Den danske telebranche er trængt. Gennem mange år har branchen, som engang var en af de største i udvikling af videns arbejdspladser, været udsat for markedsforhold, som er præget af krav om gratis produkter samtidig med, at det politiske establishment ihærdigt har forsøgt at malke teleselskaberne for penge.

Senest den 5. februar 2010 kunne jeg læse i Ingeniøren, at den danske teleindustri ligger i ruiner og det står ikke meget bedre til med de danske teleoperatører. LTE licensudbud for milliarder, politisk grå-dighed, multimedie skat og Højhastigheds komiteens rapport.

Danmark er dybt afhængig af vores evne til at fastholde og udvikle videns arbejdspladser, og telekommunikationsbranchen har i mange år været førende i denne udvikling, men man sætter gang på gang urimelige betingelser op herfor. Sideløbende er præsenteret den ene politiske agenda efter den anden med mål om, at Danmark skal være førende indenfor videns arbejdspladser, IT og telekommunikation.

Monty Pythons Black Knight
Jeg vil sammenligne det med Monty Pythons ’The holy Grail’ hvor the Black Knight får hugget arme og ben af, men stædigt nægter at give op. Aktuelt symboliserer the Black Knight den situation, de danske teleoperatører befinder sig i. Ridderens modstander symboliserer politikerne, som har skabt en, uden sidestykke, stor diskrepans mellem mål og visioner og konkrete tiltag for at skabe vækstmuligheder for den skrantende branche.

2009 blev endnu et sort år for branchen med afskedigelse af ingeniører hos teleoperatørerne, som alle har været nødt til at skille sig af med adskillige hundrede medarbejdere i fortvivlede forsøg på at spare omkostninger på et stadigt mere presset marked, som ikke engang er i vækst mere, men som kan vok-se igen, hvis der vises mod og nytænkning både hos politikerne og i branchen.

For år tilbage var de danske teleoperatører spydspidser i dansk industri med kæmpe vækstpotentialer og muligheder for at spille en betydelig rolle i at udvikle det danske samfund. Telebranchen har skabt mange andre arbejdspladser i relation til telekommunikation i form af mange mindre udviklingsvirk-somheder, produktionsvirksomheder og datterselskaber af internationale teleproducenter, der så den danske telekompetence som attraktiv. Nu er fremtidsudsigterne noget mere afdæmpede for operatø-rerne og branchen som helhed – og hvorfor det?

Telepolitik og forretningsmodeller
Det drejer sig i bund og grund om politik og forretningsmodeller.
Først det politiske. I 2009 nedsatte VTU-ministeriet en Højhastighedskomite, som her ved årsskiftet har barslet med en rapport, der peger på et antal udviklingsområder. Jeg citerer:

Digitalisering af den offentlige sektor
Hvis Danmark skal opnå de nødvendige effekter ved anvendelse af ny teknologi i offentlige tjenester, er det nødvendigt at sikre en sammenhængende it-anvendelse med en bedre tværoffentlig samord-ning, udvikling af fælles standarder og styrkede incitamenter til at anvende de digitale løsninger.
 
Informations- og it-kompetencer
Der bør satses massivt på at styrke danskernes informations- og it-kompetencer for at understøtte og stimulere udviklingen og innovationskraften i erhvervslivet, i den offentlige sektor og blandt borgerne. Der bør satses specifikt på at styrke it i folkeskolen og i de videregående uddannelser.

Forskning og udvikling på it-området
Der bør ske et markant løft i mængden af it-forskning og en styrkelse af it-forskningsmiljøerne. Endvi-dere bør der satses på et styrket offentligt/privat samarbejde og sættes fokus på danske it-styrkepositioner, f.eks. intelligent energi- og trafikstyring, digitale medier og undervisningsmidler samt sundheds-it, blandt andet som grundlag for klyngedannelser. (Citat slut)

Det kan jo være meget godt alt sammen. Men er der blot få borgere, som ikke kan nå den digitale offentlige sektor, så er sektoren nødt til at bibeholde et traditionelt beredskab, hvilket ikke vil give de ønskede resultater. Der tales meget fra politisk hold om, at brugere skal opkvalificeres sådan at de kan tilgå den offentlige sektor elektronisk.

Bedre IT-løsninger efterlyses
Jeg vil dog holde på at det forholder sig stik modsat. De nuværende digitale løsninger er ikke gode nok og minder mest om fejlslagne forsøg på at kopiere manuelle formularer og arbejdsgange. Jeg er over-bevist om, at en opkvalificering af IT/teleløsningerne nok er mere på sin plads, hvilket et par simple eksempler støtter:

● I-Phones brugerinterface har øget datatrafikken væsentligt i forhold til hvad andre terminaler hvilket Jesper Brøckner fra Telia belyste på teleteknisk selskabs konference Tele 2009.

● For år tilbage deltog jeg i et projekt med formålet at etablere IT-løsninger til ældre uden IT-kendskab, hvor hovedattraktionen var et væsentlige forsimplet og intuitivt brugerinterface. Forsøget, der blev gennemført af Victoriaselskabet sammen med Styrelsen for social service, fem kommuner, Mi-crosoft, HP, 3M og TDC blev en bragende succes. 50 procent af de medvirkende ældre anskaffede ef-terfølgende ADSL og hjemme-pc, fordi vinduet til verden blev åbnet.

Jeg ser en folkeskole og et uddannelsessystem, som er nedslidt og gennembesparet samtidigt med, at de videregående uddannelser halter længere og længere efter de kvalitetsmål, der bliver vedtaget af vore politikere.

Der skal en helt anden grad af investeringer til for at rette op på dette og der skal fokuseres meget mere langsigtet på kompetenceudvikling af både folkeskolelærere og undervisningsmedarbejdere på videregående uddannelser ligesom de IT løsninger, der nødvendigvis skal være til stede på uddannelsesstederne skal være moderne og af høj kvalitet.

Tilbage til Højhastighedskomiteen rapport. Jeg citerer:

Den offentlige sektor som platform for innovation
Øget fokus på serviceorientering, open source software, åbne standarder og adgang til offentlige data samt tilvejebringelsen af øgede muligheder for brugerdrevet innovation er grundlag for vækst og innovation i erhvervslivet.

Cloud computing
For at sikre både effektiviseringer og en mere miljø-rigtig it-anvendelse bør det offentlige satse massivt på cloud computing og bidrage til at løse udfordringerne i forhold til datasikkerhed, privacy m.v. Dette vil samtidig skabe et godt fundament for etablering af nye innovative virksomheder. (Citat slut)
 
Kun få løsninger fungerer
Godt initiativ, men det er uklart om det offentlige alene kan bære den byrde. Indtil nu har jeg ikke set mange løsninger, der fungerer. Eksempler på dette er blandt andet Beskæftigelsesministeriets løsninger for håndtering af ledige, der vel nok er noget af det mest komplicerede, der eksisterer, og som efterlader selv erfarne brugere med håbløshed overfor kompleksiteten og bureaukratiet i at registrere sig selv som ledig en gang om ugen.
 
Der er dog også eksempler på det modsatte, for eksempel er Skat sluppet relativt heldigt fra sin løsning, ligesom Sammenlignelig Brugerinformation (SAMBI) under Indenrigsministeriet er en rigtig god løsning, men så sandelig ikke markedsført af det offentlige. Højhastighedskomiteen rapport fortsætter:

Miljø, klima og grøn it
It og bredbånd kan bidrage til at reducere energiforbruget og nedbringe CO2-belastningen. Væsentlige områder vedrører udvikling af intelligente trafiksystemer, intelligente elsystemer og øget anvendelse af videokonferencer.
 
Bredbåndsinfrastruktur i Danmark
Der skal i Danmark sikres gode rammebetingelser for at investere og drive forretning på bredbåndsområdet. Komiteen er enig om, at det er vigtigt, at udviklingen af bredbåndsinfrastruktur i Danmark fortsat bør være markedsbaseret og teknologineutral. Der bør fra det offentliges side fokuseres på at stimulere det offentliges egen anvendelse af bredbånd, hvilket vil styrke de private aktørers incitamenter til at investere i bredbånd. For at sikre bredbåndsudviklingen bør der endvidere opstilles nye politiske visioner og pejlemærker, som kan vise de politiske prioriteter på området. (Citat slut)

På samme tid som højhastighedskomiteen blev etableret blev den omtalte multimedieskat vedtaget. Tillige med dette annonceredes endnu en mobilfrekvens auktion (LTE), som naturligvis vil indbringe en god sum penge til det offentlige, men som så sandelig ikke efterlader bedre muligheder for operatørerne til at skabe attraktive og konkurrencedygtige løsninger til den offentlige satsning på for eksempel bredbånd.

Her er det at kæden hopper helt af. Det er jo her King Arthur i Monty Python siger til the Black Knight ”tilslut dig til mig”, og ridderen svarer kun med, at ”Her kommer ingen forbi”. Hvorfor skal regeringen med skyklapper på, markedsføre offentlige og private IT- og teleinitiativer, når hver eneste borger efterfølgende skal straffes på skattebilletten?

(fortsættes)