/energi

Ødelagt søkabel til Bornholm er repareret: Læs her hvordan

Bornholm er igen kabelfast med Sverige og de private vindmøller får igen lov til at levere til nettet.

Klik for at se billedet i stort

Et nyt kabel til forbindelsen mellem Bornholm og Sverige blev sejlet ud i Østersøen på kabelskibet Cable One fra dykkerfirmaet JD-Contractors


Sådan blev kablet til Bornholm lappet sammen

Vedligeholdelseschef for kabler hos energinet.dk Kim Kongstad fortæller her hvordan kablet blev repareret:





Kablet ligger som tre ledere med cirka 500 meter imellem hver. Fejlen blev lokaliseret ved at sende pulser ud gennem kablet fra Sverigesiden.




Det viste sig at være det nordøstlige leder, som var blevet revet over. De andre to ledere var ikke berørt. Dykkere og undervandsfartøjer fra dykkerfirmaet JD-Contractors filmede stedet og man kunne se at der var spor efter et anker i havbunden.




Da kablet ikke er vandtæt i langsgående retning, skulle hele stykket mellem to muffer klippes ud og erstattes. Afstanden mellem mufferne er 2 km og et stykke reservekable fra Energinet.dk's lager i Brøndby blev fragtet til Ystad.




Herefter blev det sejlet ud med kabelskibet Cable One. Selve muffearbejdet forgik på prammen Marcos. Da bølgerne ikke må være for høje, ventede man i 9 dage før teknikere fra kabelleverandøren NKT, endelig kunne gå i aktion. Torsdag i sidste uge var vejret helt rigtigt og hele operationen var overstået i løbet af 3,5 døgn.


Læs også

Af Bjørn Godske, tirsdag 09. feb 2010 kl. 12:59

Søndag klokken 22:15 blev 60 kV-kablet mellem Bornholm og Sverige spændingssat. Efter en testperiode på godt 24 timer, var kabler mandag aften klokken 22:27 klar til igen at udveksle energi.

Siden kablet den 10. januar blev ødelagt af et anker, har øen været elektrisk isoleret fra omverdenen. Det har betydet, at al el skulle produceres på kraftværket i Rønne.

De store private vindmøller fik umiddelbart efter kabelbruddet besked på at stå stille, men administrerende direktør for Østkraft, Poul Sonne-Pedersen oplyser, at det har været muligt at tillade en begrænset produktion fra møllerne:

»Vi har haft en rigtig god dialog med vindmølleejerne, og i perioder har møller haft mulighed for at producere, hvis vores driftsvagt fandt det forsvarligt,« siger han.

Poul Sonne-Pedersen glæder sig over at reparationen af kablet er sket så forholdsvis hurtigt. Det kræver nemlig mindst to hele døgn, hvor bølgerne ikke overstiger én meter, for at kabelskibet kan operere i Østersøen.

Hele perioden med ø-drift har forløbet fint for øen, som på trods af begyndende hav-is har fået leverancer af kul og olie.



09. feb 2010 kl 13:57

Søren Lund

Retningsbestemt tæthed ?


Da kablet ikke er vandtæt i langsgående retning

Må vi lige få en forklaring ??


09. feb 2010 kl 14:12

Claus Hillker

Re: Retningsbestemt tæthed ?

Betragt kablet som et rør med en ledning indeni. Når der går hul på røret, så har vandet frit spil hen til nærmeste muffe - i begge retninger (sverige / bornholm). Det defekte kabel skal derfor skiftes på hele strækningen mellem to muffer.


09. feb 2010 kl 16:07

Erik Jønsson

Gå i takt!

Min hustru havde engang en onkel, der var leder af Fynsværket. Jeg spurgte ham hvordan man fik alle de mange generatorer til at gå i takt, så de ikke kom ud af fase. Han sagde, at de slet ikke kunne lade være med at være i fase - lidt ligesom når passagerene(generator) i en bus(strømmen) skubber den. Selv et barn skubber med samme fart som Arnold Schw. Hvorfor kan man så ikke bare lade vindmøllerne køre løs, da kablet gik i stykker? Jeg beklager hvis det er selvindlysende, jer er kun gammel fysiklærer!!


09. feb 2010 kl 16:56

Benny Olsen

Helt i sort.

Kablet ligger som tre ledere med cirka 500 meter imellem hver.
Og det var kun det nordøstlige kabel der var revet over.

Hvorfor kan man ikke trække lidt strøm på de to kabler der ikke fejler noget?


09. feb 2010 kl 17:13

Peter Hansen

Re: Helt i sort.

Kablet er delt i 3 dele, og kun et af kabeldelene var beskadiget. Der er ikke tale om 3 kabler


09. feb 2010 kl 17:19

Bent Andersen

Re: Helt i sort.

Hvorfor kan man ikke trække lidt strøm på de to kabler der ikke fejler noget?

Fordi det er et balanceret 3-fase system uden 0. Det dur ikke med kun 2 faser.

Bent.


09. feb 2010 kl 17:33

avatar

Bjørn Godske

Re: Gå i takt!

Hej Erik

Det skyldes, at el skal forbruges i samme øjeblik det bliver produceret. Med andre ord skal produktion og forbrug på Bornholm være i balance. Så hvis vindmøllerne bare producerer derudaf, så skal kraftværket i Rønne stå for at balancere produktionen - og det er svært. Man kan ikke bare køre et kraftværk op og ned lige så hurtigt som vindmøllerne ændre produktion. Sådan er det for alle elektriske systemer, men jo større systemet er, jo flere produktionsenheder er der om at klare opgaven.

Det er derfor at kablet til Sverige er så godt for Bornholm (ud over en masse andre fordele), for det holder systemet i balance helt automatisk.


09. feb 2010 kl 19:22

avatar

Michael Deichmann

Re: Re: Helt i sort.

@Peter Hansen - Er det så et 1 km. bredt kabel? Eller hvad mener du? Det er da 3 en-leder kabler, der ligger med 500 m imellem sig - bl.a. for at undgå kapacitans imellem de 3 faser.


09. feb 2010 kl 21:10

Benny Olsen

Re: Re: Helt i sort.

Hvorfor kan man ikke trække lidt strøm på de to kabler der ikke fejler noget?

Fordi det er et balanceret 3-fase system uden 0. Det dur ikke med kun 2 faser.

Bent.

Det er jeg helt klar over, og det svar var jeg selv ude om.

Svaret er formentlig at det tager længere tid at finde en alternativ måde at udnytte de 2 gode kabler, end det tager at udbedre fejlen.

Sådan et kabel der ligger i stærk strøm på op til 60m vand, hvor længe kan man blive ved at trække det op og sætte en lus i, er det ikke ved at være 30år gammelt?


09. feb 2010 kl 21:31

Benny Olsen

El under vandet giver lys over landet.

Sådan et kabel der ligger i stærk strøm på op til 60m vand, hvor længe kan man blive ved at trække det op og sætte en lus i, er det ikke ved at være 30år gammelt?

Jeg fandt hvor jeg havde set det:
http://www.nkt.dk/highlights/d....pdf
Den aktuelle søkabelforbindelse er en NKT leverance, der var blevet sat i drift den 2. september 1980 af H.M. Dronning Margrethe med ordene ”Så vil jeg med et tryk på en knap håbe, at el under vandet giver lys over landet”. Og det har det gjort lige siden - sådan næsten da.


10. feb 2010 kl 00:13

Re: Re: Re: Helt i sort.

Det er kun her i Australien at jeg har set at man endnu har enkelte områder med 2-wire, 3-phase HV (High Voltage) eldistribution, men med retur i jord. Det kan altså naturligvis lade sig gøre, men det vil kræve en del modifikationer før et eksisterende 3-leder system kan blive tilpasset MHT spændinger og beskyttelse.


10. feb 2010 kl 11:51

Benny Olsen

Kreativ løsning?

Og hvis vi rent hypotetisk beslutter, at det defekte kabel var væk for altid, hvad ville så være bedste udnyttelse af de sidste 2 kabler?

1) AC i modfase 120kV
2) AC med det ene kabel som 0, 60kv
3) DC dobbelt med stålarmeringen som 0
4) DC med det ene kabel til returstrøm.

Hvad kan en kreativ ing få op at køre hvis der er tid og penge nok, men du må kun bruge de 2 kabler?


10. feb 2010 kl 12:19

avatar

Bjørn Godske

Re: Kreativ løsning?

Husk, at der ikke er stålarmering. Da det er énlederkabler, er armeringen udført i aluminium. Det reducerer induktive strømme i kappen, men gør også kablerne svagere rent fysisk.

Kabler er, ifølge Kim kongstad, et "førstegenerations PEX-kabel". I dag ville man have lavet det som et trelederkabel med stål armering.


10. feb 2010 kl 12:39

Per Tolbøll

Re: Kreativ løsning?

5) DC +/- 120 kV med jorden som returleder


10. feb 2010 kl 12:58

Benny Olsen

Re: Re: Kreativ løsning?

Der er et billede af et overskåret kabel, der viser at der er meget mere armering end der er kobber i kernen, og på side 4 kan man se et kabel efter kontakt med et skibsanker.
http://www.nkt.dk/highlights/d....pdf

Da artiklen handler om sidst bornholmerkablet blev rykket over, må det være originalbilleder af kablet.

Mit spørgsmål er hypotetisk og går på hvordan to 30 år gamle kabler kan udnyttes, men nu du nævner at de er fysisk svage, hvor længe kan de holde?

Til næste gang et anker kommer forbi er ikke et svar, jeg forudsætter at skibtrafikken fiskere og ubåde lader kablerne ligge i fred.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk