Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Byggeri  /  Nu begynder nedrivningen af udskældt busterminal
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Nu begynder nedrivningen af udskældt busterminal

Nedrivningen af busterminalen på Rådhuspladsen i København, der i 14 år har været københavnernes yndlingshadeobjekt, begynder i dag.

Af Birgitte Marfelt,  mandag 08. feb 2010 kl. 17:28

Busterminalen på Rådhuspladsen, der nu rives ned.
Busterminalen på Rådhuspladsen, der nu rives ned.

Den forkætrede busterminal på Rådhuspladsen har huset sin sidste buspassager. Nu starter nedrivningen af den sorte firkant, der må vige for Metrocityringens station.

Men de, der har set frem til at bevidne den traditionelle jernkugle i fuldt sving, bliver skuffede. For bygningen bliver pillet ned, stykke for stykke.

Den sorte glasbygning, der blev opført for godt 10 millioner kroner i kulturåret 1996, var tegnet af Svend Axelsson fra KHR Arkitekter som en del af en samlet renovering af Rådhuspladsen.

Bygningen, der hurtigt fik tilnavnet den sorte firkant, blev allerede fra starten krævet nedrevet af vrede københavnere, som slet ikke syntes, den futuristiske udformning passede til de øvrige bygninger omkring Rådhuspladsen. Andre mente dog, at bygningen ikke i sig selv var grim.

Projektchef Klaus Bodilsen fra nedrivningsfirmaet Tscherning, som skal fjerne bygningen, har ikke selv nogen følelser i klemme:

»Det er en opgave som enhver anden,« siger han, der bruger de første par dage på at omlægge trafik, sætte skilte op og hegne pladsen ind.

»Efter en uges forberedelser begynder vi at tømme terminalbygningen, der løber inde under broen, for installationer, glas og isoleringsmaterialer. Selve bygningen bliver delt i fire sektioner og taget ned med kraner,« forklarer Klaus Bodilsen.

Der bliver fjernet inventar og installationer og etableret flugtveje fra det underjordiske toilet. Og i stedet for jernkuglen, som faktisk sjældent er i brug, fordi den larmer og vanskeliggør styringen af nedbrydningen, bliver bygningen lidt efter lidt demonteret med håndværktøj og småmaskiner, mens større dele bliver frigjort og fjernet med kran, så der er mindst mulig støj og møg. Og så bliver bygningsmaterialerne, der hovedsagelig er stål og glas, lagt i containere og kørt væk til genbrug om natten.

I slutningen af marts er busterminalen jævnet med jorden. Også fundamentet og de underjordiske toiletter skal graves op og hullet fyldes.

Perronen til den kommende metrostation bliver placeret 19 meter nede og trappen ned til perronen etableret i stationens østlige ende over for Vester Voldgade 45-47, orienteret mod Rådhuset. De nye underjordiske toiletter bliver etableret i forbindelse med trappen.

Inden stationen bliver anlagt, skal der omlægges ledninger. Arbejdsarealet til ledningsomlægninger og stationsbyggeri strækker sig fra den midterste af de eksisterende busbaner til midt på Rådhuspladsen.

RSS Kommentarer (17)

Jubii...

avatar Af Claus Wøbbe, 09.02.2010 kl 09:02
og amatøragtig omgang med andres penge... men det er jo en diskussion der blev taget for mange år siden.
der tilsyneladende rigeligt med penge til i DK.
avatar Af Sune Rentow, 09.02.2010 kl 10:00
Vi snakker 10 millioner over 14 år. Det er altså ikke mange penge i forhold til hvad der ellers bruges på offentlig transport.
Det havde formentlig været billigere at leje et lignende antal kvadratmeter ved rådhuspladsen, men jeg tror ikke forskellen er særlig stor.
der tilsyneladende rigeligt med


F.x. DR's Aftenshowet, der konkurrerer med i ugebladene om at sende ligegyldigheder om diverse linselus.

Så slipper vi måske for det også?

- Søren

F.x. DR's Aftenshowet, der konkurrerer med i ugebladene om at sende ligegyldigheder om diverse linselus.

Så slipper vi måske for det også?

- Søren


Nej, de er flyttet til Nyhavn, men det er det ikke blevet bedre af.

Jubii...



Lad os håbe at Rådhuspladsen genskabes som den fine plads det engang var.
En stor, åben, plan, kedelig plads?
En stor, åben, plan, kedelig plads?

Claus, du ville elske Hong Kong ;-)

avatar Af Søren Lund, 09.02.2010 kl 13:30
10 millioner kroner i kulturåret 1996

10 millioner, for 16 års ærgelser og spildt arkitekt-talent, - fordi man er for arrogant til at lytte til sine borgerne!


Jubii...



Lad os håbe at Rådhuspladsen genskabes som den fine plads det engang var.

Mon ikke pladsen efter busterminalen får status "ledig for nyt byggeri" så en eller anden udflippet arkitektven af byrådet, kan få lov at boltre sig? ;-)
Hehe - jeg besøgte Moskva i 1979, og dér kunne de også godt lide åbne pladser :-)
Hehe - jeg besøgte Moskva i 1979, og dér kunne de også godt lide åbne pladser :-)

Var det dig i flyveren ? ;-)

Nu mangler vi jo at se den første parade af strækmarcherende generaler med erigerede atommissiler passere hen over rådhuspladsen! :-D
avatar Af Lars Jensen, 09.02.2010 kl 18:19
Jeg kan faktisk godt lide terminalen.....!!

Hvis den havde ligget i Paris havde vi syntes den var nyskabende og visionær (som feks. Pyramiden i Louvre..), men i kongens Købehavn går den ikke.

Den havde været helt perfekt i stålgrå....
avatar Af Jes Sig Andersen, 09.02.2010 kl 22:44
Ja, vel var den flot, og jeg giver dig ret i den skulle have ligget i Paris, eller et andet sted, hvor det moderne design kunne indpasses harmonisk i en helhed - MEN på rådhuspladsen var terminalen totalt malplaceret og en hån mod det flotte miljø med gamle velbyggede teglstensbygninger, med Nyrops rådhus i spidsen.
Det er desværre en udbredt og ofte kolporteret misopfattelse, at nyt nutidig byggeri i glas og stål er lige så godt som de gamle kobber- og tegltækkede murstenshuse som Rådhuset, Palace Hotel, Utrecht huset og meget mere.
Det er ikke tilfældet, idag ville vi dårligt nok kunne opføre tilsvarende huse, hverken håndværksmæssigt eller økonomisk, og det gør rådhuspladsen til en unik enhed (måske fraregnet DI's halvgrimme bygning ...) der er bevaringsværdig og som bør skånes for diverse moderne islæt, som bedre hører hjemme i forstæderne eller Ørestaden.

Bare en skam at nedrivningen ikke skylden en erkendelse af en grundliggende malplaceret bygning, men derimod nødvendighed af hensyn til en metro nedgang, men anyway.
avatar Af Søren Lund, 10.02.2010 kl 00:44
Ja, vel var den flot, og jeg giver dig ret i den skulle have ligget i Paris, eller et andet sted, hvor det moderne design kunne indpasses harmonisk i en helhed

Har i overvejet, at hvis man ikke havde udvist denne arrogance i byrådet, og besluttet opførelsen uden rigtigt at lytte til borgerne, så kunne den generelle holdning til bygningen have været anderledes positiv.

Der er jo ingen der kan se det flotte i noget man har fået trukket ned over hovedet, af nogle arrogante byrødder.

Jeg kan også se det flotte i at kombinere moderne og klassisk arkitektur, og synes faktisk ikke terminalen faldt grimt ud. Problemet er, at rådhuspladsen bl.a. er den plads hvor "hele" Danmark samles for at fejre begivenheder, som da landsholdet vandt EM i 92, og da de efterfølgende blev hyldet af begejstrede rød/hvidklædte danskere, der fyldte hele pladsen, helt ud i krogene.

Sådan noget gør pladsen til noget særligt, og det kan derfor vække harme vidt og bredt, når man deler den midt over med sådan en bygning.
avatar Af Peter Makholm, 10.02.2010 kl 11:00
Busterminalen er (var) helt klart Rådhuspladsens næstpæneste bygning og har altid givet en fin afgrænsning af pladsen i forhold til hvad en visuelt støjede busholdeplads ville give.

Man skulle langt hellere have revet industriens hus ned eller totalrenoveret Politikkens Hus' facade. De to bygninger er Københavns virkelige øjebæe!

Seneste gruppeaktivitet

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »