Den der streg i Sønderjylland
Der skete noget pudsigt en gang i 1700 tallet, folk holdt op med at være katoliker eller protestanter og blev istedet franskmænd eller danskere.
Det sted hvor det ses aller tydeligst er Schweiz, der gik fra at være opdelt geografisk i forskellige religioner, med frit valg af sprog, til at være opdelt geografisk i forskellige sprog, med frit valg af religion.
Og et eller andet sted i Sønderjylland eller Nordtyskland, blev der tegnet en streg, som efter lidt flytteri frem og tilbage, nu ligger hvor den har ligget siden kongens kalkede hest støvede over den.
Men det pudsige er, at der fødes stadig danskere syd for kridtstregen og hvad vi formodentlig ikke hører nær så meget om: tyskere nord for den.
Nationalstaten er en moderne opfindelse, som havde avisernes dagligsprog og "communitybuilding" som god vuggefe.
Alt dette kan man læse om i Benedict Andersons klasssiker: Imagined Communities, i dansk oversættelse: Forestillede Fælleskaber.
Nyheden om, at der er flere danskere på overførselsindkomster, end til at betale skatten, skal nok få de politiske spinderokke sat i sving blandt de ortodokse.
Groft sagt er spørgsmålet: "Hvad skal vi leve af her i Danmark i fremtiden" og der vil blive pisket på de unge og forsigtigt høvlet lidt fra de gamle. Det kommer vi til at høre meget mere om i medierne i fremtiden.
Men lad os lige koncentrere os om den der streg i sønderjylland et øjeblik, for "her i Danmark" er ikke så simpelt som det lyder.
Til trods for hvad salmedigterne har rimet, er existensen af et Danmark ikke nogen gudgiven sikkerhed: Danmark som nationalstat har været en gradvist svindende affære, stort set fra det øjeblik kongerækken starter.
"En stadig tættere union" turde Krag ikke spørge vælgerne om, så i Danmark er den officielle oversættelse "Et stadigt tættere fælleskab" men resultatet er det samme som vi ser i USA: Danmark er pisket til at indtage rollen som en glidende overgang fra Sverige til Tyskland.
Den danske (national-)kultur, som vi uden at udtrykke det, antager vil holde vores unge tilknyttet til de kvadratkilometer der er indenfor den stipplede linie, er i stort omfang et nostalgisk tankespind, der sandsynligvis toppede med Morten Korch og Olsen-Banden, for objektivt set var de gode gamle dage slet ikke gode.
At politiske partier i stort set alle nationalstater bruger dette virtuelle glansbillede som samlingspunkt, hvad enten det handler om "tea-baggers" der taler om "The Real America" eller svinekød i madpakkerne, har ingen reel relevans, disse kunstige sonderinger har ingen basis i virkeligheden og holder hverken i længden eller bredden.
For unge mennesker idag, er et faktisk ikke vigtigt om man bor på den ene eller den anden side af stregen og derfor kommer der flere og flere danskere på den anden side af stregen i Sønderjylland og ikke mindst på den højre side af Øresund.
Hvis vi er rigtig dygtige, vil stregerne til sidst være så utydelige, at man ikke mere kan udpege dem, uden at pejle efter etnografiske relikvier som Dybbøl og Kruså.
Det forudsætter dog, at det også er et fedt for den tyske ungdom, eller den svenske ditto, på hvilken side af stregen man bor.
Når det politiske talkshow går i selvsving om overførselsindkomster og ungdomsuddannelser i den kommende tid, så prøv at holde øje med om der bliver bragt noget til torvs, der vil få en tysk ungersvend eller en svensk ungmø til at flytte til Danmark.
Det er en ret god test af, om de har forstået opgaven: Hvis de stadig tror at Danmark stopper ved en stipplet linie i Sønderjylland, kan de ikke løse problemet.
phk
|
