Flere end 1.000 bygninger har indtil videre fået skader i tagkonstruktionen på grund af de store mængder sne, der stadig dækker Danmark. Nogle steder ligger der tøsne i op til 1,2 meters højde. Hvis sneen komprimeres i driver, nærmer vægten sig et halvt ton pr. kvadratmeter, da komprimeret sne vejer op mod 400 gram pr. liter.

Ifølge flere af Ingeniørens kilder er de nuværende snelastnormer blevet overskredet markant. Derfor er Last- og sikkerhedsudvalget under Dansk Standard ifølge udvalgets formand Svend Ole Hansen i øjeblikket i gang med at undersøge, om de nuværende snelastnormer skal strammes, eller om formfaktorerne for brede tage, som man bruger, når man skal dimensionere en bygning, skal ændres.

Men selv om normerne bliver ændret, så øger det ikke sikkerheden i 5.000-6.000 staldbygninger med brede, lave tage, som Dansk Landbrugsrådgivning vurderer, allerede står rundt omkring i Danmark.

Normerne kommer kun til at øge sikkerheden i bygninger, der bliver bygget fremover. Hverken landbrugets bygninger, der er behæftet med mange fejl i tagkonstruktionerne ifølge en undersøgelse fra Dansk Landbrugsrådgivning, eller de mange, store industribygninger, der også er ramt, bliver mere sikre. Derfor bør de nu undersøges af fagfolk, mener bygningsingeniør Henrik Frederiksen fra Dansk Landbrugsrådgivning, Plan og miljø.

»Vi har tidligere undersøgt 30 stalde, og vi fandt udførelsesfejl i omkring halvdelen. Træspærene er gode nok, men de lokale tømrerfirmaer, der både skal samle spærene og lave afstivningerne, ved ofte ikke nok om det, så de laver fejl. Når der ligger meget sne på tagene, så kommer afstivningerne til at spille en stor rolle for at håndtere tværlaster, og hvis de er underdimensionerede eller dårligt samlede, så kan de ikke holde til sneen,« siger han.

Han mener, der skal laves en autorisationsordning for tømrerfirmaer, så man sikrer, at afstivninger i stalde med træspær bliver udført korrekt både i nye bygninger og i de eksisterende stalde, der nu skal undersøges.

»Man burde ikke have lov til at samle træspær og lave afstivninger i bygninger med store spænd uden en autorisation, så man er sikker på, at tømreren forstår de kræfter, der er på spil i en stor bygning. Man kan ikke bare tage erfaringerne fra et parcelhus og så gange op. Når vi har med meget store spænd at gøre, betyder afstivningerne meget mere, så de skal udføres ordentligt,« siger han.

Et forklaringsproblem

Hvis de undersøgelser som Last- og sikkerhedsudvalget er i gang med, viser, at mange af tagkollapsene skyldes fejl i udførelsen, så har hele branchen et forklaringsproblem, mener chefkonsulent og bygningskonstruktør Jacob Ravn Thomsen fra Konstruktørforeningen.

»Så skal hele branchen tage sig gevaldigt sammen. Så skal vi have bedre metoder - bedre beregningsmetoder og bedre kontrolmetoder,« siger han. Og netop kontrol mangler i dag, mener han.

»Man har fjernet kravet om teknisk sagsbehandling fra lovgivningen, og dermed har man overladt det til branchen. Men noget tyder på, at man ikke kan overlade det til branchen,« siger Jacob Ravn Thomsen.

Heller ikke bygningsejernes ansvar må glemmes, mener adjungeret professor Jørgen Nielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

»Når man har gennemgået alle de nuværende skader, kan det være, at man må konkludere, at det bliver for dyrt at bygge alle nye bygninger, så de kan holde til den mængde sne, som vi ser nu. I lande som Norge eller i alperne er der områder, hvor det vil være alt for dyrt at bygge huse, der kan holde til de snemængder, der er. I stedet ved bygningsejerne, at de skal rydde tagene for sne, hvis de skal holde. Sådan en kultur har vi slet ikke i Danmark. Vi tror, at vores bygninger altid vil holde - men det kan være, at vi skal til at ændre den kultur.«

Ejere uden for rækkevidde

Problemet er bare, at der ikke er nogen direkte måde, hvorpå man kan kontakte ejere af brede bygninger. Efter snestormen i 2007 sendte Erhvervs- og byggestyrelsen en vejledning i snerydning på tage ud til kommunerne, men tilsyneladende er der ikke mange andre, der har brugt vejledningen nu, hvor sneen igen har lagt sig tungt på mange bygninger.

Og det er et problem, mener Jacob Ravn Thomsen.

» Vi mangler et bygningsregister. For i virkeligheden kunne man forestille sig, at man sendte et brev ud til alle, der har et spænd på over 20 meter, hvor der stod, at deres bygninger er i fare.«