Januar slog alle globale varmerekorder
Trods sne og kulde i Danmark har januar slået alle varmerekorder på verdensplan. En El Niño i det tropiske Stillehav og menneskeskabt global opvarmning bærer en del af skylden, mener dansk klimaforsker.
Læs også
-
Global opvarmning er bremset af mindre vanddamp i stratosfæren
-
Klimakommisionens formand til læserne: Vi ved at mennesket påvirker klimaet
Læs mere om
Som dansker skulle man tro, at det var løgn, men målinger viser, at januar måned har været varmere end nogensinde på globalt plan. I hvert fald hvis man tager målinger for de 32 år, det har været muligt at bruge satellitmålinger.
Det er Roy Spencer, vejr- og satellitspecialist hos NASA, der har brugt datasæt fra University of Alabama, Huntsville (UAH), til målingerne. Disse viste, at januar 2010 var 0,72 grader varmere end referenceperioden 1979-1998 og 0,30 grader varmere end i 2009.
Målingerne er foretaget i den nederste del af troposfæren, men professor i geofysik på Niels Bohr-instituttet på Københavns Universitet, Eigil Kaas, mener godt, at der samtidig kan konkluderes på overfladetemperaturen.
»Normalt ligger disse tal meget tæt,« siger Eigil Kaas, som giver to
fænomener skylden for de højere temperaturer, som især er mærkbare i troperne over Stillehavet og bl.a. i det vestlige USA, i Grønland og dele af Rusland.
»Ikke alene har vi en underliggende global opvarmning, men vi ser også et El Niño-fænomen i øjeblikket, som har stor betydning for vejret mange steder,« siger han.
Varme havstrømme øger temperaturen
El Niño er en betegnelse for en varm havstrøm, der tager sit udspring ved Perus kyst, normalt omkring juletid, med to til syv års mellemrum.
Betegnelsen bliver i dag brugt om hele den opvarmning, der finder sted i den østlige del af det tropiske Stillehav.
Effekten er varierende, og foruden en mindre El Niño i 2002, så vi den
seneste helt store udgave i 1997/98, som medførte store ændringer i nedbør og temperatur mange steder på jorden og globalt set gjorde 1998 til et af de varmeste år i nyere tid.
»Det er normalt atmosfæriske vinde, der igangsætter El Niño'en i havet. Usædvanlige vestenvinde i det tropiske stillehav ud for Indonesien medfører, at der igangsættes en serie bølger nede i havet. I løbet af en måneds tid 'rejser' hver bølge over til Sydamerika og giver varmere overfladevand. Når opvarmningen først er sat i gang reagerer atmosfæren med yderligere ændringer i vindene,« siger Eigil Kaas og forklarer videre, at det varmere hav medfører forøget koncentration af vanddamp i atmosfæren.
Den forøgede vanddamp er med til at forstærke opvamningen, fordi vanddamp er en drivhusgas. Den nuværende El Niño blev sat i gang i efteråret og vil ifølge prognoserne klinge af i de kommende måneder.
Atmosfæren og store havområder er varmet godt op nu, og derfor kunne 2010, ifølge Eigil Kaas, sagtens blive varmere end 1998. Men hvad der samlet set vil forårsage rekorden, vil blive vanskeligt at fastslå, siger han.
»Egentlig er denne El Niño langt svagere end den i 1997/98, så der er også andre kræfter, der spiller ind. Og det må være den tiltagende
menneskeskabte drivhuseffekt,« vurderer han.
Danmark 3,2 grader under normalen
Danmark har ikke mærket meget til den øgede temperatur. Faktisk ligger den danske januartemperatur 3,2 grader under normen, og ifølge Eigil Kaas er det i det hele taget svært at forudsige, hvordan en januarmåned vil se ud her til lands.
»I Danmark og mange andre steder på vore breddegrader kommer varme og kulde mere kaotisk og uforudsigeligt. Populært sagt er det varmt i de år, hvor det blæser fra varme egne og, som i år, koldt, når det blæser fra kolde egne nord og øst for os. Generelt er El Niño-påvirkningen af disse vindsystemer svag og vores vejr ”lever derfor mere sit eget liv”,« siger Eigil Kaas.
