Intet gaskabel!
Det fremgår af tegninerne, at speederen ikke er forbundet til gasspjældet via et gaskabel. Gaspjældet må således blive styret elektronisk med en servomotor.
Som jeg forstår det, er det denne "friction lever" der er problemet, idet at når pedalledet bliver slidt, presses pedal og friction for tæt mod hinanden, så friktionen bliver så stor, at returfjederen ikke kan trække den tilbage.
Friktionsanordningen er sandsynligvis til for, at pedalen skal føles "naturligt", som om at der er et gaskabel mellem pedal og spjæld, og vel også at det dermed er nemmere at holde en jævn gasgivning med foden.
Udover det nævnte mekaniske problem med pedalen, mener jeg at den manglende mekaniske forbindelse til spjældet, er endnu en god grund til at motorstyringen skal cutte motoreffekten via indsprøjtningen, idet man træder på bremsen.
Hvis forbindelsen går til gasspjældets servomotor, bliver spjældet jo ligeledes stående åbent.
Jeg har lige siden historien om Lexus'en i San Diego, undret mig over at almindelige biler ikke cutter motoreffekten automatisk, når man træder på bremsen. Når jeg træder på bremsen i min bil (diesel), med venstre fod, mens jeg fortsat giver gas med højre fod, fortsætter motoren med at stride mod bremseeffekten.
Hvad er formålet med det, når det ville være så enkelt at lade bremselyskontakten give signal til EFI'en om at cutte signalet til indsprøjtningen ?
Jeg kan komme i tanker om ekskvilibristiske manøvrer til motorsport og opvisning (eller hærgen i nabolaget) hvor man har brug for at bremse og give gas samtidigt. Men det giver ingen mening i en familiebil, hvor den slags uheld ikke blot koster en familie livet, men verdens største bilfabrik omdømmet.










