo bedre. Ventris medhjælper Chadwick bruger atombombemetaforen og kaldet det "den kritiske masse". Han siger "by this I mean the quantity of text which will ensure that a few correct guesses will produce a chain reaction leading to more solutions."

Etruskernes sprog stadig ikke decifreret
Anden del af bogen, som er tildelt de udecifrerede sprog, er så udpræget forfulgt af netop disse to faktorer. Manglen på tekst eller en tilsvarende Rosettasten. Det gør det dog ikke mindre spændende at forfølge de mange fantastiske forsøg, der har været på at tackle udecifrerede sprog som Rongorongo (Påske-øerne), Indus-skrift (Pakistan/Indien) og ikke mindst afsnittet om det etruskiske alfabet (Italien) er spændende set med europæiske øjne.

Den etruskiske civilisation var det sted, hvorfra det græske alfabet blev introduceret til Romerne og siden til hele Europa. Samtidig med at de blev opslugt af det romerske rige ca. 500 før vor tidsregning forsvandt deres sprog fuldstændigt. I dag kendes teksterne hovedsaglig fra de mange fundne gravsteder og deres fine keramik. På trods af den voksende forståelse af etruskisk kultur og det faktum, at deres alfabet er lånt fra grækerne, og at det kun består af 20 tegn, er det for størsteparten stadig ikke decifreret.

Men udelukke at der dukker nye fund og tekster op, der vil give nyt liv til decifreringen, skal man ikke. Specielt ikke når man læser, hvordan en af de vigtigste etruskiske tekster så dagens lys igen. En kroatisk rejsende købte i det 19 århundrede et mumie i Ægypten, og da det blev pakket ud i Zagreb viste det sig, at mumien var svøbt i en etruskisk linned bog. Hvorfor, fortæller historien intet om!

Det er svært ikke at blive smittet af Andrew Robinsons begejstring. Selv i de mest snørklede dele af bogen tilgiver man ham, at hans specialist-briller falder ned og slører klarsynet. Alt i alt en anbefalelsesværdig bog.

Peter Skovgaard er uddannet fra kunstakademiets arkitektskole i København. Han var billedkunstner hos galleri Asbæk i 90'erne og er repræsenteret på flere danske kunstmuseer med både maleri og fotografi. Skovgard er i dag indehaver af et designfirma, og arbejder pt på en dokumentarfilm om skak.

Hvis du mere er til kode-decifrering end til sprog-decifrering kan man prøve Kodebogen af Simon Singh. Men hvis du nu stadig har blod på tanden, og du synes at det lige må være noget for dig, er der her et par billedopgaver taget fra bogen. En lettere, og en der må betegnes som bare en lille smule sværere, da det er fra kategorien af stadig udecifrerede sprog.

Billede 1:
Dette billede er taget fra 'The Adventure of the Dancing Men' af Sir Arthur Conan Doyle fra 1903.
Spørgsmålet er: Hvilken af de dansende tændstikmænd er allografer? (allografer er grafiske varianter af fonemer/bogstaver, der ligesom A og a (eller & og 'og') betyder det samme, men har forskellig form. Bogstaver k og c og q kan i visse tilfælde også være allografer.)

Billede 2:
Og hvilke er allografer her? (Udover at stamme fra Påskeøerne er det ikke meget vi ved om rongorongo, heller ingen tidsfastsættelse er mulig .... så velbekomme!)


Billede 3:
I vores tid har vi også udviklet mærkelige tegn. Anmelderen har for egen regning spekuleret meget over, at hvis nu klimadøden skulle blive vores endeligt, og fremtidens sprogdecifrerings ekvilibrister finder dette om 5.000 år, hvad mon de så vil udlede om vores samtid?


(SVAR: 1) Forfatteren giver ikke noget svar, men læseren kan få det ved at læse 'De dansende mænd' som bl.a. er en af 13 noveller samlet i bogen , The Return of Sherlock Holmes, 2) Redaktionen udlover en flaske rødvin, til den der finder svaret. Vi lover desuden øjeblikkelig international anerkendelse og evig berømmelse.)

Andrew Robinson
Lost Languages - The Enigma of the World's Undeciphered Scripts
352 sider, Thames & Hudson, 2009
ISBN-13: 978-0500514535


Anmeldelser:
Times
Anthony Campbell