Byggeforskningsinsitut: Nuværende snelastnormer bygger på tradition ikke videnskab
Byggeprofessor opfordrer til videnskabelig undersøgelse af snelasten på bygninger. »Inden for de senere år er man begyndt at bygge med meget større spænd og fladere tage, og så er det ikke sikkert, at snelastnormerne stadig dækker,« lyder det.
På staldbygningen på Rævdalvej hobede en snedrive sig op på den ene side af taget. Kippen og de tilstødende bygninger virkede som lægiver for snedriven.
Multimedia
Infografik:
Se kort: Her er danske tage kollapset - hjælp med at finde flere
Fakta
Tema
Læs også
-
Se kort: Her er danske tage kollapset - hjælp med at finde flere
-
Mindst 36 tage er styrtet sammen: Bygningskontor melder om kaos
-
Tagkollaps tvinger myndighederne til igen at kigge på byggereglerne
-
SBI-forsker: Stram byggereglerne efter stribevis af tagkollaps
-
Ekspert: Tagkollaps i landbrugsbygninger skyldes dårlig afstivning
-
Så skete det alligevel: Mindst otte tagkollaps i Nordjylland
Når man skal vurdere, hvordan vinden belaster danske bygninger, bliver det testet i en vindtunnel.
Men når man skal finde ud af, hvor meget sne, der kan hobe sig op på de samme bygningers tage, så tager man kun udgangspunkt i traditioner og generelle lastmodeller.
Og det er ikke godt nok, mener adjungeret professor Jørgen Nielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
»De nuværende danske snelastnormer er baseret på regler, der er udviklet pr. tradition - ikke på videnskabeligt arbejde eller analyse. Det går godt, så længe man bliver ved med at bygge inden for den traditionelle stil, hvor de har vist sig at virke. Men inden for de senere år er man begyndt at bygge med meget større spænd og fladere tage, og så er det ikke sikkert, at snelastnormerne stadig dækker.«
I de nuværende snelastnormer regner man ikke med, at der kan bygges mere sne op pr. m2 på brede tage end på smallere tage med den samme hældning. Men det er logisk forkert, mener Jørgen Nielsen.
»Ved kraftig snefygning virker kippen på en bygning som lægiver, så der bygges sne op i læsiden. På en bred bygning kan der logisk opstå meget større snedybde, end på en smal bygning.«
Efter den seneste store snestorm i februar 2007 analyserede Jørgen Nielsen og en kollega 13 af de bygninger, hvis tag kollapsede. Undersøgelsen viste blandt andet, at sneophobning især var en fare på bygninger med tagflader bredere end 12 meter. Men Last- og sikkerhedsudvalget under Dansk Standard, der fastlægger de danske snelastnormer mente ikke, at undersøgelsen var tilstrækkeligt underbygget til at ændre på normerne for brede tage.
Men nu er det på tide, mener Jørgen Nielsen.
»Vi har ret stor sikkerhed i vores bygninger herhjemme. Så når noget alligevel skvatter ned, så er det alvorligt. Så man bør få lavet analyser af, hvordan sneen egentlig lægger sig på forskellige typer tage og få en fornemmelse af, hvor meget det egentlig vejer.«
I Last- og sikkerhedsudvalget er man gået i gang med at undersøge de mulige årsager til de mange snetryksskader og tagkollaps på bygninger med brede tage. Ingeniøren har uden held forsøgt at få en kommentar fra udvalget.
HER KAN DU HJÆLPE SBI MED AT KORTLÆGGE TAGKOLLAPS







