”... Praktiske øvelser udskiftes med forelæsninger, hele feltforløb og naturkendskabs-kurser fjernes og laboratorie-øvelser reduceres til kogebogsforsøg… Dette er indiskutabelt en udvikling på vej væk fra uddannelse i verdensklasse! … Vi ser i dag, at universitets overordnede planlægning i højere grad end tidligere er lagt i lænker af fonde, eksterne satsnings-puljer og en kortsigtet nyttetanke om at bidrage til samfundet her og nu... Vi håber, at det danske samfund har større ambitioner med sine universiteter end som så; og vi håber, at det samme gør sig gældende for dets ledelse...”
- - -
Til
Bestyrelsen for Københavns Universitet
Rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet

Angående: Situationen på Biologisk Institut set fra de ph.d.-studerende
Dette brev udtrykker vores bekymring for den nuværende udvikling på Københavns Universitet generelt samt på Biologisk Institut i særdeleshed. En udvikling, som vi, som ph.d.-studerende, ikke føler vi passivt kan se fortsætte, uden at blande os, og som vi med voksende bekymring ser fortsætte i den forkerte retning.

Mellem 2008 og 2012 forudses det, at der afvikles omkring 31 % af de faste forskningsstillinger på Biologisk Institut heraf omkring 66 % af adjunkterne og 33 % af lektorerne. En reduktion, der vil ødelægge og fjerne forsknings- og undervisningsmiljøer, som udgør vigtige bestanddele af biologiens fundament som et grundvidenskabeligt og bredt funderet fag. Reduktioner, der også truer den sammenhængskraft i biologien, det er lykkedes at opbygge gennem, hvad der ellers har været nytteløse fusioner området gennem de sidste 5-6 år.

Historisk set har biologien været et bredt felt, der i dag dækker over både naturhistoriske og molekylære discipliner. Vi er bange for, at netop denne nødvendige bredde i biologien er ved at forsvinde, hvilket er dybt problematisk for både de biologiske uddannelser og forskningen som helhed.

Biologi er en bred, forskningsbaseret uddannelse i verdensklasse?
Som uddannelse har biologien sin styrke i bredden. Bredden giver os en anderledes profil i forhold til andre uddannelser inden for de biologiske videnskaber (medicin, biokemi o.a.). Derfor er det vigtigt for biologiuddannelsens identitet, at alle studerende stifter bekendtskab med den klassiske biologi og organismekendskab for at forstå, ikke bare hvordan cellulære mekanismer og processer fungerer, men også hvordan de virker i relation til det miljø de findes i. Ligeså vigtigt er det, at fremtidige molekylærbiologer forstår, at deres laboratoriestudier ikke fungerer uafhængigt af det omkringliggende system og miljø.

Vi ser nu, at bredden er i fare, og at vigtige dele af det biologiske grundlag fjernes eller reduceres på uddannelsen, som følge af tilsvarende manglende bredde blandt de tilbageværende faste videnskabelige ansatte. Biologisk Institut fastholder også, at uddannelser på universitetet skal være forskningsbaserede. Men dette bliver med den igangværende reduktion vanskeligere at realisere i fremtiden, da der vil mangle forskere inden for flere af de områder, der undervises i.

Dette medfører, at forskere fra andre områder, eller ph.d. studerende og post.doc’er med mindre overblik og indsigt, overtager centrale dele af den undervisning som lektorer og professorer tidligere stod for. Helt konkret findes områderne systematisk botanik, zoofysiologi, ferskvandsinvertebrater, parasitologi m.fl. ikke længere på KUs Biologiske Institut; forskningsområder, hvor vi nu ikke længere vil bidrage globalt, men bliver afkoblet i forhold til resten af verden, hvor disse områder er standard i enhver biologiuddannelse.

Derudover bliver det også sværere at opretholde forskningsbaserede uddannelser, når metoderne og det udstyr, der bruges i moderne forskning, ikke længere er standard. En situation der er i åbenlys konflikt med det at uddanne konkurrencedygtige kandidater til erhvervslivet samt at bane vejen for de kommende generationer af forskere.

Vi ser at uddannelsens felt- og laboratorieorienterede dele bliver udhulet. Praktiske øvelser udskiftes med forelæsninger, hele feltforløb og naturkendskabskurser fjernes og laboratorieøvelser reduceres til kogebogsforsøg. Alt dette forekommer i åben modsigelse af moderne didaktik og indlæringspædagogik, der entydigt afviser forelæsninger som optimal læringsform. Dette er indiskutabelt en udvikling på vej væk fra uddannelse i verdensklasse!

De igangværende reduktioner underminerer ikke alene sammenhængen mellem de praktiske og teoretisk dele af biologien som videnskab, men truer også de kvaliteter, der var selve grunden til at mange af os i første omgang valgte biologiuddannelsen på Københavns Universitet. Et valg, vi ikke vil forvente kan foretages med samme lethed af nye og kommende studerende i dag, og endnu mindre hvis den nuværende udvikling på uddannelsen fortsætter.

Som ph.d.-studerende ser vi med voksende uro på den tiltagende rolle, vi får i uddannelsen af nye kandidater og bachelorer. Om end vi til fulde anerkender, at undervisning og formidling er en central del i vores uddannelse, må vi udtrykke vores uro for, at ph.d.-studerende i stadigt større grad bliver brugt som substitutter for de fastansatte forskere og undervisere. Vi føler, vi mangler den faglige ballast, overblikket, de pædagogiske kompetencer og de nødvendige erfaringer til at kunne indgå i undervisningen på den måde, vi i stigende grad kan blive bedt om.

Med andre ord, vi kan ikke løfte den store byrde med samme overbevisning, som de for nyligt afskedigede undervisere gjorde; resultatet er derfor en ringere undervisning, og ikke en undervisning i verdensklasse. Er det virkelig meningen?

Biologisk Institut som en fremtidig attraktiv arbejdsplads for de dygtigste forskere?
Også forskningen på Biologisk Institut er i fare. Reduktionen i faste forskere og undervisere er gået langt ud over såkaldte ”nulforskere” og andre uproduktive ansatte, der kunne optage plads fra nye og dygtige folk. Vi skærer i dag miljøer, grupper og personer, der varetager forskning inden for vigtige områder væk. Områder, der enten er essentielle for biologiens samlede identitet eller binder biologien sammen omkring det store og samlede institut, som bestyrelsen på Københavns Universitet selv har valgt, skal definere biologien på det Naturvidenskabelige Fakultet.

Kan det eksempelvis passe, at man i August Krogh Bygningen, opkaldt efter den danske naturhistoriker, fysiolog og nobelpristager i fysiologi og medicin, ikke længere huser en zoofysiologisk afdeling? Kan det passe at arven efter den verdensberømte naturhistoriker og grundlægger af ferskvandsbiologien i Danmark, Carl Wessenberg-Lund, er ved at gå tabt?

Begge områder står til at forsvinde, fordi instituttet presses oppefra til at dimensionere; ikke efter et overordnet biologisk fagligt hensyn, men efter hvilke miljøer der er i stand til at ”benchmarke” efter utilstrækkelige formål. Vi ser vigtige synergier i fare for at forsvinde, og en udvikling på forskningsområder, der bevæger de stærke miljøer længere væk fra instituttets kerneidentitet, som ofte er bedst defineret gennem de uddannelser, instituttet lægger undervisning og undervisere til. Med den nuværende udvikling inden for forskning er instituttet tvunget til at satse på de forskere, der ”løber økonomisk rundt”, hvilket vi ikke principielt er uenige i. Et sted som Biologisk Institut ved Københavns Universitet er i sin gode ret til at stille krav til sine medarbejdere.
 
Universitetet har traditionelt været en attraktiv arbejdsplads, der kun har plads til de dygtigste, men vi må stille os tvivlende overfor hvorvidt dette stadig er gældende. Vi ser stadig flere eksempler på, at årgangenes klogeste hoveder fravælger en karriere som forsker ved universitetet. Vi må derfor gøre jer opmærksomme på, at den nuværende situation vil påvirke jeres fremtidige rekrutteringsgrundlag, idet et voksende antal af os ph.d’er ikke ønsker at være en del af et sådan universitet i fremtiden.

Som ph.d. studerende ser vi nu vores læremestre og forbilleder blive fyret. Folk som, selv hvis de ikke er vores direkte vejledere, i løbet af vores uddannelse til forskere fungerer som mentorer og ressourcepersoner, der er absolut uundværlige i forhold til at sammenknytte vore specifikke forskningsprojekter til biologien som helhed.

Vores muligheder for at opnå den nødvendige bredde som forskere vanskeliggøres, når vi kun har vores egne smallere forskningsmiljøer tilbage til at varetage vejledningen. Og vi ser desværre, at netop de personer på instituttet, som var dygtigst til at varetage disse opgaver og skabe samling mellem medarbejdere, både fagligt og socialt, også er overrepræsenterede blandt vores fyrede kollegaer. Kvalifikationer, der desværre ikke længere vægtes, men som afspejler et stærkt tilhørsforhold til instituttet. Et tilhørsforhold, der ikke er en selvfølge og ofte ikke opstår hos de løst- og korttidsansatte post.doc’er, der i stadigt stigende grad erstatter særligt adjunkter - men nu også lektorer.
Det giver et yderligere knæk til sammenhængen på instituttet og truer særligt uddannelsen, hvor et fagligt overblik og medvirken til en udvikling af instituttets identitet er nødvendigt for at udvikle uddannelser og forskning i verdensklasse.

Ledelsen skal stå ved deres ansvar og åbent anerkende universitetets uacceptable situation
Udviklingen på Biologisk Institut er efter vores opfattelse et resultat af en universitetsledelse, der har forsømt sit ansvar for at hjælpe miljøer, så som biologi, der grundet stokastiske begivenheder eller længerevarende dårlig overordnet økonomistyring, er kommet i alvorlige problemer. Og vi må tolke den manglende vilje fra ledelsen som en bevidst nedprioritering af biologien som grundvidenskab.
Samtidigt er den triste situation også resultatet af en udvikling for universiteterne generelt, som vi er klar over, at Københavns Universitets ledelse ikke er herrer over.

Men I forsømmer samtidig jeres ansvar for at problematisere udviklingen højt og offentligt, når konsekvenserne på jeres institutter og for jeres medarbejdere ikke tjener universitet eller dets rolle i samfundet! Vi er ikke blinde for, at dette ansvar overordnet ligger hos Videnskabsministeriet og Folketinget, men det fritager ikke ledelsen på Københavns Universitet for at gøre offentlige indsigelser!
 
Vi er i den forbindelse chokerede over den retorik, der generelt bruges af rektor (senest i rektoratets brev til de ansatte, dateret 21. januar 2010), der fremstiller universitetet problemer som et symptom af samfundets konjunkturer og fremtiden som lys og problemfri. Dette står i skærende kontrast til den virkelighed, vi oplever til hverdag på universitetet. Vi står tvivlende overfor, om det åbenlyse forsøg på at maskere universitetets økonomiske og idemæssige problemer overfor omverdenen er den rigtige strategi, og vi frygter at den på sigt vil koste universitetet endnu dyrere eller forandre os yderligere i en uhensigtsmæssig retning.

Universitetet kan ikke økonomistyres som en privat virksomhed
Universiteterne styres i dag i højere og højere grad som virksomheder, men da vi ikke producerer en egentlig profit i økonomisk forstand, er penge som måleredskab erstattet af proxy-måleenheder, som citationer, STÅ og ekstern finansiering. Dette er ikke nogen simpel øvelse, og slet ikke på et universitet, hvis kontrakt med samfundet er så kompliceret og oven i købet tidsforskudt, så vi leverer vores ydelser langt senere, end vi modtager vores betaling.

Vi mener, at det nuværende sæt af proxy-enheder til at måle universiteternes rolle i samfundet er utilstrækkelig, og at forskning og uddannelser som følge heraf lider; essentielle elementer af begge områder kan ikke længere opretholdes på universitetet under den nuværende virksomhedstanke.

Når grundprincipperne i det nuværende system i realiteten ikke måler vores egentlige kvaliteter og bidrag til samfundet, betyder det også, at den adfærdsafrettelse, de medfører hos universitetets ansatte og ledere, ikke fører os i en retning, der er gavnlig for universitetet. For selv om majoriteten af universitetets ansatte er uenige i de modeller og principper, der ligger til grund for vores finansiering, kræver det ikke meget mere end en gymnasial uddannelse at regne ud, hvordan man indretter sig efter dem.

Selv om universiteterne er i fare for ikke længere at være en attraktiv arbejdsplads for landets klogeste hoveder, sidder der heldigvis stadig en del af dem tilbage. Det bliver derfor nemt at regne ud, at det giver en personlig fordel for den enkelte forsker at tilpasse sig systemet, trods manglende garanti for, at det medfører en overordnet øget kvalitet for universitetet!

Vi er bange for et system, der stadig bliver vigtigere for universiteternes økonomi, og som i så høj grad misser væsentlige dele af det vi bidrager med. Systemet kan efterleves, men uden nødvendigvis at medføre det fremskridt, som universiteterne hidtil har været garant for. Vi bryder os i dag mere om at komme af med de studerende end om hvad vi gør med dem mens vi har dem; vi taler mere om publikationer end om viden! Samtidig truer det nuværende økonomiske system med at få os til at glemme, at vi faktisk kan mere end at publicere, patentere og bestå studerende.

Det er jeres ansvar, som ledelse på Københavns Universitet, at lede universitetet ud fra den helhed af ydelser, I mener, er universitetets portefølje og ikke kun dem, vi belønnes for oppefra. Samtidig forventer vi, at I problematiserer og italesætter, hvis I finder det politiske system, der styrer vores økonomi, ufornuftigt. Vi vil dog gerne gøre det helt klart, at vi mener, det er ansvarsforflygtigelse, når ledelsen på universitetet, som det er indtrykket nu, opgiver begge opgaver og blindt følger et økonomisk system oppefra, der hverken tjener universitet eller samfundet.

KU har et medansvar for at fremtidssikre samfundet
Universitetet er forpligtet overfor det samfund, det er en del af, til at være en vidensressource. Det er ikke bare uddannelse, men dannelse af hele folket som universiteterne bidrager med, og en nødvendig for at bibeholde Danmark som et videnssamfund.

Universiteterne er kendetegnede ved at have forsknings- og uddannelsesfrihed. Et princip der blev etableret med Wilhjelm von Humboldt, i begyndelsen af det 19 århundrede, og er grundprincippet for de fleste frie universiteter i dag. Vores krav om at bibeholde denne frihed er ikke et barnligt ønske om mindre indblanding fra det samfund, der finansierer os; det er en langvarig erkendelse af, at det vi ved, vi har brug for, ikke er det bedste udgangspunkt for at finde det, vi ikke vidste, vi manglede.

Vi ser i dag, at universitets overordnede planlægning i højere grad end tidligere er lagt i lænker af fonde, eksterne satsningspuljer og en kortsigtet nyttetanke om at bidrage til samfundet her og nu. Dermed flyttes universitetets rolle fra at udvide vores horisont og gøre verden større til at flytte os tættere på den horisont, vi allerede kender, i en verden der dermed ophører med at vokse. Og vi skal være ærlige: Hvis det er alt hvad man ønsker, fra sine højeste læreanstalter, så mener vi ikke, at universiteterne er det rette sted at investere sine penge.
Vi håber, at det danske samfund har større ambitioner med sine universiteter end som så; og vi håber, at det samme gør sig gældende for dets ledelse.

Sikring af biologi som grundvidenskab på KU kræver handling nu
Nødvendigheden af en sund og stærk grundvidenskab, både som udklækningsplads for industriens medarbejdere og som fundament for de teknologiske landvindinger som Danmark er kendt for, efterspørges også i stigende grad fra industrien selv. Den private sektor er både klar over nødvendigheden af en stærk grundforskning, og at de ikke har ressourcerne til selv at løfte denne opgave. Industrien har flere gange tidligere vist, at de gerne vil være universiteternes allierede, hvis vi vil kæmpe for grundforskningen.

Vi mener, at den nuværende udvikling og den lemfældighed, med hvilken Københavns Universitetets ledelse har nedlagt og ødelagt forskningsmiljøer, kræver eftertanke. Vi kræver, at ledelsen må retfærdiggøre disse nedskæringer og afskedigelser ud fra en idé om, hvad de mener et universitet er, og i særdeleshed hvad de ønsker med de biologiske videnskaber på universitetet.

Vi stiller os ikke tilfredse med den nuværende udvikling, og det gør vi som ph.d.-studerende ikke, fordi vi er alvorligt nervøse for, at de begivenheder, der udfolder sig på Københavns Universitet de facto er en afmontering af biologien som grundvidenskab og som en selvstændigt og naturvidenskabeligt funderet uddannelse på lige linie med fysik og kemi. Er dette virkelig bestyrelsen og rektors holdning?

Samtidig søger vi støtte fra ledelsen til at fortsætte vores kamp for at styrke friheden og selvstændigheden på de danske universiteter, så det ikke længere bliver i tolvte time af finanslovsforhandlingerne at universiteternes skæbne år for år afgøres. Derudover skal det være vores egne ideer og tanker om, hvad der gør et godt universitet, som bliver ledende i at styre vores udvikling. Her savner vi ledelsen opbakning og vil gerne vide om der i bestyrelsen er enighed og forståelse for den nuværende udvikling på Københavns Universitet?

Endeligt vil vi understrege at dette brev ikke er et mistillidsvotum, men en opfordring til ledelsen om på det kraftigste at genoverveje de beslutninger, som er truffet og som vi er ved at se konsekvenserne af på Biologisk Institut, samt et ønske om at begynde en dialog omkring fremtiden for biologi på Københavns Universitet.

Vi håber inderligt at I vil overveje alternative løsninger, der kan sikre Biologi som naturvidenskabelig uddannelse og forskningsområde i fremtiden. Forskning og uddannelse vi som Ph.D.-studerende også kan stå inde for.

Med venlige hilsner,
Jonas Geldmann, Kenneth Agerlin Halberg, Merian Skouw-Rasmussen, Philip Francis Thomsen og Iben Rønn Veland

Med støtteunderskrifter fra 69 ph.d.-studerende fra Biologisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum