For første gang nogensinde er det lykkedes forskere at kortlægge hele genomet hos et uddødt væsen ud fra en hårtot. Opdagelsen kan hjælpe arkæologer og DNA-forskere med at sætte billeder på uddøde menneskeracer

Hverken uddøde dyrs eller menneskers genom er før blevet kortlagt, og nu kan arkæologer støvsuge museumshylderne for DNA, fordi opdagelsen gør det muligt at kortlægge skadet DNA.

Forskerne har selv genskabt generne hos en 4.000 år gammel mand fra den uddøde Saqqaq-kultur. Forskerne kunne ved hjælp af den nye teknik beskrive mandens udseende i så specifikke detaljer som skaldethed, tørheden af hans ørevoks, blodtype og udformningen af hans fortænder.

Den revolutionerende teknik benytter sig af et enzym, der udelukker ændringerne i DNA’et, der skyldes skader. Derfor er det muligt at kortlægge om ændringerne i DNA’et skyldes en reel mutation eller om det blot er skadet DNA.

Fordi enzymet udelukker det skadede DNA, kræver teknikken mere genmateriale for at kortlægge genomet

»Man skal bruge mere, men det er så lidt. Processen er utroligt følsom, så i praksis kommer det ikke til at betyde så meget,« siger Eske Willerslev, professor på Statens Naturhistoriske Museums afdeling for Evolutionsbiologi.

Han har sammen med ph.d.-studerende Morten Rasmussen opnået international anerkendelse på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature og i flere store internationale medier, som BBC og Reuters.

»Det er fantastisk. Det er en dream come true, når man får forsiden på Nature. Man kan jo ikke bede om mere,« siger Eske Willerslev.

Der er lang vej fra at kortlægge et genom til at uddøde racer kan vandre omkring på Jorden. Den ph.d.-studerende Morten Rasmussen kommenterer i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet på muligheden.

»Det er langt fra Frankensteins monster, som vi har skabt ved at stykke genomet sammen fra et uddødt menneske. Man kan sammenligne vores arbejde med, at vi nu har tegningen over et hus, men vi ved stadig væk ikke, hvordan huset skal bygges,« understreger Morten Rasmussen.