Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Byggeri  /  Tyske brandfolk skovler sne ned fra sportshallernes tage
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Tyske brandfolk skovler sne ned fra sportshallernes tage

Tyskland har ligesom Danmark haft en del tagkollaps, og myndighederne tager efter en ulykke i 2006 sikkerheden dødsensalvorligt. Adskillige sportshaller har været lukket, indtil sneen var fejet ned af tagene.

Af Magnus Bredsdorff,  tirsdag 09. feb 2010 kl. 17:08

Tyskerne har langt frem glemt ulykken i 2006, hvor taget over en skøjtehal i den sydtyske by Bad Reichenhall brast sammen under snemasserne. 15 blev dræbt, 34 kvæstede, og myndighederne har siden ført retssager mod de ansvarlige ingeniører.

De samme myndigheder har ikke taget chancer, efter at sneen denne vinter har væltet ned over Europas folkerigeste land i mindst samme mængder som herhjemme.

Adskillige tyske medier beretter, at sportshaller og skoler flere steder i landet var lukket i perioder i sidste uge. For eksempel lukkede myndighederne i Wuppertal ganske enkelt alle 100 haller i byen, da sneen var faldet i sidste uge. Først, da en statiker havde gennemgået alle bygninger, blev de åbnet igen.

Mange andre steder har de lokale brandmænd været ude med sneskovlen. De er blevet kommanderet op på de tyske hal-tage for at skovle sneen ned. Det skete allerede først i sidste uge, da der var udsigt til tøvejr, som ville få sneens vægt til at stige.

Det gælder for eksempel i færgebyen Rostock ved Østersøen, hvor kommunen krævede taget på 27 haller ryddet.

Også lige syd for den jyske grænse, i Flensborg, krævede myndighederne indsats. Her var det de 10.000 kvadratmeter tag på byens indkøbscenter, som skulle skovles fri for sne.

Der er ikke beretninger om alvorlige ulykker på grund af sammenstyrtede tage i det nordlige Tyskland, men generelt fortæller de tyske medier om samme type sammenstyrtede tage som herhjemme. Det vil hovedsageligt sige flade tage, herunder lagerbygninger.

Den mest omtalte sammenstyrtning fandt sted byen Atterdorn ikke langt fra Wuppertal, hvor hallerne blev lukket. Her styrtede en erhvervsbygning sammen under snemasserne. Dele af bygningen faldt ned over en parkeret bil, hvor en 59-årig mand blev klemt inde og svært kvæstet.

RSS Kommentarer (8)
avatar Af Morten Pedersen, 09.02.2010 kl 20:17
Stiger sneens vægt virkelig i tøvejr, eller er det ikke bare volumen som bliver mindre så massefylden stiger ? (m.a.o. der er 200 kg sne på taget til at starte med, efter det bliver tøvejr er der stadig 200 kg sne, det fylder bare væsentlig mindre)
avatar Af Thomas Scherrer, 09.02.2010 kl 20:37
noget tyder på at ingeniøre har undervurderet vægten og mængden, og på den måde fået godkendt designs der jo så senere viser sig ikke at kunne holde, uheldigt
Det kan også være at tekniske retningslinjer dvs krav til tage bør justeres lidt op, sådan at dette ikke sker igen og igen, lære vi menesker bedst af vores egne fejl ? eller af andres ?
avatar Af Thomas Green, 09.02.2010 kl 21:01
Stiger sneens vægt virkelig i tøvejr


Naturligvis gør den ikke det. Der er den masse som er landet minus det der er fløjet væk.
Nu afhænger tendensen til at flyve væk imidlertid af densiteten og tøsne bliver dermed hvor det er.
Yderligere betyder den mindre volumen at sneen kan passes mere kompakt i forbydninger og læzoner så det kan hobes mere op.

Forestil dig at når sne lander på taget så bliver det tryllet om til en mængde sand med samme masse. Gentag det et par gange og se hvilken masse der til sidst ligger fast på taget.
Jeg ønsker blot at henvise til denne artikel og med et svar, som giver en anden vinkel:

http://ing.dk/artikel/102593-e...tsne

Sagen er, at sneen bl.a. kan "opsamle" vand i regnvejr eller kondensere luftens fugtighed i tøvejr og det kan øge vægten.
Hvornår fiser det ind, at luftfugtigheden kan være ekstrem høj selv i frostvejr (-5 Cgrader & 95% Rfugt målt her forleden)

I nattens løb nedkøles sneen, og når temperaturen så stiger i luften så kondenserer fugten inde i sneen selv om det stadig er frostvejr udenfor.
Hvornår fiser det ind, at luftfugtigheden kan være ekstrem høj selv i frostvejr (-5 Cgrader & 95% Rfugt målt her forleden)
Hmm - har du helt styr på begrebet "relativ luftfugtighed"? At påstå at 95% relativ fugtighed ved -5 C er "extremt høj" kræver et ret besynderligt udgangspunkt. For et hurtigt overblik, se
http://en.wikipedia.org/wiki/F....png
fra
http://en.wikipedia.org/wiki/R...dity

Går man fra -10 C til -5 C i løbet af formiddagen, stiger fugtmængden ved 100% mætning fra ca. 2 g vand til ca. 3 g vand per kilo luft. Et kilo tør luft er ~750 l (runde tal). Så en snedrive på 1 m3 med 100% porøsitet vil kunne øges ismassen med ~1,3 g - uden aktiv transport. Så kan man lægge en diffusion af "varm" -5 C luft oveni, men ærligt talt har jeg svært ved at se tage styrte samme med disse størrelsesordner.
Det har du da ret i - det med kurverne. Det er derfor "folk" tror der ingen fugt er om vinteren. Det er forkert.

Er det slet ikke sevet ind, at der er observeret næsten massiv is på de sammenstyrtede tage?
(frit efter en byggesagkyndig fra Nordjylland)

Jeg refererer til tal hentet lokalt fra DMI´s målestationer, så det kan du vist ikke pille ved.
Det er vist en OM´er fra din side. ;-)
Er det slet ikke sevet ind, at der er observeret næsten massiv is på de sammenstyrtede tage?
Selvfølgelig er der da det og det har intet med luftfughed at gøre. Det er bare en konsekvens af gentagende tø-frys-tø cykler eller underafkølet regn oven på sne.

Du må komme med nogle dokumenterbare tal og en model for din fugtteori. Enhver kan se, der ikke er fugtmasse nok i frostluft til at det kan batte nogetsomhelst. 95% luftfugtighed ved -5 C har bare en utrolig lille masse, ikke?

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »