Forskere på IT Universitet i København er med i et nyt stort EU-projekt, der skal udvikle et system, der kan advare om, at maniodepressive er ved at få det dårligere.

De syge skal udstyres med sensorer, der kan fortælle, at der er et manisk eller depressivt anfald på vej. Blandt andet skal der arbejdes med en aktivitetsmonitor, der skal sidde på håndleddet.

Aktivitetsmonitoren skal blandt andet indeholde en 3D- accelerometer, et gyrometer og måle hudens temperatur, da en maniodepressivs aktivitetsniveau ofte falder, når et anfald er på vej. En håndledssensor med mikrofon er også med på ide-listen, fordi et tegn på, at det går ned ad bakke, er, at den sociale interaktion falder. En hypotese er derfor, at mindre snak kan være en målbar indikator.

Herudover skal der udvikles en sok med en integreret sensor, fordi ledningsevnen på overfladen af hænder og fødder kan være en indikator på stress. En sidste sensor skal måle på hjernens elektriske aktivitet – en såkaldt EEG.

Hvem skal advares?
For at bruge målingerne udvikler forskerne en algoritme, der kan forudsige skift hos den maniodepressive. Dataopsamlingen, algoritmen og så videre skal køre på patientens mobiltelefon.

»Algoritmens forudsigelser kan for eksempel føre til, at der gives en besked til den maniodepressive selv, så han for eksempel kan søge læge eller ændre i sin medicin. Et alternativ er, at der for eksempel laves et alarmsystem hos lægen, som får direkte informationer fra målingerne,« siger en af de danske deltagere, Jakob Bardram, der er professor på IT-Universitetet.

Denne del står de danske deltagere i projektet for. De skal i samarbejde med en række læger og patienter finde ud af, hvad der er smartest at stille op med de opsamlede data og eventuelle advarsler.

Store udgifter til psykiatrien
EU søgte projekter på området efter, at der kom fokus på, hvor store udgifter der i sundhedssystemet går til og kommer til at gå til psykiske lidelser i fremtiden.

Og maniodepressiv sindslidelse er en almindelig lidelse med forandringer i sindsstemningen i form af abnorm opstemthed (mani) eller nedtrykthed (depression). Anfaldene kan kræve hospitalsindlæggelse, og effektiv behandling kan afkorte anfaldenes varighed. Efter en endt sygdomsperiode er sandsynligheden for, at patienten må indlægges igen, dog op til 90 procent.

Det er derfor vigtigt at opdage ændringer tidligt, så der kan gribes ind, påpeger Jakob Bardram.

»På denne måde kan vi forhåbentligt mindske behovet for hospitalsindlæggelse, og sandsynligheden for tilbagevenden af anfald,« siger han.

Test i Danmark, Østrig og Italien
Projektet varer tre år og i sidste ende skal systemet afprøves og evalueres i en større test med en række patienter på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og på psykiatriske hospitaler i Østrig og Italien.

»Herefter står vi i den klassiske situation; forskningen er ovre og har leveret den første prototype. Så er det er op til virksomhederne at finde ud af om der er nogen, der kan se, at de kan tjene penge på det og vil gøre det til et produkt,« siger Jakob Bardram.

EU-projektet involverer 12 partnere: 4 virksomheder, 3 hospitaler, og 5 universiteter.