/rumfart

Ekspert til læserne: Omstrukturering i Nasa er et fremskridt på langt sigt

Obamas grundlæggende ændringer ved Nasas struktur kan på længere sigt være et fremskridt for rumforskningen, vurderer Thomas A.E. Andersen i et svar til Ingeniørens læsere.

Af Tine Havkrog Brandenborg, torsdag 11. feb 2010 kl. 14:30

»Det er et fremskridt på langt sigt. I dag kan det se ud som et tilbageslag, men jeg mener det er væsentligt at bemærke, at Nasa får FLERE penge som nogle af de eneste på trods af budgetfastfrysninger«

Sådan skriver Thomas A.E. Andersen, der har arbejdet med bemandet rumfart de sidste 18 år hos Damec Research og desuden er blogger og rumskribent på Ingeniøren, i sit svar til Ingeniørens læsere.

I den amerikanske præsident Obamas 2011-budgetforslag droppes Constellation-programmet. I stedet skal Nasa i fremtiden være afhængige af kommercielle firmaer til bemandede opsendelser.

Læs alle Thomas A.E. Andersens svar til Ingeniørens læsere nedenfor

Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Thomas A.E. Andersen

Ikon

Peter Gotthardsen

Vil skrotningen af NASA´s mand på månen projekt, reelt ikke betyde at det næste menneske på månen vil blive en kineser?
Europa og japan kan/vil ikke, rusland har ikke råd og vil Indien risikere et rumkapløb med naboen?

Thomas A.E. Andersen

Det kunne man godt tro. Men bid mærke i at USA/Nasa ikke officielt har droppet Månen som mål, men ”blot” det planlagte Måneprogram kaldet Constellation. Nasa skal bruge den kommende tid til sammen med det Hvide Hus og Kongressen at redefinere Nasa’s nye mål. Den mulige liste for bemandede besøg kan komme til at omfatte både en asteroide, Månen og Mars, eller måske dem alle i rækkefølge.

I dag er der ingen af verdens rumnationer, heller ikke kineserne så vidt man ved, som har en konkret køreplan og finansiering for at sende mennesker til Månen. Men der findes mange hensigts-erklæringer. Jeg tro ikke USA vil acceptere at lade sig blive overhalet af f.eks. Kina. For mig ser det ud til Nasa er ved at skifte gear, og det kommer man nogle gange til at køre hurtigere af… hvis man ellers ikke laver mos i gearkassen.

Ikon

Anders Lund

Kan det tænkes at den nye amerikanske administration tillægger tilstedeværelse på månen, for at få adgang til sjældne grundstoffer, herunder He3, mindre betydning end den forrige administration?

Thomas A.E. Andersen

Ressourcerne på Månen har aldrig været det primære mål for Nasa’s måneprogram. Månen har nærmere været betragtet som et skridt videre ud i rummet. Helium-3 er en mulig ressource fra Månens overflade, men dets udvinding af måneoverfladen er en yderst kompliceret sag. Månen indeholder desuden en række andre brugbare ressourcer så som aluminium, jern, vand, ilt og brint, men deres udvinding kræver nye teknologi og metoder.

Nasa’s 2011 budget indeholder dog netop specifikke bevillinger til udvikling af metoder der kan udvinder brugbare ressourcer fra en overflade på f.eks. Månen eller en asteroide.

Ikon

Peter Madsen

Helt overordnet: Efter din vurdering, går det op, eller ned for amerikansk bemandet rumfart ? Betyder dette at Space X og Dragon kapslen har fået opbakning over Orion ? - Eller er den bare første trin til nedlæggelse af det der startede som et svar på Sovjet´s start af rumkapløbet ?

Thomas A.E. Andersen

Obama og hans administration ønsker at Nasa skifter gear og retning. Fra at være uden teknologisk vision og rettet mod gamle mål, vil man gerne have Nasa tilbage som det drivende teknologiske lokomotiv som det var en gang. Samtidig går man nu i gang med af definere nye mål.

Jeg mener det er et fremskridt på langt sigt. I dag kan det se ud som et tilbageslag, men jeg mener det er væsentligt at bemærke at Nasa får FLERE penge som nogle af de eneste på trods af budgetfastfrysninger (bortset fra militæret og Homeland security mv.). Jeg tror (og håber) Nasa kommer stærkere ud på den anden side, men det er en svært proces som tager tid. Nasa benytter så de kommercielle firmaer og kapsler som f.eks. Dragon for at kunne holde sig ”kørende” til lav jordbane. Det er jo slet ikke udelukket at Nasa i fremtiden vil udvikle bemandede kapsler til rejser ud i rummet.

Ikon

Dan True

Da kommercielle firmaer skal have en fortjeneste på 5-10% (hvis ikke mere i et marked med så begrænsede kunder) vil det ikke øge Nasas udgifter helt afsindigt.

Ydermere, vil det ikke øge Nasas udgifter til 'vilde' projekter og gøre dem meget svære at få gang i af kreative forskere? Hvor de før kunne sætte en af deres egne forskergrupper på en opgave, som fx rum elevatoren, skal de nu betale folk for at lave arbejde (med fortjeneste) der måske ikke bliver brugt til noget reelt før om årtier.

Thomas A.E. Andersen

Nasa har altid benyttet sig af underleverandører, også ved sine tidligere rumprogrammer. Der har været en tendens til at det var de helt store som Boeing og Lockheed Martin som fik de store kontrakter. De seneste år er denne tendens dog vendt lidt. Nasa har erkendt at det ikke altid er Boeing og Lockheed som har den nødvendige drive eller teknologi. Seneste da Oeanering fik kontrakt på nye rumdragter til Constellation. Nye firmaer som SpaceX og andre prøver seriøst at gøre tingene billigere, samtidig med at de presser teknologien.

Nasa er ikke en decideret udviklingsorganisation som blot udvikler ting som kunne være teknologisk interessant uden et konkret mål. Dette er blot en lille del som f.eks. ”Advanced Space Transportation Program” el. lignende inden for specifikke områder. Denne teknologiske udvikling inde for mange forskellige områder bliver i høj grad tilgodeset med 2011 budgettet.

Ikon

Hans Peter Ferneke

Er NASA blevet bureaukratisk og tungt og derfor for dyr at have?
Eller hvordan fungerer selve udviklingsklimaet, vi hørte om O-ringe engang og fik indtryk af en tung forretningsgang som forhindrede vigtig information i at nå beslutningstagere. Er det (stadig) sådan?

Thomas A.E. Andersen

Kort sagt: Ja, Nasa er bureaukratisk.
Som enhver anden stor organisation har Nasa en enormt inerti og bureaukrati. Men samtidig skal man ikke undervurdere den enorme kompetence som findes i Nasa’s mange afdelinger og centre.

Meget af udviklingen foregår hos underleverandører (som det også gjorde under Apollo-programmet), men stadig også en del hos Nasa. Der er også i dag meget lang vej fra Nasa og underleverandørernes teknikere med fingeren i fartøjets elektronik, og til administrationen i hovedkvarteret i Washington eller ledelsen i det enkelte center – men alligevel kom de jo til Månen.

Efter begge rumfærgeulykker har Nasa forbedret kommunikationen og beslutningsprocesser, men som i enhver organisation afhænger det af mennesker, så det er langt fra en garanti.

Ikon

Børge vagn birkebæk truelsen

Hvad kommer dette til at betyde for søgning efter exoplaneter som ligner jorden ?

Thomas A.E. Andersen

For jagten på planeter omkring andre stjerner får der ikke nogen umiddelbar betydning. Der bliver ikke taget penge fra dette område, men samtidig er det helle ikke et som opprioriteres.

Ikon

Henrik V Høgh

Skal vi så ikke længere se opsendelser og missioner på NASA-TV?
Hvordan vil NASA sikre sig samme sikkerhedsniveau?
Standses produktudvikling så helt i NASA?

Thomas A.E. Andersen

Jo da, Nasa tv sender stadig fra hver eneste russiske Soyuz-opsendelse med Nasa-astronauter og fra andre opsendelser til rumstationen. Rumstationen kan også fortsat følges live på Nasa tv indtil 2020.

Som kunde kan Nasa bedre tillade sig at stille krav til de kommercielle leverandører ang. sikkerhed, specielt hvis der er konkurrence. Men det er et af de helt afgørende spørgsmål i den nye strategi: hvordan sikre man astronauternes sikkerhed – og kontrollere at den bliver overholdt.

Meget af udviklingen foregår hos underleverandører (som det også gjorde under Apollo-programmet). I det nye budgetudkast for 2011 er der afsat rigtig mange penge til produktudvikling af en lang række nye kritiske teknologier.

Ikon

Børge Truelsen

Vil den nye strategi styrke eller svække muligheden for at komme til månen eller mars før kina ?

Thomas A.E. Andersen

Hvis Nasa og De kommende administrationer i det Hvide Hus kan fastholde den nye linje og definere Månen som et mål er det ikke umuligt at Nasa ”kommer først” selvom de jo har været der.

Kina vil forsætte ufortrødent med at udvikle sit rumprogram og Månen er et klart skidt efter den rumstation, som de nu er ved at bygge. Så der skal ikke megen vaklen hos USA til før de bliver overhalet, omvendt hvis den nye strategi virker, kan de faktisk være USA kommer hurtigere til Månen end de ville have gjort med Constellation.

Ikon

Bjarne von Osmanski

Det er sørgeligt, men har Constallationprogrammet ikke været en gang snak uden opbakning fra politisk hold?

Var programmet ikke "bare" en tilbagevenden til "Apollo" lignende løsninger?

Når rumfærgerne udfases i år, er NASA vel helt uden egne løsninger. Jeg fandt for nylig en gammel bo: "Fremtidens rumfart" af Gaitland & Bono fra starten af 70'erne. Reelt er NASA ikke kommet nogen steder siden da og sidste fremskridt var indførelse af rumfærgerne i starten af 80'erne.

NASA har haft succes med smartere og smartere rumsonder, men evnen til at løfte masse til kredsløb er åbenbart ikke blevet prioriteret fra politisk hold.

Med tanke på de enorme sidegevinster Apolloprogrammet gav USA, må andre aktører, måske ESA, på banen. Hvem har det primært politiske mod til at betræde denne fremtidens vej?

Thomas A.E. Andersen

Nej, Constellation havde den tidligere regerings (Bush’s) opbakning og speciel den tidl. Nasa-direktør). Det er rigtigt at "blot" Constellation var en moderne (og dyr med tekniske problemer) version af Apollo, blot større og krydret med lidt at den eksisterende teknologi, men i høj grad også ”gammel” teknologi: faststofraketter fra rumfærgerne og J2-motoren fra Apollo-raketten mv.

Uden rumfærgerne er Nasa 100% afhængig af bemandede opsendelser hos russerne, og her har de købt opsendelsespladser indtil 2013. Men russerne har allerede annonceret at priserne for de følgende år stiger kraftigt: det hedder vist udbud og efterspørgsel…

Det at løfte sig fra Jorden overflade og flyve ud i rummet er stadig ikke trivielt og ufarligt. Der mangler stadig det teknologiske/prismæssige gennembrud som kom for flyvningen i dens barndom inden det bliver rutine. Udviklingen af nye motortyper som scramjet og andre har kun været finansieret på forsøgsstadiet alle tiltag til at udvikle det til brug som f.eks.

Dit sidste spørgsmål er det essentielle 1. mill. kr’s spørgsmål. De mulige aktører er Rusland, USA, ESA, Kina og Indien. Af disse ser jeg kun USA som på langt sigt kan, hvis de sætter sig for det. I Rusland er det økonomien som trykker, i ESA politikken og pengene og specielt mangel på et fælles fodslaw med så mange nationale interesser. Indien har kun lige godkendt sine bemandede planer, så de har lang vej igen. Kina kan hvis partiet sætter det sig som mål (som i Rusland i Sovjettiden), men her kan filmen jo også knække en dag.

Ikon

Sten Rasmussen

Kan skiftet i Nasas struktur og strategi mon skyldes nye teknologier, som er under udvikling i sidekulissen? Man kan endnu ikke sige, man har sådanne nye teknologier, så de kan komme på budgettet, men der er en vis sandsynlighed for, at de kommer og så vilde man stå med et dyrt Constellation projekt, der var forældet, inden hovedparten af pengene endnu var brugt på færdigudviklingen.
Et eksempel på sådan ny teknologi kunne være det britiske Skylon SSTO fartøj. Måske arbejder amerikanerne hen imod noget tilsvarende?
Sten Rasmussen

Thomas A.E. Andersen

Umiddelbart tro jeg det ikke. Selvfølgelig udvikles der nye ting i USA’s hemmelige militære programmer som vi ikke kender til. Jeg tror nærmere det er et forsøg på at sparke ny liv i Nasa og fremme nye teknologi.

USA arbejder på et mindre militært rumfly kaldet X-37B. (Læs her http://ing.dk/artikel/104388-nye-billeder-af-det-amerikanske-forsvars-hemmelige-rumfly) Måske kan det med tiden danne grundlag for noget større i Nasa-regi.

Ikon

Klaus Elmkær

er landsætning af memsker på månen et overstået kapitel ?

Thomas A.E. Andersen

Ja – i øjeblikket, og det har de jo været siden 1972. Med sløjfningen af Constellation er der nu ingen konkrete planer i øjeblikket. Men lande som Kina og Indien har sagt, at de på længere sigt ønsker at sende mennesker til Månen. Det nye Nasa-program er faktisk ændret, så der kan udvikles nye teknologier til fremtidige bemandede besøg, men de er nok rykket længere ud i fremtiden efter fremlæggelsen af Nasa’s 2011 buget.

Ikon

Klaus Elmkær

kommer ber aldrig mensker på månen inden for de næste 20-25 år?

Thomas A.E. Andersen

Jo, det er min fast overbevisning. Vi snakker jo i så fald 2030 til 2035, med Constellation ville der ifølge de nu skrinlagte planer have været mennesker på Månen omkring 2020. Faktisk så hævder Nasa’s direktør og fortalerne for det ”nye” Nasa, at dette vil betyde, at vi hurtigere kommer til nye bemandede flyvninger.

Men måske bliver det slet ikke Månen, Augustine-kommissionen konkluderede bl.a. at besøg med mennesker på asteroider i første omgang var nemmere og mere inden for det nuværende budget og teknologi. Måske bliver besøg på asteroider det næste mål for menneskeheden.



11. feb 2010 kl 16:12

Bent Hansen

Der blev spurgt

Børge Truelsen spørge

Vil den nye strategi styrke eller svække muligheden for at komme til månen eller mars før kina ?

Thomas A.E. Andersen svarer

Hvis Nasa og De kommende administrationer i det Hvide Hus kan fastholde den nye linje og definere Månen som et mål er det ikke umuligt at Nasa ?kommer først? selvom de jo har været der.

Kina vil forsætte ufortrødent med at udvikle sit rumprogram og Månen er et klart skidt efter den rumstation, som de nu er ved at bygge. Så der skal ikke megen vaklen hos USA til før de bliver overhalet, omvendt hvis den nye strategi virker, kan de faktisk være USA kommer hurtigere til Månen end de ville have gjort med Constellation.
-------------------------------------
Sidst i svaret fortæller du USA faktisk kan være på månen hurtigere med den nye strategi end men Constellation. ??

Planen med Constellation var inden/omkring år 2020.
Så med den nye strategi skal nallerne dælme ud at gaskanalerne, hvis de skal nå det før med anden/ny "teknik".

Jeg tror mere at "omlægningen" er økonomisk. Nasa har simpelthen ikke råd til at ikke bare sætte folk på månen allerede fra 2020 og samtidig oprette en base deroppe. For senere at sætte mennesker på Mars måske inden 2035. Budgetterne ville sprænges.


11. feb 2010 kl 17:09

avatar

Thomas A. E. Andersen

Re: Der blev spurgt

Det er Nasa og spec. direktøren Charles Bolden som selv nævner det. Men der er stor forskel på en base, også komme på besøg.

Selvfølgelig er omlægningen også økonomiske, man følte ikke man fik nok "nyt" for penge i det problemfyldte Constellation. Mars i 2035 var der aldrig nogen som rigtig troede på.


11. feb 2010 kl 17:25

Martin Juhl Jørgensen

ITAR?

Får de ikke nogle problemer med ITAR[1] hvis de sender lidt isenkram op sammen med deres astronauter (som fremover så bliver cosmonauter?)?

[1] http://en.wikipedia.org/wiki/I...ions


11. feb 2010 kl 19:51

avatar

Thomas A. E. Andersen

Re: ITAR?

USA kæmper allrede i dag med ITAR problemer som de mener hæmmer deres satellit-eksport.

I Nasa vil det formodentlig være primært kommercielle aamerikanske raketter som der tænkes på. I samarbejde om opsendelser i forb. med rumstation virker det dog så nogenlunde, men vi har af set at dansk fremstillede dokumenter leveret til Nasa, pludselig er "export controlled" når de skal tilbage til os :-)


11. feb 2010 kl 20:05

Niels Foldager

Flere penge

men jeg mener det er væsentligt at bemærke at Nasa får FLERE penge som nogle af de eneste på trods af budgetfastfrysninger

Ja, lad os håbe, at det er et godt tegn. Og ikke bare en smart finde: at øge budgettet i dét ene år, hvor man skrinlægger planer for mange år.


12. feb 2010 kl 14:04

Peter Lykke

Fantastisk tid

Det har været en spændende tid for rumforskningen siden Obama nedsatte Augustine udvalget. Hvad man end mener om USA's økonomiske fremtid, så står landet for langt den største del af verdens rumbudget. INGEN andre kommer bare i nærheden, ligegyldigt om de har planer eller ej. Så hvad USA end bestemmer sig til, er det der vil komme til at ske.
Og beslutningsprocessen som sådan er utroligt kompleks. Der er mange der vil bestemme, og mange interesser i spil. Det er ikke kun tekniske argumenter fremme, også jobskabelse, studehandler med kongressen om f.eks sundhedspolitik, eller banale ting som om en kongreskvinde,der er gift med en astronaut, kan være objektiv.
Det mærkelige er at når præsidenten har fremlagt sin politik, så retter de fleste ind og bakker op. Rumprogrammet er en national stolthed ligesom superbowl og McDonald, så det er ikke let at være imod.
Så Obamas budgetforslag bliver formedentlig vedtaget. Måske skal der et par krøller på som en backup løsning hvis de komercielle udbyder fejler, eller måske en mere fast tidsplan.
Vi må bare vente. Næste deadline er 24-25 februar, hvor Bolden og NASA skal fremlægge en mere detaljeret plan om, hvordan de skal bruge alle midlerne. Det bliver spændende, især fordi NASA først fik det endelige budgetforslag 48 timer før det blev bekendtgjort af Obama.


12. feb 2010 kl 14:42

Peter Lykke

Yderligere oplysninger

Hvis der er nogen der har lyst til lidt mere læsestof til weekenden, kan jeg anbefale Clark Lindseys blog, hvor der er links til det meste. Bare bliv ved med at scrolle:
http://www.spacetransportnews....com/

Et andet godt sted er Rand Simbergs blog, man skal lige springe over de værste sprogblomster om demokraterne:
http://www.transterrestrial.co...com/

Rand kan skrive som få, her er et eksempel:
http://www.thenewatlantis.com/...f-us

Et andet sted sammenligner han Constellation med Cargo kulten...

God fornøjelse!


13. feb 2010 kl 07:23

avatar

Lars Hastrup

Bare man dog

kunne blive enige om at al aktivitet i rummet(100km ude) var et fælles anliggende for alle lande.
Hvor ville det glæde mig hvis kineserne og inderne var med på ISS projektet.


13. feb 2010 kl 15:24

Bent Hansen

Re: Bare man dog

Ja det ville være er drøm. I så fald ville vi være på månen og endda Mars inden for en overskuelig fremtid.

MEN problemet opstår nok hvilken nationer der skal med det første Marsskib og hvilken nations mand/kvinde der skal sætte fødderne på eks. Mars. Det skal nok skabe en masse skænderier om.. Så jeg vil foreslå det bliver en dansker ;-)

Vi er ikke modne endnu til sådan et samarbejde. Tag bare COP15. Der kunne vi heller ikke blive enige, selv om det i værste fald er vores fremtid vi der "handlede" om.

Desværre tror jeg ikke på et "ægte" internationalt samarbejde til et stort projekt.


13. feb 2010 kl 17:44

Peter Lykke

Re: Re: Bare man dog

Jeg tror nu at betingelserne for samarbejde er bedre nu end de har været længe. Når USA går væk fra de store, altomfattende "monolittiske" systemer som Constellation og ned til mindre, mere afgrænsede "teknologiprojekter", så skulle der da være en god chance for at byde ind.
Selve bygningen af ISS har jo også været en stor succes, der har vist at noget stort kan bygges af mindre dele med oprindelse i fjerne lande.
Din ønskedrøm skal nok blive opfyldt når amerikanerne får vænnet sig lidt til tanken. De skal selvfølgelig have lov til at tro de laver alle de sværeste ting...
:)


14. feb 2010 kl 19:01

Bent Hansen

Re: Re: Re: Bare man dog

Helt klart er der bedre muligheder nu end for 20 år siden.
Men ISS er det faktisk kun Rusland, USA og ESA der leverede stumperne til, med egne raketter.
Og ISS er også det største samarbejde indtil nu verden har set i rummet. Men måske når kineserne finder ud af hvor svært/dyrt det er at have et måneprogram falder de nok også til patten. De skal nok lige løbe hornene as sig.
Men jeg har stadig svært ved at se et "rigtigt" samarbejde. Det ville være dejligt hvis USA, ESA, Rusland, Kina, Japan, Indien og hvem der ellers ville være med spyttede i samme kasse, og fik gang i et måne/Marsprogram der ville noget.

Men omvendt set, hvad skal vi derude nu, når vi har problemer "herhjemme". Og måske ville det være bedre at koncentrerer sig om "hjemlige" problemer først.


14. feb 2010 kl 20:47

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: Re: Re: Re: Bare man dog


Men ISS er det faktisk kun Rusland, USA og ESA der leverede stumperne til, med egne raketter.

...og Japan :-)

Men omvendt set, hvad skal vi derude nu, når vi har problemer "herhjemme". Og måske ville det være bedre at koncentrerer sig om "hjemlige" problemer først.

Men så skal vi aldrig bedrive rumfart. For problemer vil vi altid have.


14. feb 2010 kl 20:57

Bent Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Bare man dog

Mener ikke Japan har raketter til at leverer noget til ISS.

Men de hjemlige problemer mener jeg eks. Co2. problemet og fremtidens energi. Vi skulle gerne have noget ordentligt at rejse fra, og vende hjem til.

Til sidst. Selvfølgelig skal vi have rumfart. At jeg nævnte "hjemlige problemer" var bare en tanke om ikke at glemme.

Men for at hoppe til begyndelsen: Men det store samarbejde med de fleste store rumnationer om eks. Marsrejse tror jeg desværre ikke på.


15. feb 2010 kl 06:43

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Bare man dog


Mener ikke Japan har raketter til at leverer noget til ISS.

Det japanske Kibo-laboratorium blev leveret af rumfærgen, men det japanske HTV transportmodul fløj sin første supply-mission til ISS sidste år (http://en.wikipedia.org/wiki/H...le).


15. feb 2010 kl 08:08

Bent Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Bare man dog

Korrekt at HTV blev leveret af en rumfærge. Og ikke at nogen Japansk raket, som jeg skrev og du fremhævede.
Japan kan ikke leverer godt med egne raketter, de er afhængige af andre.


15. feb 2010 kl 09:38

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Bare man dog


Korrekt at HTV blev leveret af en rumfærge. Og ikke at nogen Japansk raket, som jeg skrev og du fremhævede.
Japan kan ikke leverer godt med egne raketter, de er afhængige af andre.

Nej, den tager vi lige igen: Ganske vist leverede den amerikanske rumfærge det japanske laboratoriemodul, men det japanske transportmodul HTV blev leveret af en japansk raket, H-IIB (http://en.wikipedia.org/wiki/H...-IIB) september sidste år, opsendt fra Tanegashima.

Næste opsendelse af HTV med en H-IIB raket fra Tanegashima er planlagt til 2011.


15. feb 2010 kl 10:25

Bent Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Bare man dog

Okay så er vi enige. Men jeg må indrømme jeg ikke viste at Japan havde egen "stor" raket. Men dens jomfruflyvning er også kun ½ år gammelt.

Men det glæder mig at Japanerne også er med.


16. feb 2010 kl 20:15

Peter Lykke

Det handler om penge.

Rumfart er dyrt, og dem der har flest kan mest. Så simpelt er det.
Den bedste oversigt jeg kender til er at finde i Augustines rapport s. 105. Her er der et lagkagediagram der viser hvor meget der bruges på civil rumfart over hele kloden. Her har NASA lidt under halvdelen, ESA landene cirka en fjerdedel og de øvrige resten. Overraskende for mig er at kun ca. halvdelen af rumforskningspengene i ESA landene går til ESA...

Dette er selvfølgelig i dollars, og det er forskelligt hvad man får ud af de lokale midler...
Men NASA's budget for 2011 er ca. 19 mia $ - en pæn, rund sum.


16. feb 2010 kl 20:27

Bent Hansen

Re: Det handler om penge.

Så sandt... Men prøv at sammenligne hvad eks. krigen i Irak og Afghanistan koster, og se hvad vi kunne få af eks. rumforskning for de penge.

Ja det er en dyr "sport" begge ting.


16. feb 2010 kl 22:38

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: Re: Det handler om penge.

I 2008 var NASAs budget 17,3 mia. dollars.

I 2008 var der på U.S. Federal Budget allokeret 613 mia. dollars til "defense" plus 188 mia. dollars til "activities in Iraq, Afghanistan, and elsewhere in the war on terrorism".

[Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/U...get]


20. feb 2010 kl 12:11

Peter Lykke

Re: Re: Re: Det handler om penge.

Ja, det er tankevækkende, ikke?

I øvrigt tror jeg enhver reklamemand vil kunne fortælle, at måneturen i 1969 var ufatteligt billigt sammenlignet med den pr og goodwill for USA worldwide, der blev resultatet.

Set på denne måde var den videnskabelige nytte af samme tur vist ret begrænset. Men som fyrtårn for at vække ungdommens interesse for teknik var det jo uovertruffent. Det virkede for mig f.eks.

De seneste omrokeringsplaner i NASA handler også om at vække ungdommen. Obama er vist ret uinteresseret i rumfart, men han vil gerne have USA's børn til at blive interesseret i teknik


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.