/transport

Direktører rydder sne på den svenske jernbane

Den svenske jernbane har mobiliseret en mindre hær af sneryddere på 1.400 mand, der også inkluderer cheferne. Ligesom i Danmark kan opvarmningssystemet nemlig ikke holde trit med de klumper af is, der falder ned i sporskiftene.

Af Stefan Petersen, fredag 12. feb 2010 kl. 15:50

Efter mange forsinkelser på grund af sne tager den svenske udgave af Banedanmark, Banverket, konsekvensen. Banverket sender 1.400 mand ud for at rydde sne manuelt fra de svenske spor.

Det er dobbelt så mange sneryddere, som selskabet plejer at sende ud, og selv cheferne har fået besked på at rydde skrivebordet og smøge ærmerne op.

Isklumper i sporskift
Det er især isklumper og presset sne i sporskiftene, der skaber store forsinkelser. Egentligt er de svenske sporskift udstyret med et varmesystem, der skal holde dem fri fra mindre mængder sne og is.

Men selvom systemet bruger ligeså meget varmeenergi som en normal svensk villa, så er det svært at følge med de store mængder sne og is, som er faldet i Sverige.

»Vi har noget, som hedder sporskiftevarme, som skal fjerne mindre isklumper og den sne, som falder, men når de her store bider is falder ned i sporskiftene, så må vi selv fjerne dem,« siger Lars Schylander, driftsområdechef for Banverket til P4 Radio Stockholm.

Danmark oplever det samme
Samme problemstilling kan også skabe problemer i Danmark, når hårdt presset sne og is falder ned i sporskiftene her. De danske sporskift er også opvarmet af enten gas eller el, men når klumperne af is falder ned i sporskiftet, skal en sporvagt stadig ud og feje sporskiftet rent.

Og noget tyder på, at de svenske kolleger ikke står uden arbejde foreløbigt. Ifølge en pressemeddelelse fra Banverket tager det to mænd cirka to timer at rydde et sporskifte, og dem er der i alt 12.000 af på det svenske jernbanenet.

»Vores entreprenører gør et fantastisk arbejde for at rydde sne. De gør alt for at holde jernbanen fremkommelig for rejsende og gods,« siger Tommy Jonsson stedfortrædende chef for Leverandivisionen på Banverket i en pressemeddelelse.

Banedanmark kunne ikke oplyse, hvor mange mand, der manuelt rydder sne fra de danske jernbaner. Det vides heller ikke, om den kolde vinter får de danske jernbanedirektører ud af stolen og ned i arbejdstøjet.



13. feb 2010 kl 09:18

Preben Rose

Bedre konstruktion?

Hvorfor laver man ikke skiftesporene som en drejeskive, så ville isen ikke kunne falde ned og klemme sig fast; men det er måske for dyrt eller fylder for meget?

Altså således at man udskifter hele skinnestykket med et andet.
Det ville også være nemmere at kontrollere om skiven var drejet på plads.
Skulle der er alligevel være generende is, må det også kunne fjernes blot ved at køre lidt frem og tilbage med skiven.

Hvis det er meget dyrt kunne man overveje at lave drejeskiven kun på strategisk vigtige steder.

Sikkerhedsmæssigt, har det selvfølgelig den ulempe, at hvis alle kontrolsystemer og mekanikken svigter, kunne sporet indtage en udefineret position; men det er vel ikke noget problem nu om stunder?


14. feb 2010 kl 11:49

John Vedsegaard

Re: Bedre konstruktion?

Hvorfor laver man ikke skiftesporene som en drejeskive.

Det lyder som en god ide, måske skulle du arbejde mere med det, der er mange steder i verden hvor man har samme slags problemmer. Jeg kan forestille mig steder med sandfygning også ville nyde godt af din ide.

Du kan jo starte med af finde din gamle modelbane frem og bygge en model det er ofte udviklende for ideer at have en fysisk model.


14. feb 2010 kl 20:59

Preben Rose

Re: Re: Bedre konstruktion?


Jeg har nu ikke nogen intention om at arbejde med jernbaner - finder det blot besynderligt, at et normalt skiftespor er konstrueret, så det helt åbenlyst er problematisk at få til at virke, når der er is og sne, eller for den sags skyld sand som du nævner.

Flere andre løsninger forekommer mig at være mere robuste overfor naturens luner - skal det være småt og billigt kunne man også overveje at lade den bevægelige del af skiftet foregå i en vertikal bevægelse - kan i realiteten laves som et meget kort bevægeligt stykke - hvilket formodentlig ville have følgende ekstra fordele:

Mindre fare for fastklemning af personer (eller andre genstande)
(hvor denne fare måtte forekomme).

Velegnet til high speed crossing.
(meget kort bevægeligt skinnestykke)

Kompakt konstruktion.

Robust for temperaturændringer.


15. feb 2010 kl 10:29

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Bedre konstruktion?

Forslag der lignede dit Preben blev ved en offentlig brainstorming om isklodsproblemet forelagt DSB for ca. 25 år siden. Alle forslag blev tilbagevist med NIH argumenter(not invented here) som; ikke pålidelige, kan ikke paseres af hurtige tog etc, da det i princippet er et slæbe skiftespor som kun egner sig til langsom trafik.

På det tyske link om skiftespor,weiche,kan man finde slæbe skiftesporet i den venstre valgboks under navnet schleppweiche.

http://de.wikipedia.org/wiki/E...iche

men du kan også vælge den direkte vej

http://de.wikipedia.org/wiki/E...iche

eller dette meget specielle skiftespor

http://de.wikipedia.org/wiki/E...nder


15. feb 2010 kl 13:07

Preben Rose

Re: Re: Re: Re: Bedre konstruktion?

Tak for svaret Bjarke.

Jeg har ikke, på dine links, fundet nogen omtale af vertikalt skifteindgreb, og kan ikke vurdere om dine "for 25 år siden" ligner den idee, jeg lidt løst prøver at forelægge her - mit jerbanetekniske tysk er heller ikke særligt godt, hvorfor jeg muligvis har overset sammenfaldende konstruktionsprincipper.

Jeg kan måske tilføje, at der ikke er noget slæbende i min idee, udover forklaringen her ;o)

Kan du evt. bibringe med et mere konkret link på dansk, engelsk eller spansk evt. tysk eller fransk, hvis det er meget konkret og med illustrationer?

mvh
Preben


15. feb 2010 kl 14:23

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Bedre konstruktion?

Her er næsten de samme link som det tyske på engelsk. Der er lidt flere og andre skifter med her.

http://en.wikipedia.org/wiki/R...itch

Ideerne fra den gang var i stil med dette der kaldes et Stubswich på engelsk, hvis du kan genemskue dette

http://en.wikipedia.org/wiki/R...itch

Her drejes hjertestykket så der bliver kørt på begge sider af det drejelige hjertestykke.

Men også systemer hvor et helt segment eller segmenter samtidigt montreret på plader blev flyttet fra side til side .

PS: Så mener jeg, at tysk burde være et tvangsfag ved alle teknikeruddannelser. Det kunne spare mange for at genopfinde den dybe tallerken :-)


15. feb 2010 kl 15:11

Preben Rose

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Bedre konstruktion?

Det hjalp desværre ikke, at få det på engelsk Bjarke.
Der er såvidt jeg kan se altid tale om horisontalt bevægede skifte mekanismer, der ikke rigtigt angriber problemet.

Jeg har nu modtaget undervisning i tysk; men ikke meget på den tekniske skole.
Om undervisning i tysk skal være tvungen, er diskutabelt - der er meget at lære, og det er jo også rart, at de unge kommer ud med nogle solide tekniske kundskaber!

Det bedste er selvfølgelig at vide alt ;-)


15. feb 2010 kl 16:42

avatar

michael moser thomsen

sporskifter......

Alt andet lige så kan det altså ikke tage 2 mand 2 timer at rydde et sporskifte for isklumper mellem de bevægelige skinnestykker....med mindre det er incl kørsel, kaffebrygnung og tid til at lede efter værktøj.

Mht til sporskifter er det vigtigt IKKE at få knæk på kurven og at anlægget på ydersiden af den krumme skinnestreng er meget stabil over hele stykket.
Ved en drejeskive løsning vil der være ekstremt stort pres på centrum og yderkanten af det bevægelige stykke.

Men kig på følgende link og nyd sporskiftet (og strømaftageren) :-))

http://www.youtube.com/watch?v...k8G8


15. feb 2010 kl 17:29

Christian Clausen

Re: sporskifter......

Jeg kan specielt lide hvordan de puls modulering til når de ikke skal køre med fuld kraft.

Listen over relaterede videoer er også interessant ;-)


15. feb 2010 kl 17:59

Preben Rose

Re: sporskifter......


Mht til sporskifter er det vigtigt IKKE at få knæk på kurven og at anlægget på ydersiden af den krumme skinnestreng er meget stabil over hele stykket.
Ved en drejeskive løsning vil der være ekstremt stort pres på centrum og yderkanten af det bevægelige stykke.

Highspeed turnoff er nok for krævende ved drejeskiveløsningen.

Jeg hælder nu også mere til mit seneste forslag, at lave et vertikalt skifte (der kommer nedefra, evt. delvist fra siden), der bedst sikrer, at der ikke kan klemmes noget fast.

Når jeg overhovedet tager diskusionen op her, er det fordi hele den svenske (jernbane)etat øjensynligt er ude at rense skiftespor, hvorfor det nok ikke kun drejer sig om et par mand i et par timer.


Men kig på følgende link og nyd sporskiftet (og strømaftageren) :-))

http://www.youtube.com/watch?v...k8G8

Jahh, pulsstyring af hastigheden er fantastisk, og tilsyneladende fremstillet stort set uden hightech hjælpemidler eller programering ;o))


03. jan 2011 kl 15:07

Peter Hansen

Sporskiftevarmer - standardisering

Er der nogle der ligger inde med info vedr. dette?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.