Den olympiske fakkel brænder i Vancouver, og Vinter-OL er i fuld gang. Men der er der sket meget, siden snowboardets fader, amerikanske Sherman Poppins, bandt to børneski sammen i midten af 60'erne, og brugte resultatet til at køre ned af sneklædte bakker.

Snowboard, der engang var bandlyst på den altovervejende del af skisportsstederne i Nordamerika, er i dag gået hen og blevet en af de hurtigste voksende sportsgrene, og selv om mange skiløbere på den årlige skitur har taget sig til og hovedet og tænkt: "snowboarderne fylder hele pisten!" eller måske taget sig i at råbe: "hiv nu op i bukserne!", så er snowboard i dag big business og på OL-programmet.

Herhjemme er der enkelte, som var med fra starten, hvor selvbyg og innovation var nødvendigt for at være med.

»Jeg lavede mit eget bræt i 1988. Det kørte rigtig dårligt, og kunne ikke rigtig noget på hårde piste, fordi der ingen stålkant var,« siger næstformand i Københavns Skiklub, Mikkel Melamies.

Siden snowboard-udviklingen begyndte at tage fart i 1980'erne, og snowboard halfpipe kom på Vinter-OL-programmet i Nagano i 1998, er det ikke længere sammenbundne børneski og hjemmelavede træbrædder, der benyttes, men i stedet snowboards lavet af materialer, som man typisk kender fra fly- og forsvarsindustrien. Det har været med til at rykke sporten og udvikle den.

»Der har været en voldsom udvikling. Hvis en mand tilbage i 1985 fik det udstyr, vi bruger i dag, ville han sandsynligvis ikke vide, hvordan han skulle køre på det. Folk flyver højere og højere og kører hurtigere og hurtigere i dag. Udstyret skal være mere præcist, det skal være stivere,« siger Mikkel Melamies.

I takt med, at udstyret er blevet bedre, og kørerne er blevet dygtigere, er banen i disciplinen snowboard halfpipe - en ud af to snowboard-discipliner ved Vinter-OL - også vokset. Her skiftes kørerne til at køre gennem den isede halfpipe og forsøger med højtflyvende tricks, rotationer og kolbøtter på skift at imponere dommerne og score flest mulige point.