Ny topledelse i Carl Bro: 46-årige Søren Larsen er ny direktør
Den 46-årige Søren Larsen træder et skridt op i Grontmij Carl Bro og bliver ny administrerende direktør. Samtidig bliver topledelsen skiftet ud.
Læs mere om
Dokumentation
Grontmij Carl Bro har fået ny administrerende direktør, den 46-årige Søren Larsen, som tidligere var divisionsdirektør for Byggeri og Project Management i samme firma.
Den øverste direktion består nu af Søren Larsen samt finansdirektør Jens Wrang.
Ud over Søren Larsens udnævnelse i dag er der samtidig udpeget nye direktører for specifikke områder.
Det er Arne Buhl Petersen, direktør for forretningsområdet Transportaten & Mobility, tidligere var han divisionsdirektør for Anlægdivisionen.
Dertil kommer Kim Andersen, direktør for forretningsområdet Water & Energy, tidligere divisionsdirektør for Industri, marine & Miljø.
Rådgivningsområdet Vand i Danmark får ny direktør, Hans-Martin Friis Møller.
På det internationale marked for Water & Energy fortsætter Ian Reeckman som direktør for forretningsudvikling og innovation.
Endelig har den nye administrerende direktør, Søren Larsen, også fået direkte ansvar for forretningsområdet Planning & Design.
Udnævnelserne træder i kraft med det samme. De reflekterer firmaets nye "Strategi 2010 - 2015", som fokuserer på bæredygtige helhedsløsninger.
Firmaets navn i Danmark - Grontmij | Carl Bro - kommer af, at Carl Bro Group blev opkøbt af det hollandske ingeniørfirma Grontmij i 2006.





