Abonnement | Annonceinfo | Advertising | KrakTeknik | Ingeniør-job - Jobfinder.dk | Messer | Om Ingeniøren
JOBFINDER
- Bornholms Regionskommune
Chef til teknik- og forsyningsområdet Genopslag - Microchip Recruitment
Field Applications Engineer - Microchip Recruitment
Field Sales Engineer - Microchip Recruitment
Senior Field Sales Engineer
- Nyhedsbrev
- Tilmeld dig og vind en Nintendo Wii.
Hvad mener du?
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?
Ødelagt søkabel til Bornholm er repareret: Læs her hvordan
Bornholm er igen kabelfast med Sverige og de private vindmøller får igen lov til at levere til nettet.
Et nyt kabel til forbindelsen mellem Bornholm og Sverige blev sejlet ud i Østersøen på kabelskibet Cable One fra dykkerfirmaet JD-Contractors
Sådan blev kablet til Bornholm lappet sammen
Vedligeholdelseschef for kabler hos energinet.dk Kim Kongstad fortæller her hvordan kablet blev repareret:
Kablet ligger som tre ledere med cirka 500 meter imellem hver. Fejlen blev lokaliseret ved at sende pulser ud gennem kablet fra Sverigesiden.
Det viste sig at være det nordøstlige leder, som var blevet revet over. De andre to ledere var ikke berørt. Dykkere og undervandsfartøjer fra dykkerfirmaet JD-Contractors filmede stedet og man kunne se at der var spor efter et anker i havbunden.
Da kablet ikke er vandtæt i langsgående retning, skulle hele stykket mellem to muffer klippes ud og erstattes. Afstanden mellem mufferne er 2 km og et stykke reservekable fra Energinet.dk's lager i Brøndby blev fragtet til Ystad.
Herefter blev det sejlet ud med kabelskibet Cable One. Selve muffearbejdet forgik på prammen Marcos. Da bølgerne ikke må være for høje, ventede man i 9 dage før teknikere fra kabelleverandøren NKT, endelig kunne gå i aktion. Torsdag i sidste uge var vejret helt rigtigt og hele operationen var overstået i løbet af 3,5 døgn.
Vedligeholdelseschef for kabler hos energinet.dk Kim Kongstad fortæller her hvordan kablet blev repareret:
Kablet ligger som tre ledere med cirka 500 meter imellem hver. Fejlen blev lokaliseret ved at sende pulser ud gennem kablet fra Sverigesiden.
Det viste sig at være det nordøstlige leder, som var blevet revet over. De andre to ledere var ikke berørt. Dykkere og undervandsfartøjer fra dykkerfirmaet JD-Contractors filmede stedet og man kunne se at der var spor efter et anker i havbunden.
Da kablet ikke er vandtæt i langsgående retning, skulle hele stykket mellem to muffer klippes ud og erstattes. Afstanden mellem mufferne er 2 km og et stykke reservekable fra Energinet.dk's lager i Brøndby blev fragtet til Ystad.
Herefter blev det sejlet ud med kabelskibet Cable One. Selve muffearbejdet forgik på prammen Marcos. Da bølgerne ikke må være for høje, ventede man i 9 dage før teknikere fra kabelleverandøren NKT, endelig kunne gå i aktion. Torsdag i sidste uge var vejret helt rigtigt og hele operationen var overstået i løbet af 3,5 døgn.
Søndag klokken 22:15 blev 60 kV-kablet mellem Bornholm og Sverige spændingssat. Efter en testperiode på godt 24 timer, var kabler mandag aften klokken 22:27 klar til igen at udveksle energi.
Siden kablet den 10. januar blev ødelagt af et anker, har øen været elektrisk isoleret fra omverdenen. Det har betydet, at al el skulle produceres på kraftværket i Rønne.
De store private vindmøller fik umiddelbart efter kabelbruddet besked på at stå stille, men administrerende direktør for Østkraft, Poul Sonne-Pedersen oplyser, at det har været muligt at tillade en begrænset produktion fra møllerne:
»Vi har haft en rigtig god dialog med vindmølleejerne, og i perioder har møller haft mulighed for at producere, hvis vores driftsvagt fandt det forsvarligt,« siger han.
Poul Sonne-Pedersen glæder sig over at reparationen af kablet er sket så forholdsvis hurtigt. Det kræver nemlig mindst to hele døgn, hvor bølgerne ikke overstiger én meter, for at kabelskibet kan operere i Østersøen.
Hele perioden med ø-drift har forløbet fint for øen, som på trods af begyndende hav-is har fået leverancer af kul og olie.
- Læs også
- Efter kabelbrud - Bornholm: Vi er verdensmestre i ø-drift (12/1 2010)
- Skib river Bornholmerkabel i stykker (11/1 2010)
RSS
Kommentarer (15)
Da kablet ikke er vandtæt i langsgående retning
Må vi lige få en forklaring ??
|
Betragt kablet som et rør med en ledning indeni. Når der går hul på røret, så har vandet frit spil hen til nærmeste muffe - i begge retninger (sverige / bornholm). Det defekte kabel skal derfor skiftes på hele strækningen mellem to muffer.
Min hustru havde engang en onkel, der var leder af Fynsværket. Jeg spurgte ham hvordan man fik alle de mange generatorer til at gå i takt, så de ikke kom ud af fase. Han sagde, at de slet ikke kunne lade være med at være i fase - lidt ligesom når passagerene(generator) i en bus(strømmen) skubber den. Selv et barn skubber med samme fart som Arnold Schw. Hvorfor kan man så ikke bare lade vindmøllerne køre løs, da kablet gik i stykker? Jeg beklager hvis det er selvindlysende, jer er kun gammel fysiklærer!!
Kablet ligger som tre ledere med cirka 500 meter imellem hver.Og det var kun det nordøstlige kabel der var revet over.
Hvorfor kan man ikke trække lidt strøm på de to kabler der ikke fejler noget?
Kablet er delt i 3 dele, og kun et af kabeldelene var beskadiget. Der er ikke tale om 3 kabler
Hvorfor kan man ikke trække lidt strøm på de to kabler der ikke fejler noget?
Fordi det er et balanceret 3-fase system uden 0. Det dur ikke med kun 2 faser.
Bent.
Hej Erik
Det skyldes, at el skal forbruges i samme øjeblik det bliver produceret. Med andre ord skal produktion og forbrug på Bornholm være i balance. Så hvis vindmøllerne bare producerer derudaf, så skal kraftværket i Rønne stå for at balancere produktionen - og det er svært. Man kan ikke bare køre et kraftværk op og ned lige så hurtigt som vindmøllerne ændre produktion. Sådan er det for alle elektriske systemer, men jo større systemet er, jo flere produktionsenheder er der om at klare opgaven.
Det er derfor at kablet til Sverige er så godt for Bornholm (ud over en masse andre fordele), for det holder systemet i balance helt automatisk.
Det skyldes, at el skal forbruges i samme øjeblik det bliver produceret. Med andre ord skal produktion og forbrug på Bornholm være i balance. Så hvis vindmøllerne bare producerer derudaf, så skal kraftværket i Rønne stå for at balancere produktionen - og det er svært. Man kan ikke bare køre et kraftværk op og ned lige så hurtigt som vindmøllerne ændre produktion. Sådan er det for alle elektriske systemer, men jo større systemet er, jo flere produktionsenheder er der om at klare opgaven.
Det er derfor at kablet til Sverige er så godt for Bornholm (ud over en masse andre fordele), for det holder systemet i balance helt automatisk.
@Peter Hansen - Er det så et 1 km. bredt kabel? Eller hvad mener du? Det er da 3 en-leder kabler, der ligger med 500 m imellem sig - bl.a. for at undgå kapacitans imellem de 3 faser.
Hvorfor kan man ikke trække lidt strøm på de to kabler der ikke fejler noget?
Fordi det er et balanceret 3-fase system uden 0. Det dur ikke med kun 2 faser.
Bent.
Det er jeg helt klar over, og det svar var jeg selv ude om.
Svaret er formentlig at det tager længere tid at finde en alternativ måde at udnytte de 2 gode kabler, end det tager at udbedre fejlen.
Sådan et kabel der ligger i stærk strøm på op til 60m vand, hvor længe kan man blive ved at trække det op og sætte en lus i, er det ikke ved at være 30år gammelt?
Sådan et kabel der ligger i stærk strøm på op til 60m vand, hvor længe kan man blive ved at trække det op og sætte en lus i, er det ikke ved at være 30år gammelt?
Jeg fandt hvor jeg havde set det:
http://www.nkt.dk/highlights/d....pdf
Den aktuelle søkabelforbindelse er en NKT leverance, der var blevet sat i drift den 2. september 1980 af H.M. Dronning Margrethe med ordene ”Så vil jeg med et tryk på en knap håbe, at el under vandet giver lys over landet”. Og det har det gjort lige siden - sådan næsten da.
Det er kun her i Australien at jeg har set at man endnu har enkelte områder med 2-wire, 3-phase HV (High Voltage) eldistribution, men med retur i jord. Det kan altså naturligvis lade sig gøre, men det vil kræve en del modifikationer før et eksisterende 3-leder system kan blive tilpasset MHT spændinger og beskyttelse.
Og hvis vi rent hypotetisk beslutter, at det defekte kabel var væk for altid, hvad ville så være bedste udnyttelse af de sidste 2 kabler?
1) AC i modfase 120kV
2) AC med det ene kabel som 0, 60kv
3) DC dobbelt med stålarmeringen som 0
4) DC med det ene kabel til returstrøm.
Hvad kan en kreativ ing få op at køre hvis der er tid og penge nok, men du må kun bruge de 2 kabler?
1) AC i modfase 120kV
2) AC med det ene kabel som 0, 60kv
3) DC dobbelt med stålarmeringen som 0
4) DC med det ene kabel til returstrøm.
Hvad kan en kreativ ing få op at køre hvis der er tid og penge nok, men du må kun bruge de 2 kabler?
Husk, at der ikke er stålarmering. Da det er énlederkabler, er armeringen udført i aluminium. Det reducerer induktive strømme i kappen, men gør også kablerne svagere rent fysisk.
Kabler er, ifølge Kim kongstad, et "førstegenerations PEX-kabel". I dag ville man have lavet det som et trelederkabel med stål armering.
Kabler er, ifølge Kim kongstad, et "førstegenerations PEX-kabel". I dag ville man have lavet det som et trelederkabel med stål armering.
5) DC +/- 120 kV med jorden som returleder
Der er et billede af et overskåret kabel, der viser at der er meget mere armering end der er kobber i kernen, og på side 4 kan man se et kabel efter kontakt med et skibsanker.
http://www.nkt.dk/highlights/d....pdf
Da artiklen handler om sidst bornholmerkablet blev rykket over, må det være originalbilleder af kablet.
Mit spørgsmål er hypotetisk og går på hvordan to 30 år gamle kabler kan udnyttes, men nu du nævner at de er fysisk svage, hvor længe kan de holde?
Til næste gang et anker kommer forbi er ikke et svar, jeg forudsætter at skibtrafikken fiskere og ubåde lader kablerne ligge i fred.
http://www.nkt.dk/highlights/d....pdf
Da artiklen handler om sidst bornholmerkablet blev rykket over, må det være originalbilleder af kablet.
Mit spørgsmål er hypotetisk og går på hvordan to 30 år gamle kabler kan udnyttes, men nu du nævner at de er fysisk svage, hvor længe kan de holde?
Til næste gang et anker kommer forbi er ikke et svar, jeg forudsætter at skibtrafikken fiskere og ubåde lader kablerne ligge i fred.
Seneste nyt
Banditten får en chip i nakken (2 minutter siden)- Klimadebat: Hvad kan vi blive enige om? (5 minutter siden)
- Intelligente elmålere bombet tilbage af nyt lovforslag (54 minutter siden)
- Spørg Læserne: Hvor kommer luften i varmtvandsradiatorer fra? (1 time siden)
- Massivt pres fra magtfuld kæmpelobby for bro over Kattegat (3 timer siden)
- Det her bliver stort: Hjemmelavede, selvreplikerende 3D-printere (3 timer siden)
- Eksplosion på Mærsk-skib afslører alvorlige sikkerhedsproblemer (3 timer siden)
- Forsvaret i ny skandale: Transportfly til 700 mio. må ikke flyve (3 timer siden)
- Nu kommer den akustiske laser langt om længe (6 timer siden)
- Påvirker netkablet lyden? (6 timer siden)
- Bootloader burning? (2 dage siden)
- 3 Vejs PVC eller lign. kugle hane. (3 dage siden)
- Hvorfor skal det være så svært? (4 dage siden)
- Thoriumvejen (5 dage siden)
- En nukleær fremtid (9 dage siden)
- Røg- og lugtsensorer (10 dage siden)
- Arduino-præsentation (10 dage siden)
- IR-føler blues (11 dage siden)
- Konkurrence: Vis dit værksted, vind Arduino-klon (11 dage siden)
- USB/SDCC kode til PIC18F28J50 (13 dage siden)
Seneste gruppeaktivitet
Rank 2009Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.
Interaktivt kort med brancher og topliste »
Alle 800 virksomheder sorteret »
