PHloggen
Politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor. Poul-Henning Kamp, selvstændig open source-softwareudvikler.
EMNER

Forslag til ældre(-lyt-)aktivering

Af Poul-Henning Kamp,  torsdag 11. feb 2010 kl. 23:40

I vores GIER, der lyder serienummeret 135, er vi nået til DC siden af strømforsyningen og der sidder nogle meget erfarne 'lyt-kondensatorer, der har været pensioneret i en årrække.

Blandt andet en på 2000µF/63V, eller noget i den stil, som bruges til +24V forsyningen.

Vi satte forsigtigt spænding på den her til aften, igennem en 10k modstand og det er helt tydeligt at den ikke holder sin specifikation mere: spændingen stiger alt for hurtigt, og falder stort set lige så hurtigt igen.

Lækstrømmen ved 24V er ca. 70µA.

Den nemme løsning er bestille en flok nye kondensatorer og komme videre, men det er der jo ikke meget veteranstil over.

Jeg har læst et eller andet sted, at man kan genoptræne gamle 'lytter, ved at starte dem langsomt med lav spænding.

Er der nogen videnskab bag det, eller er det bare en skrøne ?

Hvor lav spænding ?

Hvor langsomt ?

Andre ideer ?

phk



12. feb 2010 kl 08:23

Per Tolbøll

Måske andre samlere?

Lidt spørgen på google bragte det her frem:
http://www.hans-egebo.dk/

- hvorefter man finder:
A beginner's guide to Electrolytic Capacitors

NAvn og domæne antyder en dansker - måske han kunne blive et aktiv for foreningen ;-)


12. feb 2010 kl 09:11

avatar

Martin Zacho

Gamle lytter.

Glem det. Normalt er det væsken i lytten, der fordamper - så den eneste måde er at erstatte den tabte væske. Dette er dog ikke praktisk muligt.
Mit råd til alle der vil have live i gammelt elektronik, der er over 10 år gammelt, er at skifte alle elektrolytkondensatorer og tage den derfra - dette gælder specielt lytter i strømforsyninger, der har siddet godt lunt og set en del rippel i deres tid.

Pøj, pøj.
Martin.


12. feb 2010 kl 10:05

Bjarke Mønnike

Ring til Tobias Jensen

Ring til Tobias Jensen i Glostrup.

Tobias Jensen Production A/S | Industrivej 4 | 2605 Brøndby, Denmark | Phone +45 43 27 16 85

http://www.jensencapacitors.co...com/


De må kunne give jer et kvalificeret svar


12. feb 2010 kl 15:02

Frithiof Andreas Jensen

Re: Ring til Tobias Jensen

Tobias Jensen kan lave nogle nye i samme design, der passer i hullet - jeg fik lavet nogle højspændingskondensatorer efter mål engang (2uF,3kV); jeg kan ikke huske præcis hvor dyrt det var, men det var ikke horribelt dyrt.


12. feb 2010 kl 16:49

Lars Juul

Re: Re: Ring til Tobias Jensen

Så kommer strømforsyningen i GIER#135 også til at lyde godt. (uden i øvrigt selv at have målt om frekvenskarakteristikken på jensen lytter er særlig lineær)

Glem ikke de dobbeltspundne OFC forsyningskabler ;-)


13. feb 2010 kl 10:13

Kenn Nielsen

Det er vist nok..

..noget med at man skal påtrykke dem en lav spænding.
Samtidigt skal man måle lækstrømmen

Tricket er så at øge spændingen meget langsomt når lækstrømmen falder.
Naturligvis under kraftig hensyntagen til at lækstrømmen ikke må overstige den specificerede lækstrøm.

mao. Tiden er en ikke-accelererbar faktor.

Disclaimer: Ovenstående er så'n frit fra hukommelsen.

K


13. feb 2010 kl 10:43

Kenn Nielsen


14. feb 2010 kl 10:53

Sven Lundbech

Døden er indtrådt

Når lytten opfører sig som beskrevet, er der ikke noget at gøre: Den er tørret ind og ikke til at redde.

Men når der nu er er tale om et musealt projekt, er løsningen at skille den gamle lyttebasse ad, tage indmaden ud og montere en ny lyt i det samme, gamle bæger, sætte toppen på igen og montere den nye/gamle lyt, hvor den kom fra. Indrømmet, det lugter lidt af nymodens replika; men det ser rigtigt ud og virker.

En allersidste mulighed er, at du viser os et billede af den syge lyt og skriver lidt om den mekaniske størrelse. Jeg tror, at vi er mange, der stadig har virkende lytter på 2200 uF/63 V fre en gang i 1960'erne liggende.

Hilsen Sven


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.