Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Elektronik  /  IBM demonstrerer verdens hurtigste graphen-transistor
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

IBM demonstrerer verdens hurtigste graphen-transistor

Prototypen arbejder med op til 100 GHz, hvor siliciumtransistorer må give op ved 40 GHz.

Af Mads Ølholm,  mandag 08. feb 2010 kl. 09:12

IBM GRAPHENE TRANSISTOR
Forskere fra IBM har fremstillet verdens hurtigste graphen-transistor. (PRNewsFoto/IBM)

Det er lykkedes forskere fra IBM at fremstille en graphen-transistor, der er væsentlig hurtigere end tilsvarende komponenter fremstillet i silicium.

Det interessante ved den nye transistor er, at den er fremstillet på produktionsudstyr, der normalt anvendes til fremstilling af velkendte siliciumtransistorer, hvorfor IBM ikke umiddelbart ser problemer med hensyn til produktionen, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Med den høje hastighed ser forskerne en mulighed for i fremtiden at kunne bygge analogt udstyr med meget høje frekvenser i et materiale, der er let og billigt at producere.

Transistoren har en gatelængde på 240 nm, hvilket giver gode muligheder for senere at skrumpe designet, men det er værd at huske på, at alene det at kunne fremstille graphen-transistoren er et stort fremskridt.

Graphenen er produceret på en wafer og er bygget oven på en substrat af silicumcarbid, hvilket andre forskere også har anvendt.

Graphen er et enkelt atomtykt lag af kul, hvor atomerne er ordnet i en hønsenetagtig struktur.

Fordelen ved graphen i forhold til silicium er væsentlig bedre elektriske egenskaber, samt muligheden at skrumpe dimensionerne, når vi om nogle få år kommer dertil, hvor Moores lov ikke længere ubetinget gælder for CMOS-transistorer.

RSS Kommentarer (2)
Jeg ser kun en oversættelse af en pressemeddelelse.
Artiklen er publiceret i Science (det kræver betaling at se hele artiklen): http://www.sciencemag.org/cgi/.../662

Gratis nyhedsbrev om elektronik

 

Få Ingeniørens nyhedsbrev med nyheder, blogs og internationale historier om elektronik. Udsendes hver mandag


E-mail-adresse:

Seneste gruppeaktivitet

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »