Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Energi & miljø  /  Varmeblæsere bankede januars elforbrug i vejret
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Varmeblæsere bankede januars elforbrug i vejret

Både elovne og varmeblæsere blev fundet frem til forsvar mod januarkulden og gav et elforbrug i København og Nordsjælland i januar, der ikke er set siden 2006. Også gasforbruget røg i vejret.

Af Thomas Djursing,  tirsdag 09. feb 2010 kl. 10:20

Istapperne i København og Nordsjælland hænger som symboler på en januar, hvor kunderne i DONG Energys forsyningsområde brugte mere el i januar 2010 end i januar de seneste fem år.

Det er især supplerende varmekilder som for eksempel varmeblæsere og elovne, der har fået elforbruget så meget i vejret, at det svarer til ekstra 7.000 husstande i forhold til en normal januar. Og det er på trods af, at vi befinder os midt i en finanskrise, der lægger en dæmper på forbruget.

»Generelt er vores kunder meget opmærksomme på at spare på energien og undgå overflødigt elforbrug, bl.a. til stand by. Men når kulden rammer os som i sidste måned, så bliver der skruet op,« fortæller salgs- og marketingdirektør Bo Lundberg i en pressemeddelelse.

Den stigende efterspørgsel har været med til at presse spotprisen på el. Men det smitter ikke af på boligkundernes elpris her og nu, konstaterer Dong Energy:

»Prisstigningerne på den nordiske energibørs påvirker udelukkende erhvervskunder med timemålere, og dem er der ikke ret mange af. De fleste virksomheder og kommuner sikrer deres elindkøb via langsigtede aftaler,« siger Bo Lundberg.

Kold januar giver ekstra gasudgift på 600 kroner
For naturgaskunderne betyder den kolde januar også et ekstra greb i pengepungen. I forhold til et normalt år giver januar en ekstraudgift på cirka 600 kroner, inklusiv transport og afgifter, for en typisk gasforbrugende parcelhuskunde med et gennemsnitligt årsforbrug på cirka 1.600 m3 naturgas.

En typisk naturgasforbruger har i gennemsnit brugt 106 m3 naturgas mere i januar i år i forhold til januar 2008 og 57 m3 mere end i januar 2009. Med dagens gaspris vil en parcelhuskunde skulle betale knap 400 kr. mere for forbruget i januar måned i år i forhold til januar 2008 og ca. 200 kr. mere i forhold til januar 2009.

RSS Kommentarer (4)
Skulle lige kigge på forbruget - og ser at Bornholmskablet må være kommet i drift igen.

http://www.energinet.dk/Integr....swf

- Søren
Jeg ligger på normalforbrug af el, og det har jeg gjort siden 1981,
Da jeg for 9 år siden skulle have lagt nyt gulv i bryggers/fyrrum, stillede jeg oliefyr med varmeunit ud i indkørslen, på en palle og pakkede den ind i plastik, og installerede en 30l elvandvarmer midlertidigt.

Projektet var planlagt til at vare fra midt i august til senest sidst i oktober, så fyret kunne sluttes til igen inden fyringssæsonen kom for godt igang.

Selvfølgelig løb jeg ind i problemer, så projektet trak ud, og hele november gik inden jeg kunne slutte fyret til.

Da vi havde småbørn i huset, måtte jeg ud og låne 4 varmeblæsere, som endte med at køre næste kontinuerligt.

Udover så mange sikringer at jeg holdt op med at tælle dem, kostede det næsten 5.000 kWh ekstra strøm, inden jeg kunne slutte fyret til og aflevere blæserne.

Det mest pinagtige er, at ekstraregningen for el kunne have finansieret halvdelen af en luft-luft varmepumpe i stedet, som ville have været noget billigere at fyre rummene op med, end at bruge oliefyret!

Hmm - når det var sÅ koldt, mon så ikke COP-værdien på L-L-pumpen ville have været under 2. I så fald vil det da være billigere med oliefyret.
Man kan da også tage en ALTRA Højtryks Gasogen ADPS PRO 2009 der kan komme op på 94% i virkningsgrad og fyres med træ-kul-koks-affaldstræ-træpiller-granulat (måske korn).
Så er vi nede på halvdelen af olieprisen (og mindre). Køber du en container brænde er prisen vist på under 300 kr/rummeter.

Så er det HELT til grin med ENS og deres "tiltag".

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »


Eksterne links om klima