/byggeri

Politikere kræver svar om tagkollaps

Byge af spørgsmål er på vej mod erhvervsminister Lene Espersen (K), der blandt andet skal redegøre for om om bl.a. forringet byggessagsbehandling i forbindelse med de mange tagkollaps.

Af Stefan Petersen, fredag 12. feb 2010 kl. 16:19

Lene Espersen vil i dag og i morgen modtage en række skriftlige spørgsmål om de mange tagkollaps fra Socialdemokraterne og SF.

Baggrunden er en stribe artikler i Ingeniøren i dag. Hvor Socialdemokraterne endnu ikke har taget endelig stilling til sagen, har SF meldt sig på banen med en række konkrete kritikpunkter.

»Vi har været imod forringelserne i byggesagsbehandlingen i kommunerne. Vi har fra starten sagt, at det er fuldstændigt naivt at fjerne den,« siger boligordfører Nanna Westergaard fra SF.

Hun læner sig dermed op af Konstruktørforeningen, der også ønsker den tekniske sagsbehandling tilbage i kommunerne.

Konservativ modstand
Men her møder begge parter modstand fra det Konservative Folkeparti. Her mener boligordfører, Tage Leergaard, at landbrug og byggebranchen selv kan holde justits.

»I første omgang er det landbruget selv, der skal have skik på det her. Vi skal ikke være babysitter for samfundet. Det er ligesom, hvis der ligger sne på gaden, så ved alle, at man skal fjerne den,« siger Tage Leergaard.

Men noget kunne tyde på, at ikke alle har været klar over, at deres bygninger ikke kunne holde til den mængde sne, der er faldet. Derfor efterlyser Nanna Westergaard en mere aktiv rolle fra Erhvervsministeriet.

Detaljeret byggeregister
SF bakker samtidig op om Konstruktørforeningens forslag om at oprette et mere detaljeret byggeregister, så man fremover kan advare bygningsejere. Lige nu, er der nemlig ikke nogen, der ved, hvor bygninger i risikozonen for at styrte sammen står henne.

Hun vil tage forslaget med til erhvervsminister Lene Espersen, fordi det gør det lettere at handle næste gang sneen falder voldsomt over Danmark.

»Jeg synes at ministeriet aktivt skal gøre noget for at få opmærksomhed på problematikken. Især når vi står i så akut en situation. Det er en ekstraordinær situation, og det virker ikke som om, man har taget de initiativer, der skal tages for at forhindrer ulykker,« siger Nanna Westergaard.

Ikke råbe 'ulven kommer'
Opgavens omfang holder dog det Konservative folkeparti fra at bakke op om forslaget. Det er i forvejen ejerens ansvar, så det offentlige skal ikke bruge en masse ressourcer på et register, især hvis det register kun skal bruges sjældent.

»Vi kan heller ikke dække os ind mod alle ekstremer. Med alle de kvadratmeter, der står tilbage i landbruget, så vil det være håbløst. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og hvis det kun kommer med 50 års mellemrum, så skal man også passe på med at råbe ulven kommer,« siger Tage Leergaard fra det Konservative Folkeparti.



12. feb 2010 kl 16:45

Klaus Skovgaard Kay

Bygningsejerens ansvar

Endnu engang, læser jeg, at en bygnings styrke er bygningsejerens ansvar.
Skal det forstås sådan, at man skal have statisk kendskab for at man må være bygningsgejer?
Jeg mener, at det er skudt helt forbi. Alle uanset tekniske evner skal have ret til at købe sig en bygning. De skal kunne have tillid til, at dem, der har opført bygningen har gjort det korrekt. Kan byggebranchen ikke selv finde ud af det, må der kontrol og/eller noget andet til.


12. feb 2010 kl 17:29

Bjarke Mønnike

Re: Bygningsejerens ansvar

Der er bare den lille snurrebasse at jeg mener at bønder kan bygge produktionsbygninger som det passer dem og så længe indeklimaet og installationerne, vand og el, lovoverholdes gør ingen myndighed vrøvl.

Jeg kan tage fejl, men jeg mener, at have hørt noget der minder om det, idet to af mine tidligere kolleger byggede stalde som de selv havde konstrueret. Og der var garanteret ikke nogen overdommere på deres konstruktioner.


12. feb 2010 kl 21:14

Svend Ferdinandsen

Re: Re: Bygningsejerens ansvar

Det eneste jeg kan klandre myndighederne for er, at de ikke har gjort det klart for ejerne, at lasten på taget kan blive større end det det er dimensioneret til. Måske ejerne skulle oplyses om, hvad deres tage er dimensioneret til, så de ved hvad de kan holde til.
Tænk på alle de huse i USA der bliver ødelagt af en tornado, skal alle huse så kunne tåle en tornado?


12. feb 2010 kl 21:39

Klaus Skovgaard Kay

Re: Re: Re: Bygningsejerens ansvar

Det er en rigtig god pointe.
Skal konstruktioner og kloakker m.v. kunne klare alt, eller må vi erkende, at beregninsgrundlaget bygger på erfaringer og statistiske sandsynligheder.
Skal vi lade stå til?
Skal vi ændre noget?
Skal kunderne informeres bedre?


13. feb 2010 kl 11:04

avatar

Ricky Berner

træk vejret....

inden vi pisker en stemning op, så lad os lige få nogle data på bordet.

¤ hvornår er bygnyngerne opfort?

¤ er de opført efter forskrifterne?

¤ er der foretaget ændringer i konstruktionen?
osv..........

bygninger opført efter br-08 burde ikke være skvattet sammen, da landbrugsbygninger nu ikke har særregler.

:O) fakta på bordet tak.


13. feb 2010 kl 11:42

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Bygningsejerens ansvar

Der er bare den lille snurrebasse at jeg mener at bønder kan bygge produktionsbygninger som det passer dem [...]

Det synes jeg lød som en skrøne, så jeg prøvede lige at finde ud af hvor reglerne stod...

BR08 siger i sektion 4.2 "Dimensionering af konstruktioner":

Stk 10 For jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger gælder, at mindre tilbygninger på indtil 200 m² etageareal til bestående avls- og driftsbygninger kan, uanset bestemmelserne i dette kapitel, udføres i samme konstruktion som den bestående bygning.

Og vejledningen dertil siger at
Bygninger kan projekteres og udføres på grundlag af de af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik udgivne ”Landbrugets byggeblade".

Byggebladende finder man her:

http://www.landbrugsinfo.dk/by...aspx

Hvor de beskrives således:

Landbrugets Byggeblade er en serie
informationsblade med direkte anvisninger på landbrugsbyggeri. Byggebladene giver både gode løsninger og vejledning om bedriften. De er udarbejdet på basis af byggeteknisk viden og ikke mindst erfaringer med de særlige forhold i landbruget.

Jeg har ikke forstand på statiske beregninger, men det relevante blad ser ud til at kunne være dette:

http://www.landbrugsinfo.dk/By....pdf

Der står ihvertfald noget om snelast på 0.9kN/m². (Min hovedregning siger ca. 90 kg/m² det må svare til 90mm vand eller 90 cm sne ?)

Dansk Landbrugsrådgivning er så vidt jeg kan se 100% ejet/kontrolleret af landbruget selv.

Jeg kan ingen steder se noget tegn på at der følger et ansvar med den kompetance de tillægges i BR08 ?

Dansk Landbrugsrådgivning påtager sig næppe frivilligt noget ansvar for hvad der sker, hvis bønderne følger hvad de selv kalder "informationsblade".

Så ja, det ser utroligt nok ud til at du har ret: Landbruget kan bygge som de vil...

Poul-Henning


13. feb 2010 kl 14:25

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Bygningsejerens ansvar

Selvfølgelig, hvad er det nye PH-K :o)


14. feb 2010 kl 13:22

Thor Rasmussen

Hvem er talerør for hvem?

Af hovedartiklen lyder det som om at SF og Konstruktørforeningen har dannet en form for alliance. Og regeringen skal holdes ansvarlig, så vi kan få en anden og bedre regering, som præcis ved alt om ekstreme naturfænomener, og igangsætte et lovgivningsarbejde for bygningsejere med allegi mod skovle. Patetisk.


14. feb 2010 kl 13:48

Bjarke Mønnike

Jeg var ikke klar over at....

....SF stod for skovle foreningen, selv om det er tydeligt at de gerne vi have skovlen under regeringen.


14. feb 2010 kl 14:37

Klaus Skovgaard Kay

Re: Hvem er talerør for hvem?

Jeg overlader det politiske spil til andre.
For mig handler det om at det er uacceptabelt i et civiliseret samfund, at bygninger styrter ned om ørerne på levende væsener.
Vi må sikre, at bygninger ikke styrter ned om dyr eller mennesker.
Derfor, skal bygningerne være sikre mod det klima, vi har - og kan forvente, eller der må være procedurer for i tide at rømme bygningerne eller at sikre dem mod ekstremer, når disse kan forventes.
F.eks. kan kravet om varslet brud, som det kendes fra beton være et krav. Trægitterspær, har nok et uvarslet brudforløb, men f.eks. stålrammer vil have en synlig nedbøjning, hvis det kommende brud skyldes sne (modsat ved brand). Det giver mulighed for at rydde sneen i tide, eller at indsætte supplerende afstivning eller at rømme bygningen. Jeg har ikke indsigt i, om det f.eks. vil være muligt at kortlægge de svageste steder, og så montere spændingsfølere ell. lign. med alarm. Det er nok bare ønsketænkning. Der har også været talt om, at man ikke kan finde frem til ejerne af bygninger i farezonen. Hvis man anvender f.eks. MapInfo, tror jeg at bygninger, der på den korteste led overskrider en bestemt grænse kan kortlægges forsvarligt hurtigt. Så har man indkredset farezonebygningerne med en rimelig sandsynlighed.
Alt andet lige, bør der være ledig kapacitet nu, hvor byggeriet ikke går så stærkt.
Mon ikke også, at forsikringsselskaberne kan være interesserede i at deltage. Det har en anden skribent været inde på. For mig, vil det være super, hvis bygninger bare ikke kan opnå de lovpligtige forsikringer, hvis ikke tingene opfylder bestemte krav. Forsikringsselskaberne kan sikkert også finde ud at skrive "skal" og "må ikke" istedet for normernes vattede sprog med "bør" og "bør ikke" Normerne bygger på, at de anvendes af fagfolk, men byggeriet styres ikke nødvendigvis af fagfolk. Så bliver "bør" til noget ønsketænkning, som man kan se bort fra!


14. feb 2010 kl 14:51

Bjarke Mønnike

Re: Re: Hvem er talerør for hvem?

Nu er det således at forsikringselskaber selv bestemmer hvilken risiko de vil tage ved en forsikring og de bestemmer også selv betalingen derfor.

Den lovpligtige ansvarsforsikring for biler koster en nyudlækket billist/taffikant temmeligt store beløb.

Ligeledes har forsikringselskaberne assurandører der vurderer de ting som selskaberne forsikrer. Jo større risici jo dyrere er det at forsikre.

Så bonden regner længe på hvad der kan betale sig. Da ingen bliver rig uden at tage chancer så er der enkelte der forregner sig og tager for store chancer.

Det sker allevegne også for erfarne brobyggere for hvem en broforskalling kollapsede og en mand blev dræbt oppe ved Aalborg, som bekendt


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.